En røgfane, der forlader en fritstående skorsten, vil normalt stige mere eller mindre til vejrs.
Dette såkaldte røgfaneløft er en følge af to mekanismer:
Røgfanen er ofte varmere end omgivelserne (termisk røgfaneløft)
Røgfanen har en opadrettet hastighed (mekanisk røgfaneløft)
Røgfaneløftets størrelse afhænger af temperaturforskellen mellem omgivelserne og røgen, af røgens opadrettede hastighed, af vindhastigheden, af mængden af røg, og af den atmosfæriske stabilitet.
Røgfaneløftet kan være meget betydeligt for store industriskorstene med varm røg, men for brændeovnsskorstene vil røgfaneløftet typisk være beskedent.
Røgfaneløftet vil blive hæmmet, hvis skorstenen ikke er fritstående, men tværtimod befinder sig i det hvirvelområde, som en bygning giver anledning til (se Strømning omkring en bygning).
Røgfaneløftet kan også blive hæmmet eller helt ødelagt af den effekt, der kaldes skorstensnedsug. Skorstensnedsug optræder ved store vindhastigheder, og det er mest udpræget for brede (murede) skorstene.
I situationer med lav vindhastighed vil røgfaneløftet være større, end når vinden er kraftig.
En røgsuger vil øge røgfaneløftet noget.
I eksempelsamlingen om spredningsforhold betyder forudsætningerne, at der kun bliver et beskedent eller intet røgfaneløft. Se