Måden du fyrer på er afgørende for, hvor meget forurening der dannes. Både optændingen og påfyldningen af mere brænde har betydning. Se siden med Gode råd om korrekt fyring.
En forståelse af, hvad der reelt sker ved forbrænding af træ, kan hjælpe dig til at opnå den mest effektive forbrænding med mindst mulig forurening.
Det forklares herunder i afsnit om:
|
|
|
|
|
Forbrænding af træ kan opdeles i 3 faser, som det meste af tiden foregår samtidigt:
Opvarmning
Afgasning
Trækulforbrænding
Under opvarmningen fordamper vandet fra træets overflade, og temperaturen bliver ikke over 100 °C (vands kogepunkt), før vandet i træets overflade er fordampet.
Når temperaturen i træets overflade kommer op over ca. 150 °C, nedbrydes træet og hovedparten af det afgasser som organiske stoffer på gasform. Det er disse gasser, der brænder med synlige flammer, forudsat at temperaturen er høj nok, og at der er luft nok til forbrændingen. Hvis temperaturen er for lav eller der er for lidt luft, slipper der uforbrændte gasser ud, og de både lugter og danner sundhedsskadelige partikler.
Strålevarmen fra flammerne er med til at opvarme træet yderligere, og processen med fordampning og afgasning fortsætter. Forbrændingen er "selvkørende", indtil træet ikke kan afgasse flere organiske stoffer, fordi der kun er trækul tilbage. Trækul brænder ikke med synlige flammer, men omsættes med luftens ilt ved glødning, indtil der kun er aske tilbage.
Lufttørret træ, der er tørret tilstrækkelig længe, indeholder 13 - 18 % vand afhængigt af årstiden. Hvis man ser bort fra dette vand, så omdannes omkring 85 % af træets tørstof til brændbare gasser, som brænder med flammer, mens de resterende ca. 15 % bliver til trækul, der gløder.
Hvis man ser på brændværdien i træet, så kommer ca. halvdelen fra forbrændingen af gasser med flammer, og den anden halvdel fra glødningen af trækullet. Det betyder, at man kan miste en stor del af træets brændværdi, hvis gasserne ikke bliver brændt effektivt - f.eks. fordi der ikke er luft nok, eller fordi temperaturen er for lav til at gasserne antændes.
Se mere på siden Sørg for rigelig luft.
I en brændeovn kan der være 3 former for lufttilførsel:
Primærluft, som tilføres brændkammeret under brændselslaget.
Sekundærluft, som tilføres over brændselslaget.
Tertiær luft, der tilføres i toppen af brændkammeret.
Det er kun nyere ovne fra omkring 2005, der har tertiær luft. Det medvirker til at de typisk har en mere effektiv forbrænding af gasserne end ældre ovne. I nogle nyere brændeovne er der kun en enkelt knap til regulering af både primær og sekundær lufttilførsel. Tilførslen af tertiær luft kan normalt ikke reguleres.
|
|
Det er den rette balance mellem tilførsel af primær og sekundær luft (og tertiær luft), der giver den mest optimale forbrænding. Læs i din ovns brugsanvisning, hvordan din brændeovn skal indstilles. Hvis du ikke har en brugsanvisning, så kan du måske downloade den fra producentens hjemmeside - ellers kontakt producenten eller forhandleren og spørg efter en brugsanvisning eller en fyringsvejledning til netop din brændeovn. Der er generelle anvisninger på websiden om det klassiske fyringsråd: Sørg for rigelig luft. |
Formålet med optænding er dels at varme skorsten op, så den leverer det nødvendige skorstenstræk, og dels at starte forbrændingen i brændeovnen.
|
|
Brug altid optændingspinde (2-3 cm tykkelse) til optænding, for de antændes nemmere end brændeknuder. De giver også hurtigt en kraftig forbrænding, som nemt varmer skorstenen op, så den hurtigere giver et ordentligt skorstenstræk. En stålskorsten varmes meget hurtigere op end en muret skorsten gør, så brug eventuelt mere pindebrænde til en muret skorsten, eller start påfyring med mindre brændeknuder, der brænder hurtigere. Lav selv optændingspinde ved at flække brændeknuder med en økse, eller køb dem færdige hos brændselshandleren. |
Det er varmen i røgen, der giver skorstenstrækket, og jo varmere røgen er, jo bedre fungerer skorstenen, og jo bedre skorstenen er isoleret, jo bedre holder den på røgens varme. Det er derfor vigtigt at have en velisoleret skorsten, og at optændingen sker med en kraftig forbrænding og høj temperatur, så skorstenen hurtigt varmes op til en høj driftstemperatur.
Se mere om skorstene under Skorstenstræk.
|
|
Optænding fra oven giver en meget renere, hurtigere og effektiv optænding, men metoden fungerer ikke godt i alle ovne og skorstene. Har du en nyere brændeovn med stålskorsten, så kan du sikkert med fordel anvende optænding fra oven, men har du en uisoleret muret skorsten der kun langsomt varmes op, så kan det være nødvendigt med traditionel optænding. |
Du finder anvisninger på såvel optænding fra oven som traditionel optænding her:
