Strømningsforhold omkring bygninger er komplicerede, og de bliver særlig komplicerede, hvis man har flere bygninger relativt tæt ved hinanden.
Høje nabobygninger vil som oftest forværre spredningsforholdene og lede til røgnedslag tæt ved skorstenen.
Man kan få en vis idé om udstrækningen af zonen med recirkulation ved at betragte illustrationerne på siden Strømning omkring en bygning og nogle de tilknyttede sider med detaljer. Hvis man skal være helt fri for indflydelse fra nabobygninger skal afstanden til nabobygningerne være omkring 10 gange så stor som nabobygningernes højde. Men nabobygningerne har selvfølgelig størst betydning, hvis de er høje og befinder sig tæt på den betragtede skorsten.
Når huse er sammenhængende, vil der være en tendens til, at strømningen i lav højde kanaliseres langs husrækkerne. Spredningsforholdene omkring sammenhængende huse giver ofte problemer ved anvendelse af brændeovne, fordi skorstenen ofte ikke er høj nok til at sikre en ordentlig spredning, så høje koncentrationer hos de nærtliggende naboer undgås.
Høje træer og anden høj bevoksning vil typisk forværre spredningsforholdene (give større koncentrationer ved jorden).
Vindhastighed og forureningskoncentration hænger generelt sammen på den måde, at jo højere vindhastigheden er, desto mere bliver røgen fortyndet. Alt andet lige vil koncentrationen være omvendt proportional med vindhastigheden.
I eksemplerne er regnet med en vindhastighed på 3 m per sekund (forstået som hastigheden i den indstrømmende luft i en højde af 10 meter). Eksemplerne kan tages som udtryk for forholdene med en sådan let vind, og de illustrerer også udmærket forholdene, når vinden er lidt kraftigere.
Forholdene ved meget lave vindhastigheder afviger på følgende punkter fra den situation, som eksempelsamlingen beskriver:
En markant lavere vindhastighed bevirker, at turbulensen omkring huset bliver mindre. Strømningsmønsteret bliver dermed anderledes end skitseret i figurerne på siden Strømning omkring en bygning, og røgen bliver ikke fanget i et hvirvelfelt som beskrevet der.
Forureningsmæssigt tæller det også positivt, at røgfanen vil stige mere til vejrs ved lav vindhastighed.
Til gengæld sker der meget mindre fortyndingen af røgen. Ydermere er lav vindhastighed tit sammenfaldende med stabile atmosfæriske forhold, der giver ringe spredning af røgen.
I praksis betyder det, at i et beboelseskvarter med mange brændeovne vil man opleve de største forureningskoncentrationer ved forhold med lav vindhastighed.
I hverken vindtunnelforsøgene eller modelberegningerne er der taget hensyn til at røggassen er varmere end omgivelserne, og dermed får et løft. Dette løft vil betyde lidt lavere koncentrationer ved jorden end figurerne i eksempelsamlingen viser.
Røgens opadrettede hastighed medvirker ligeledes til et løft. Løftet på grund af røgens hastighed er taget i betragtning i vindtunnelmålingerne på den måde, at røgens hastighed er ansat til 1/6 af vindhastigheden, svarende til 0,5 m/s.. Ved modelberegningerne er røgens hastighed derimod sat til at være forsvindende lille. I realiteten varierer røggashastigheden en hel del under forbrændingens forskellige faser. Ofte vil den være lavere end 0,5 m/s, især for skorstene med stor lysning.
I praksis er røgfaneløftet i forbindelse med brændeovnsskorstene almindeligvis ikke særlig stort. Det bliver størst, når vindhastigheden er lav, samtidig med at røgen er meget varm og/eller har stor opadrettet hastighed. En røgsuger kan også hjælpe noget på røgfaneløftet. Røgfaneløftet vil iøvrigt blive modvirket af den effekt, der kaldes skorstensnedsug, og som er mest udpræget for skorstene med stor diameter. Se iøvrigt Røgfaneløft og Skorstensnedsug.
For modelberegningerne er regnet med, at den lodrette røggashastighed (op fra skorstenen) er meget lav. For vindtunnelmålingerne er regnet med at røggashastigheden er 1/6 af vindhastigheden, svarende til 0,5 m/s.
I eksempelsamlingen er kun vist eksempler for nogle ganske få meteorologiske situationer. I alle eksemplerne er den atmosfæriske stabilitet "neutral". Det svarer bl.a. til en overskyet dag eller nat.
På en skyfri nat vil man have "stabile" forhold, der resulterer i en smallere røgfane. På en solbeskinnet dag uden ret meget vind vil man have "ustabile" forhold, hvor der sker mere opblanding af røgen.
Hvis et hus med brændeovn ligger lavere end omgivende huse er der øget risiko for at brændefyringen giver anledning til problemer, og man bør tage hensyn hertil ved dimensionering og placering af skorsten.
Forudsætninger for eksemplerne