Kommunal praksis og pligter ved røggenesager
Her på siden finder du:
Se i øvrigt: Røggenesager > Lovgivning og regler
Klagesager over røggener kan være vanskelige at håndtere for myndighederne, bl.a. fordi det er vanskeligt at afgøre, hvor stor en gene, der egentlig er tale om. Der er ofte tale om periodevise gener ved specielle vindretninger, og det kan være vanskeligt at komme på tilsyn, lige når genen er værst.
Det findes ingen ordentlige retningslinjer for undersøgelse og vurdering af generne fra brændeovne, og der findes heller ikke nogen anerkendte metoder til vurdering af røggener, f.eks. ved at måle lugten i omgivelserne. Her må kommunens sagsbehandler, eventuelt med støtte fra skorstensfejeren, selv vurdere om røgudledningen giver anledning til en væsentlig gene.
Udgangspunktet for vurdering og behandling af røggenesager bør være en grundlæggende ret til at kunne færdes i sin have og have åbne vinduer i sit hus uden at blive generet af røg fra naboens brændeovn. Fyringsvaner og skorstensforhold, som er indrettet efter Bygningsreglementets regler og anvisninger, bør grundlæggende tilgodese dette, men hvis der alligevel forekommer gener, som ikke kan afhjælpes ved dialog og anbefalinger, kan kommunalbestyrelsen meddele påbud om afhjælpning, primært med udgangspunkt i Miljøbeskyttelseslovens § 42, som beskrevet i afsnittet om Lovgivning og regler.
Klagesager bør i første omgang søges løst ved instruktion om opbevaring og håndtering af brændsel, og om bedre fyringsvaner. Det sker ofte med skorstensfejerens hjælp, og det hjælper heldigvis i mange tilfælde. I nogle tilfælde hjælper det ikke tilstrækkeligt, specielt hvis årsagen til generne er
-
at fyringsanlægget er dårligt eller uegnet til det anvendte brændsel
-
at fyringen er for dårlig eller der anvendes for vådt eller dårligt brænde
-
at skorstenen er for lav og/eller afstanden til naboer er lille.
I sådanne tilfælde anbefales udskiftning af brændslet, udskiftning af fyringsanlægget eller en forhøjelse af skorstenen. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt med et påbud for at få forbedret forholdene. Påbud skal først varsles, og i nogle tilfælde kan varslet alene være tilstrækkeligt til at få en bedre dialog med ejeren og en løsning på problemet.
Nogle sager bliver ikke løst til klagerens tilfredshed, men der kan være tvivl om det skyldes, at sagen har udviklet sig til en nabostrid, hvor tolerancetærsklen er blevet meget lav, eller om det reelt skyldes, at afhjælpningen ikke er tilstrækkelig.
I et vist omfang kan klager forebygges ved information. Se Forbehold ved skorstensgodkendelse.
Proceduren for håndtering af røggenesager fra en større kommune på Fyn indeholder følgende skridt:
-
Ved modtagelse af en klage, som oftest er telefonisk, spørges om klageren har været i dialog med modparten om problemet, og hvis det ikke er tilfældet opfordres klageren til at gøre det.
-
Kan sagen ikke løses ved en dialog, er næste skridt at kommunen sender brev til begge parter med oplysninger om det videre sagsforløb.
-
Anlægsejeren får oplysninger om, at der har været klaget over røggener, og at miljømyndigheden vil komme på tilsyn, hvis der igen klages over røggener. Brevet oplyser om, og at det er ejerens ansvar at hans brændeovn ikke giver røggener hos naboerne, og der vedlægges information om korrekt fyring. Klageren får oplysning om henvendelsen til ejeren, samt information om at rette henvendelse til tilsynsmyndigheden, hvis røggenerne fortsætter. Mange klagesager stopper her, formentlig fordi anlægsejeren forbedrer forholdene, så røggenen reduceres eller helt ophører.
-
Ved fortsatte lugtgener foretages tilsyn, og der foretages lugtobservationer i området hos og omkring klageren, samt hos anlægsejeren. Der sker registrering af fyringsanlægget, fyringsvaner, brændslet, skorstensforholdene og skorstenens højde og placering i forhold til naboerne. Skorstensfejeren inddrages typisk i sagen på dette tidspunkt med henblik på vurdering af skorsten og instruktion i korrekt fyring. Eventuelle fyringsmæssige uhensigtsmæssigheder påpeges, og der vejledes om korrekt fyring.
