Her på siden finder du:
Generelt om klagesager og deres håndtering
Eksempel på kommunal praksis. Opridsning af sagsgangen.
Eksempel på dokumenter i klagesag. Breve og rapport i en konkret sag.
Eksempler på påbudssager
Eksempler på sager, hvor der er brugt politianmeldelse
Se i øvrigt: Røggenesager > Lovgivning og regler
Klagesager over røggener kan være vanskelige at håndtere for myndighederne, bl.a. fordi det er vanskeligt at afgøre, hvor stor en gene, der egentlig er tale om. Der er ofte tale om periodevise gener ved specielle vindretninger, og det kan være vanskeligt at komme på tilsyn, lige når genen er værst.
Det findes ingen ordentlige retningslinjer for undersøgelse og vurdering af generne fra brændeovne, og der findes heller ikke nogen anerkendte metoder til vurdering af røggener, f.eks. ved at måle lugten i omgivelserne. Her må kommunens sagsbehandler, eventuelt med støtte fra skorstensfejeren, selv vurdere om røgudledningen giver anledning til en væsentlig gene.
Udgangspunktet for vurdering og behandling af røggenesager bør være en grundlæggende ret til at kunne færdes i sin have og have åbne vinduer i sit hus uden at blive generet af røg fra naboens brændeovn. Fyringsvaner og skorstensforhold, som er indrettet efter Bygningsreglementets regler og anvisninger, bør grundlæggende tilgodese dette, men hvis der alligevel forekommer gener, som ikke kan afhjælpes ved dialog og anbefalinger, kan kommunalbestyrelsen meddele påbud om afhjælpning, primært med udgangspunkt i Miljøbeskyttelseslovens § 42, som beskrevet i afsnittet om Lovgivning og regler.
Klagesager bør i første omgang søges løst ved instruktion om opbevaring og håndtering af brændsel, og om bedre fyringsvaner. Det sker ofte med skorstensfejerens hjælp, og det hjælper heldigvis i mange tilfælde. I nogle tilfælde hjælper det ikke tilstrækkeligt, specielt hvis årsagen til generne er
at fyringsanlægget er dårligt eller uegnet til det anvendte brændsel
at fyringen er for dårlig eller der anvendes for vådt eller dårligt brænde
at skorstenen er for lav og/eller afstanden til naboer er lille.
I sådanne tilfælde anbefales udskiftning af brændslet, udskiftning af fyringsanlægget eller en forhøjelse af skorstenen. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt med et påbud for at få forbedret forholdene. Påbud skal først varsles, og i nogle tilfælde kan varslet alene være tilstrækkeligt til at få en bedre dialog med ejeren og en løsning på problemet.
Nogle sager bliver ikke løst til klagerens tilfredshed, men der kan være tvivl om det skyldes, at sagen har udviklet sig til en nabostrid, hvor tolerancetærsklen er blevet meget lav, eller om det reelt skyldes, at afhjælpningen ikke er tilstrækkelig.
I et vist omfang kan klager forebygges ved information. Se Forbehold ved skorstensgodkendelse.
Proceduren for håndtering af røggenesager fra en større kommune på Fyn indeholder følgende skridt:
Ved modtagelse af en klage, som oftest er telefonisk, spørges om klageren har været i dialog med modparten om problemet, og hvis det ikke er tilfældet opfordres klageren til at gøre det.
Kan sagen ikke løses ved en dialog, er næste skridt at kommunen sender brev til begge parter med oplysninger om det videre sagsforløb.
Anlægsejeren får oplysninger om, at der har været klaget over røggener, og at miljømyndigheden vil komme på tilsyn, hvis der igen klages over røggener. Brevet oplyser om, og at det er ejerens ansvar at hans brændeovn ikke giver røggener hos naboerne, og der vedlægges information om korrekt fyring. Klageren får oplysning om henvendelsen til ejeren, samt information om at rette henvendelse til tilsynsmyndigheden, hvis røggenerne fortsætter. Mange klagesager stopper her, formentlig fordi anlægsejeren forbedrer forholdene, så røggenen reduceres eller helt ophører.
Ved fortsatte lugtgener foretages tilsyn, og der foretages lugtobservationer i området hos og omkring klageren, samt hos anlægsejeren. Der sker registrering af fyringsanlægget, fyringsvaner, brændslet, skorstensforholdene og skorstenens højde og placering i forhold til naboerne. Skorstensfejeren inddrages typisk i sagen på dette tidspunkt med henblik på vurdering af skorsten og instruktion i korrekt fyring. Eventuelle fyringsmæssige uhensigtsmæssigheder påpeges, og der vejledes om korrekt fyring.
På baggrund af tilsynet udarbejdes en miljøteknisk beskrivelse af alle relevante forhold, som også vurderes i forhold til klagen.
Hvis klagen efter tilsynets vurdering findes berettiget, varsles der påbud om afhjælpning af røggenerne. I modsat fald afvises klagen.
Samtidig med varsling af påbud om afhjælpning af røggener gives normalt en vejledning i, hvilke tiltag skorstensfejer eller myndighed formoder kan afhjælpe generne. Det kan eksempelvis være:
Forhøjelse og/eller isolering af skorstenen
Kun at anvende anlægget til bestemte brændsler
Kun at anvende fyringsanlægget ved bestemte vindretninger
Udskiftning af ældre ineffektivt fyringsanlæg til et anlæg der er egnet til det anvendte brændsel.
Anlægsejeren skal have 4 ugers frist til at komme med bemærkninger og indsigelser mod det varslede påbud, hvorefter det endelige påbud fremsendes med behørig hensyntagen til eventuelle indsigelser.
Påbuddet følges op med en vurdering af, om påbuddet er fulgt, og genen er afhjulpet. Hvis det ikke er tilfældet følges op med indskærpelse af påbuddet og i sjældne tilfælde politianmeldelse. Oftest er genen afhjulpet, og så afsluttes sagen officielt med et brev til begge parter.
Et eksempel på en kommunal behandling af en klagesag over en brændekedel kan ses her i form af en række pdf-dokumenter:
|
Påbudssager om røggener fra brændeovne og brændekedler efterkommes i de fleste tilfælde, men enkelte sager ender med politianmeldelse og retssager.
I et tilfælde blev et forbud mod anvendelse af træbrændsel i et fyringsanlæg, der ikke var egnet til træfyring, ikke efterkommet. Anlægsejeren blev politianmeldt og retsforfulgt. Retten tildelte anlægsejeren en bøde, og han efterkom herefter forbuddet.
I en sag med et påbud om afhjælpning af røggener fra et nyetableret træfyringsanlæg ville ejeren ikke efterkomme påbuddet. Han mente, at han havde købt et anlæg, der skulle virke og havde fået skorstensfejerens godkendelse af installationen. Der blev herefter foretaget en politianmeldelse og indledt en retssag. Inden retssagen indgik anlægsejeren dog forlig om kun at anvende anlægget ved visse vindretninger, fordi det primært var skorstenens højde og afstand i forhold til klageren, der gav anledning til gener. Klagerens vinduer på 1. sal var placeret i højde med skorstenen.