Kommunal praksis og pligter ved røggenesager

Her på siden finder du:

Se i øvrigt: Røggenesager > Lovgivning og regler

Generelt

Klagesager over røggener kan være vanskelige at håndtere for myndighederne, bl.a. fordi det er vanskeligt at afgøre, hvor stor en gene, der egentlig er tale om. Der er ofte tale om periodevise gener ved specielle vindretninger, og det kan være vanskeligt at komme på tilsyn, lige når genen er værst.

Det findes ingen ordentlige retningslinjer for undersøgelse og vurdering af generne fra brændeovne, og der findes heller ikke nogen anerkendte metoder til vurdering af røggener, f.eks. ved at måle lugten i omgivelserne. Her må kommunens sagsbehandler, eventuelt med støtte fra skorstensfejeren, selv vurdere om røgudledningen giver anledning til en væsentlig gene.

Udgangspunktet for vurdering og behandling af røggenesager bør være en grundlæggende ret til at kunne færdes i sin have og have åbne vinduer i sit hus uden at blive generet af røg fra naboens brændeovn. Fyringsvaner og skorstensforhold, som er indrettet efter Bygningsreglementets regler og anvisninger, bør grundlæggende tilgodese dette, men hvis der alligevel forekommer gener, som ikke kan afhjælpes ved dialog og anbefalinger, kan kommunalbestyrelsen meddele påbud om afhjælpning, primært med udgangspunkt i Miljøbeskyttelseslovens § 42, som beskrevet i afsnittet om Lovgivning og regler.

Klagesager bør i første omgang søges løst ved instruktion om opbevaring og håndtering af brændsel, og om bedre fyringsvaner. Det sker ofte med skorstensfejerens hjælp, og det hjælper heldigvis i mange tilfælde. I nogle tilfælde hjælper det ikke tilstrækkeligt, specielt hvis årsagen til generne er

I sådanne tilfælde anbefales udskiftning af brændslet, udskiftning af fyringsanlægget eller en forhøjelse af skorstenen. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt med et påbud for at få forbedret forholdene. Påbud skal først varsles, og i nogle tilfælde kan varslet alene være tilstrækkeligt til at få en bedre dialog med ejeren og en løsning på problemet.

Nogle sager bliver ikke løst til klagerens tilfredshed, men der kan være tvivl om det skyldes, at sagen har udviklet sig til en nabostrid, hvor tolerance­tærsklen er blevet meget lav, eller om det reelt skyldes, at afhjælpningen ikke er tilstrækkelig.

Eksempel på kommunal praksis

I et vist omfang kan klager forebygges ved information. Se Forbehold ved skorstensgodkendelse.

Proceduren for håndtering af røggenesager fra en større kommune på Fyn indeholder følgende skridt:

Eksempel på dokumenter i klagesag

Et eksempel på en kommunal behandling af en klagesag over en brændekedel kan ses her i form af en række pdf-dokumenter:

Eksempler på påbudssager

 

  1. Et 2 etagers baghus blev opvarmet ved fyring med energikoks, hvilket gav anledning til lugt og røggener for de omkringliggende 5 etagers boligkarreer med altaner.
    Efter påbud om at nedbringe røggenerne har myndighederne ikke hørt mere til sagen, og man formoder at den er blevet løst. Man havde anbefalet at installere fjernvarme, som var tilgængelig.

  2. Et nybyggeri med altaner blev bygget omkring et hus, der udelukkende blev opvarmet med brænde, og det gav anledning til røggener og klager. Der blev nedlagt fyringsforbud af miljøforvaltningen, da røggenerne ikke kunne afhjælpes uden at skorstenen blev forhøjet med ca. 10 – 12 meter, hvilket ikke er realistisk på et lille hus fra omkring år 1900. Skorstenen og ildstedet er efterfølgende blevet afmeldt og problemet er løst.

  3. Et hus i et villakvarter havde en meget dårlig udvendig osende skorsten (billedet til venstre). Skorstenen er et skoleeksempel på mange af de fejl en skorsten kan have, og den medførte mange klager over røggener. Der blev nedlagt fyringsforbud af miljøforvaltningen, hvorefter skorsten og ildsted blev afmeldt. Røggeneproblemet er derved løst.

  4. I en sag med uheldig skorstensplacering blev der udstedt påbud om at røggenerne skulle bringes til ophør. Problemet blev løst med et forhøjet afkast med røgsuger, som beskrevet i detaljer her.

 

 

Eksempler på politianmeldelser

Påbudssager om røggener fra brændeovne og brændekedler efterkommes i de fleste tilfælde, men enkelte sager ender med politianmeldelse og retssager.

I et tilfælde blev et forbud mod anvendelse af træbrændsel i et fyringsanlæg, der ikke var egnet til træfyring, ikke efterkommet. Anlægsejeren blev politianmeldt og retsforfulgt. Retten tildelte anlægsejeren en bøde, og han efterkom herefter forbuddet.

I en sag med et påbud om afhjælpning af røggener fra et nyetableret træfyringsanlæg ville ejeren ikke efterkomme påbuddet. Han mente, at han havde købt et anlæg, der skulle virke og havde fået skorstensfejerens godkendelse af installationen. Der blev herefter foretaget en politianmeldelse og indledt en retssag. Inden retssagen indgik anlægsejeren dog forlig om kun at anvende anlægget ved visse vindretninger, fordi det primært var skorstenens højde og afstand i forhold til klageren, der gav anledning til gener. Klagerens vinduer på 1. sal var placeret i højde med skorstenen.