Skorstenen er brændeovnens motor, der driver forbrændingen. Uden en velfungerende skorsten med et godt skorstenstræk virker brændeovnen ikke ordentligt. Dårligt skorstenstræk kan bl.a. føre tll problemer med optændingen, med røg i stuen, samt med dårlig forbrænding med en væsentligt forhøjet emission af partikler, kulilte og uforbrændte gasser - herunder kræftfremkaldende stoffer m.v.
Dårlig forbrænding giver også anledning til en stærkt forøget lugt og dermed også større risiko for røggener for naboerne.
Herunder finder du afsnit om
|
|
|
|
|
En anden side viser en række illustrerede eksempler på dårligt skorstenstræk og hvordan det er forbedret.
Det er varmen i røgen, der giver skorstenstrækket. Jo varmere røgen er, desto bedre fungerer skorstenen, og jo bedre skorstenen er isoleret, desto bedre holder den på røgens varme. Det er derfor vigtigt at have en velisoleret skorsten, og at optændingen sker med en kraftig forbrænding og høj temperatur, så skorstenen hurtigt varmes op til en høj driftstemperatur. Her er stålskorstene normalt bedre end murede skorstene, fordi de nemmere og hurtigere varmes op, og de holder bedre på varmen pga. god isolering.
Årsagen til dårligt skorstenstræk er i stor udstrækning, at skorstenen ikke er høj nok. Ifølge en undersøgelse gennemført af Miljøstyrelsen i 2006 mener skorstensfejerne, at det er tilfældet for 6 % af danske brændeovne og kedler. I undersøgelsen defineres en for lav skorsten som værende en skorsten, der ikke er høj nok til at give det nødvendige træk til, at brændeovnen eller brændekedlen kan fungere tilfredsstillende.
Der kan være mange andre årsager til et dårligt skorstenstræk. Der kan også være tale om en kombination af flere årsager, og derfor får man måske ikke nogen væsentlig forbedring af skorstenstrækket, hvis man kun afhjælper én af årsagerne.
Optænding er meget vanskelig.
Forbrændingen er dårlig, selvom luftspjældene er helt åbne.
Der kommer røg ud i lokalet når lågerne åbnes.
Glaslågerne er sodsværtede.
Ilden går ud.
Vindnedslag blæser røg tilbage gennem brændeovnen.
Naboerne klager over lugt og røggener.
Ovenstående problemer forekommer kun, eller er mest udtalt ved visse vindretninger og/eller vejrforhold.
De nævnte problemer kan også skyldes andet end skorstensproblemer, specielt dårlig fyringsteknik med for vådt eller for store stykker brænde, der i høj grad kan give de samme problemer.
Problemer med at røgen falder ned til jorden og giver gener for naboer, kan også skyldes dårlige skorstene, hvis de medfører dårlig forbrænding og lav røggastemperatur. Det vil dog typisk være for en for lav skorsten eller en uhensigtsmæssigt placeret skorsten, der er hovedårsagen.
Skorstenen er for kort.
Skorstenen er lavere end tagryggen.
Der er for stor lysning i muret skorsten.
Røggastemperaturen er for lav.
Skorstenen har for ringe isolering.
Skorstenen er for kold ved optænding og drift.
En skorstenshætte hæmmer den frie opdrift.
Udetemperaturen er for høj.
Der er utætheder i skorsten, røgrør eller renselemme.
Der er andre ildsteder tilsluttet skorstenen, som forstyrrer skorstenstrækket, evt. ved at der kan suges luft ind via utætheder.
Røgrør og/eller skorsten har tykke belægninger eller er delvist tilstoppede og trænger til rensning.
Der er fremmedlegemer i skorstenen, f.eks. en fuglerede.
Huset er for tæt, så der ikke kommer luft nok til forbrændingen.
Ventilationsåbninger sidder i husets undertryksside, så undertrykket forplanter sig ind til brændeovnen. (Om undertryk: Se Spredning af røg).
En emhætte giver undertryk i huset og modvirker skorstenstrækket.
