4 vigtige råd om brændefyring er blevet udbredt gennem Fyr-Fornuftigt kampagnen.
Her finder du de 4 råd samt supplerende tips på kort form.
En mere udførlig udgave finder du på siderne under overskriften Optimal brændefyring.
Vådt træ giver dårlig forbrænding og meget røg. Fyr aldrig med affald - fx i form af reklamer, magasiner, mælkekartoner, pap eller træ, som er malet eller behandlet.
For lidt luft giver mange sundhedsskadelige partikler i røgen. Skru først ned for luften, når flammerne bliver blålige.
Ilden skal have fat i brændslet, så temperaturen hurtig bliver høj. Hver gang du lægger brænde ind, skal du skrue op for luften, til de mørkegule flammer er væk.
4. Gå ud og tjek – røgen skal være næsten usynlig
Hvis der er for meget røg, og det lugter grimt, gør du sandsynligvis noget forkert. Se om du kan finde en løsning på problemet her i "Brændefyringsguiden".
|
En optændingsmetode med optænding fra oven giver væsentligt mindre forurening end traditionel optænding. Se mere - bl.a. en film, der demonstrerer fremgangsmåden.
|
|
Sørg for at have rigeligt med pindebrænde Det er meget vigtigt for korrekt optænding at have optændingspinde af rent tørt træ. Jo hurtigere ovnen og skorstenen får en høj temperatur, jo kortere er den periode, hvor partikelforurening er høj. Lav selv optændingspinde ved at flække brændeknuder, eller køb dem færdige hos brændselshandleren. |
|
Brænde bør ikke være tykkere end en vinflaske. Hvis du køber brænde vil mange af stykkerne ofte være for tykke, så de skal kløves en ekstra gang. Det kan gøres med økse eller med en brændekløver.
|
|
Selv om du køber brænde, der kaldes "tørt", kan du blive vildledt. Brænde bør have en fugtprocent på højst 18, men du kan komme ud for, at der sælges "tørt" brænde med en fugtprocent på 35.
|
|
Mange paller er imprægneret med kemikalier, som kan danne meget giftige stoffer ved forbrændingen, f.eks. dioxin. Læs mere...
|
|
Brænde skal opbevares overdækket og velventileret, specielt når det skal tørre. Opbevar brænde i et brændeskur eller lignende, så det er overdækket, men så der kommer luft til. Tag brændet ind i varmen mindst et døgn og gerne op til en uge før det skal bruges, så fugten i det yderste lag kan nå at fordampe. Hvis brændet er for koldt, vil det hæmme forbrændingen. Læs mere... |
|
Skorstenen er brændeovnens motor, der driver forbrændingen. Uden en velfungerende skorsten med et ordentlig træk virker din brændeovn ikke ordentlig. Skorstenen skal også være tilstrækkelig høj og passende placeret, så den ikke giver røgnedslag. Der er mange muligheder for at afhjælpe træk-problemer og andre skorstensproblemer. Eksempelvis kan det hjælpe at fore en gammel uisoleret muret skorsten. Disse emner kan du læse mere om på siderne Skorstenstræk og Spredning af røg fra en skorsten. Du kan se en række eksempler med fotos af problematiske skorstene på siden Eksempler på skorstene med et problem.
|
For uddybning af rådene: Se siderne under overskriften Optimal brændefyring.