-
På baggrund af tilsynet udarbejdes en miljøteknisk beskrivelse af alle relevante forhold, som også vurderes i forhold til klagen.
-
Hvis klagen efter tilsynets vurdering findes berettiget, varsles der påbud om afhjælpning af røggenerne. I modsat fald afvises klagen.
-
Samtidig med varsling af påbud om afhjælpning af røggener gives normalt en vejledning i, hvilke tiltag skorstensfejer eller myndighed formoder kan afhjælpe generne. Det kan eksempelvis være:
-
-
Forhøjelse og/eller isolering af skorstenen
-
Kun at anvende anlægget til bestemte brændsler
-
Kun at anvende fyringsanlægget ved bestemte vindretninger
-
Udskiftning af ældre ineffektivt fyringsanlæg til et anlæg der er egnet til det anvendte brændsel.
-
Anlægsejeren skal have 4 ugers frist til at komme med bemærkninger og indsigelser mod det varslede påbud, hvorefter det endelige påbud fremsendes med behørig hensyntagen til eventuelle indsigelser.
-
Påbuddet følges op med en vurdering af, om påbuddet er fulgt, og genen er afhjulpet. Hvis det ikke er tilfældet følges op med indskærpelse af påbuddet og i sjældne tilfælde politianmeldelse. Oftest er genen afhjulpet, og så afsluttes sagen officielt med et brev til begge parter.
Et eksempel på en kommunal behandling af en klagesag over en brændekedel kan ses her i form af en række pdf-dokumenter:
|
|
-
Et 2 etagers baghus blev opvarmet ved fyring med energikoks, hvilket gav anledning til lugt og røggener for de omkringliggende 5 etagers boligkarreer med altaner.
Efter påbud om at nedbringe røggenerne har myndighederne ikke hørt mere til sagen, og man formoder at den er blevet løst. Man havde anbefalet at installere fjernvarme, som var tilgængelig.
-
Et nybyggeri med altaner blev bygget omkring et hus, der udelukkende blev opvarmet med brænde, og det gav anledning til røggener og klager. Der blev nedlagt fyringsforbud af miljøforvaltningen, da røggenerne ikke kunne afhjælpes uden at skorstenen blev forhøjet med ca. 10 – 12 meter, hvilket ikke er realistisk på et lille hus fra omkring år 1900. Skorstenen og ildstedet er efterfølgende blevet afmeldt og problemet er løst.
-
Et hus i et villakvarter havde en meget dårlig udvendig osende skorsten (billedet til venstre). Skorstenen er et skoleeksempel på en skorsten kan have, og den medførte mange klager over røggener. Der blev nedlagt fyringsforbud af miljøforvaltningen, hvorefter skorsten og ildsted blev afmeldt. Røggeneproblemet er derved løst.
-
I en sag med uheldig skorstensplacering blev der udstedt påbud om at røggenerne skulle bringes til ophør. Problemet blev løst med et forhøjet afkast med røgsuger, som beskrevet i detaljer her.
|
Påbudssager om røggener fra brændeovne og brændekedler efterkommes i de fleste tilfælde, men enkelte sager ender med politianmeldelse og retssager.
I et tilfælde blev et forbud mod anvendelse af træbrændsel i et fyringsanlæg, der ikke var egnet til træfyring, ikke efterkommet. Anlægsejeren blev politianmeldt og retsforfulgt. Retten tildelte anlægsejeren en bøde, og han efterkom herefter forbuddet.
I en sag med et påbud om afhjælpning af røggener fra et nyetableret træfyringsanlæg ville ejeren ikke efterkomme påbuddet. Han mente, at han havde købt et anlæg, der skulle virke og havde fået skorstensfejerens godkendelse af installationen. Der blev herefter foretaget en politianmeldelse og indledt en retssag. Inden retssagen indgik anlægsejeren dog forlig om kun at anvende anlægget ved visse vindretninger, fordi det primært var skorstenens højde og afstand i forhold til klageren, der gav anledning til gener. Klagerens vinduer på 1. sal var placeret i højde med skorstenen.
