De regler og love der primært er grundlaget for kommunernes håndtering af sager om røggener findes i Brændeovnsbekendtgørelsen, Miljøbeskyttelsesloven og i Miljøstyrelsens Luftvejledning.
Der findes andetsteds nogle regler som angår brændsel - se Lovligt og ulovligt brændsel.
Nogle jævnligt stillede spørgsmål besvares på siderne
I Brændeovnsbekendtgørelsen fra december 2007 præciseres kommunernes beføjelser i § 11 stk. 1, som gengivet her:
§ 11. Uanset om et fyringsanlæg opfylder kravene i denne bekendtgørelse og anden lovgivning, der regulerer opstilling og brug af fyringsanlæg, kan kommunalbestyrelsen efter lovens § 42 meddele påbud eller forbud, eksempelvis påbud om en eller flere af følgende foranstaltninger:
1) Skorstenen forhøjes, således at hverken den bygning, hvorpå skorstenen er placeret, nabobygninger, eller terrænforhold hindrer fri fortynding af røgen.
2) Brugen af fyringsanlægget indskrænkes, anlægget benyttes på en bestemt måde, herunder at der benyttes bestemte brændselstyper, eller benyttelsen kun må ske på bestemte tidspunkter eller under bestemte vejrforhold.
3) Der anvendes brændsel af tilstrækkelig kvalitet og tørhed, og det opbevares på en måde, så brændslets kvalitet ikke forringes.
Brændeovnsbekendtgørelsens § 12 giver kommunerne mulighed for at udarbejde en kommunal forskrift. Et mindre antal kommuner har benyttet denne mulighed. Miljøstyrelsen er (pr. februar 2010) ved at udarbejde et faktaark, der indeholder retningslinjer for kommunale forskrifter.
Kommunernes beføjelserne stammer fra Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2001, Luftvejledningen. Luftvejledningen er udarbejdet som en industrivejledning, men omfatter i princippet alle emissioner til luften. Klagesager over gener fra brændeovne sorterer under de lokale miljømyndigheder, og derfor indeholder Luftvejledningen følgende regler for brændeovne på side 79:
6.7.2 Brændeovne
Hvis en brændeovn medfører væsentlig forurening eller væsentlige miljømæssige gener, kan kommunalbestyrelsen give ejeren påbud om at nedbringe forureningen. Det fremgår af Miljøbeskyttelseslovens § 42 stk. 1, og det gælder uanset om brændeovnen er opstillet i et boligområde eller i et industriområde, og uanset om ovnen tilhører en virksomhed eller en privat.
Det skal specielt bemærkes, at der skal anvendes rent træ i brændeovne. Brændeovne må således ikke anvendes til afbrænding af affald, såsom bemalet træ, imprægneret træ, spånplader, MDF-plader eller øvrigt husholdningsaffald. Avispapir kan dog anvendes til optænding.
Bemærk at påbud efter Miljøbeskyttelsesloven § 42 vedrørende faste, ikke-erhvervsmæssige energianlæg ikke kan påklages til anden administrativ myndighed. Dette fremgår af § 20 i bekendtgørelse nr. 1517 af 14. december 2006 om miljøregulering af visse aktiviteter (red: rettet til gældende bekendtgørelse).
I forbindelse med klagesager over røggener kan tilsynsmyndigheden foretage tilsyn hos den pågældende brændeovnsejer, som på anmodning har pligt til at udlevere alle relevante oplysninger om fyringsanlægget. Tilsynsmyndigheden har mod behørig legitimation adgang til bl.a. private ejendomme for at udføre tilsynet uden retskendelse og om nødvendigt med bistand fra politiet. Tilsynsmyndighedens indsats er selvfølgelig også under iagttagelse af retssikkerhedsloven, herunder reglerne omkring varsling, forbud mod selvinkriminering og forholdet til strafferetsplejen.