Huset har et ventilationsanlæg, der giver undertryk i stedet for overtryk i lokalet.
Der er installeret en blæser til at suge den varme luft fra stuen ud i resten af huset - og som dermed giver undertryk ved brændeovnen.
Der kan være tale om en kombination af flere årsager, og derfor får man måske ikke nogen væsentlig forbedring af skorstenstrækket, hvis man kun afhjælper én af årsagerne.
Forhøj skorstenen.
Før skorsten over tagryg. 1 meter over anbefales.
Montér en røgsuger.
Sørg for tilstrækkelig lufttilgang til rummet, hvor brændeovnen står.
Sørg for at der ikke er undertryk i lokalet (det kan forårsages af en emhætte eller udsugning).
Sørg for en effektiv optænding med optændingspinde, som varmer skorstenen godt op.
Sørg for at skorsten, røgrør, renselemme og alle samlinger er helt tætte.
Montér isolerende kerne i muret skorsten.
Installér stålskorsten lige op fra brændeovnen frem for muret skorsten i ydervæg.
Flyt udvendig stålskorsten ind i huset.
Flyt brændeovn ind til midten af huset og installér en stålskorsten, der går lige op.
Udskift en skarp 90° bøjning til en blød bøjning.
Ombyg en bagudvendt skorstenstilslutning til topafgang med blød bøjning.
Der er mange muligheder for forbedringer, som er mere eller mindre realistiske i en aktuel situation. Den eller de rigtige forbedringsmuligheder i hvert enkelt tilfælde er vanskelige at forudsige, fordi der er så mange muligheder, og flere forskellige tiltag kan afhjælpe det samme problem. Nogle er simple at indføre, mens andre kan være ganske dyre. Løsningen kan ofte være en kombination af flere tiltag, og det kan være vanskeligt at forudsige, hvad man skal gøre, for at problemet helt sikkert bliver løst.
Se en række illustrerede eksempler på dårligt skorstenstræk og hvordan det er forbedret.
Man kan selv kontrollere om ens skorsten yder et godt skorstenstræk ved at tjekke, om der suges luft ind i brændeovnen, når den ikke anvendes og lågen åbnes. Kontrollen kan ske ved at holde et tændt stearinlys i den åbne låge. Et godt skorstenstræk vil trække i flammen ind mod brændeovnen.
Man kan også se det under optændingen, hvor ilden vil udvikle sig hurtigt, brænde klart og opnå en høj temperatur i løbet af kort tid, når man har et godt skorstenstræk.
Endelig bør der ikke slippe røg ud i rummet, når lågen åbnes (når der kun er gløder tilbage) for påfyldning af mere brænde. Luftspjældenes nødvendige åbning for at opnå tilstrækkelig luft til forbrændingen indikerer også trækkets størrelse. Jo mindre luftspjældene skal være åbne, for at der suges luft nok ind til at give en god forbrænding, jo bedre er skorstenstrækket. Nogle gange kan man også høre et godt skorstenstræk på en susende lyd, hvor luften suges ind gennem luftindtaget.
Hvis du har konstateret problemer med skorstenstrækket, så prøv med en ekstra kraftig optænding, med masser af pindebrænde efterfulgt af kraftig fyring med tynde brændestykker og masser af luft, så skorstenen bliver rigtig godt gennemvarm (har du en udvendig muret skorsten uden kerne, så kan det tage flere timer). Bliver der for varmt i stuen, så åbn et vindue. Bliver skorstenstrækket bedre efter denne kraftige opvarmning, så har du fundet en årsag til det dårlige skorstenstræk – skorstenen blive ikke varm nok.
|
Ønsker du hjælp til at vurdere dit skorstenstræk og foreslå forbedringer, så kontakt din skorstensfejer – han har baggrunden for at kunne hjælpe dig, og han kender din skorsten. |
Der findes en række illustrerede eksempler på dårligt skorstenstræk og hvordan det er forbedret.
I den del af "Brændefyringsguiden", der retter sig mest mod fagfolk, findes der en udførlig gennemgang af skorstenstræk under indgangen Skorstene.