Siden her drejer sig om, hvad du skal gøre for at sikre dig rent og tørt brænde.
Den indeholder afsnit om:
I brændeovne og brændekedler må man udelukkende fyre med rent træ, dog må avispapir anvendes til optænding. Der må ikke fyres med nogen form for affald eller affaldstræ, uanset hvor det kommer fra. Man må f.eks. ikke brænde malet træ, imprægneret træ, rester af spånplader og MDF-plader.
Alle produkter og materialer der skal bortskaffes, er affald ifølge affaldsbekendtgørelsen, og affald skal efter kommunens anvisning bortskaffes til godkendt genbrug, affaldsforbrænding eller deponering.
Gamle hegn, udhuse og andre trækonstruktioner, som det efter nedrivning kan være fristende at fyre med, kan være behandlet med farveløst PCP (pentachlorphenol) eller andre problematiske kemikalier.
|
|
Træpaller er også affald, uanset hvor rent træet ser ud, og derfor er de altid ulovligt brændsel. De kan også være imprægneret med farveløst PCP, eller der kan være spildt forskellige kemikalier på dem under brugen, som ved forbrænding danner det meget giftige dioxin eller andre sundhedsskadelige stoffer. |
Det må på det kraftigste frarådes at fyre med alle former for affald og affaldstræ, da det både kan medføre lugtgener og udledning af store mængder giftige og kræftfremkaldende stoffer.
Affald og affaldstræ, der ikke kan genbruges, skal brændes på godkendte anlæg, som har en meget effektiv forbrænding og yderligere er forsynet med effektiv rensning af røgen, så udledningen af farlige stoffer er minimal.
Hvis du fyrer med briketter kan du kigge her: Briketter
Hvis du bruger eller overvejer at bruge energikoks (petrokoks) så læs her: Om petrokoks
Brænde bør ikke anvendes, hvis fugtigheden (vandindholdet) et større end 18 %. Gran kan tørre til under 18 % fugt til fyringssæsonen, hvis det flækkes og stakkes under tag inden midsommer, mens bøg, eg og ahorn først er tørt nok efter 1½ år.
For at sikre tørt brænde anbefales følgende:
Brændet saves, kløves og stakkes hurtigst muligt efter fældningen. Stykkerne bør ikke være tykkere end en vinflaske. Kløvningen hjælper brændet til at tørre hurtigere, fordi vand kun fordamper langsomt ud gennem træets bark.
Brændestakken løftes fra jorden (gerne 20 cm) og stables så der er luft hele vejen rundt om brændet . Den skal overdækkes, så brændet er beskyttet mod regn.
Lette træsorter, f.eks. gran der er flækket og stakket inden midsommer er normalt tørt nok til fyringssæsonen, mens tunge træsorter, f.eks. bøg, eg og ahorn kræver omkring 1½ års tørring, så de er først tørre nok til korrekt brændefyring den næstfølgende fyringssæson
Læs evt. artiklen Naturlig tørring af brænde fra tidskriftet FiB, september 2010 om en undersøgelse gennemført af Skov & Landskab ved Københavns Universitet.
Hvis man på trods af anbefalingerne om korrekt fyring vil bruge brænde, der ikke er ordentlig tørt, så bør man tage brændet indendørs i varmen så lang tid som muligt (mindst en uge) før det brændes. I den periode kan brændets yderste lag tørre så meget, at det brænder meget bedre, end hvis det tages ind lige inden det skal brændes.
Tag tørt brænde ind i stuen senest dagen før det skal bruges. Så er det hurtigere og nemmere at få ild i, og det forurener mindre, fordi det har fået stuetemperatur, og overfladen har nået at blive lidt mere tør.
Det er en god ide at tjekke fugtindholdet med en fugtmåler. De få hundrede kroner en fugtmåler koster, kan meget hurtigt opveje de ærgrelser og problemer, som fyring med alt for vådt brænde kan medføre.
Du kan også tjekke træets tørhed ved at slå to brændestykker mod hinanden. Tørt brænde giver en skarp klang, og vådt brænde giver en dump lyd. Dette er dog en noget upræcis metode.
Brændetårne indeholder ofte træ, der ikke er tørt nok, fordi det kan være fældet så sent som om sommeren, så det kun har nået at tørre i få måneder, uden at være overdækket. Mange brændselshandlere giver derfor ingen garanti for fugtindholdet, og nogle angiver endda, at der er en resttørretid på f.eks. 3 - 4 måneders Købes den slags brænde om efteråret, så kan det ikke nå at tørre til det anbefalede maks. 18 % vand, medmindre det opbevares indendørs og varmt.
Hvis man på trods af anbefalingerne vil bruge brænde der ikke er ordentlig tørt, så bør man tage brændet indendørs i varmen så tidligt som muligt og mindst en uge, før det brændes. I den periode vil brændets yderste lag tørre så meget, at det brænder meget bedre, end hvis det tages ind lige inden det skal brændes.
Man kan også købe ovntørrede brændetårne, hvor brændselshandleren normalt giver garanti for at fugtindholdet er mindre end 18 %. Det er naturligvis dyrere, men man får også en langt bedre kvalitet og garanti for, at det er tørt (men tjek det alligevel). Ovntørret brænde skal opbevares overdækket, så det er skærmet for regn. Uanset hvor lidt vand ovntørret brænde indeholder, så vil det i vinterhalvåret langsomt optage fugt fra luften, så det kommer op på ca. 18 %, og endnu højere hvis det ikke er overdækket.
Du kan også købe brændet året før, hvis du har plads til at lade det stå og tørre ordentligt.
|
|
Sørg for at have rigeligt med pindebrænde Det er meget vigtigt for korrekt optænding at have optændingspinde af rent tørt træ. Jo hurtigere ovnen og skorstenen får en høj temperatur, jo kortere er den periode, hvor partikelforurening er høj. Lav selv optændingspinde ved at flække brændeknuder, eller køb dem færdige hos brændselshandleren. |
|
|
Brænde bør ikke være tykkere end en vinflaske. Hvis du køber brænde vil mange af stykkerne ofte være for tykke, så de skal kløves en ekstra gang. Det kan gøres med økse eller med en brændekløver. Det er altid en god ide at følge de anvisninger til brændet, som brændeovnsproducenten giver til den specifikke ovntype.
|
