Mange klagesager mødes med anlægsejerens påstand om, at han jo har fået godkendt sin skorsten af skorstensfejeren, og så kan kommunen da ikke bagefter komme og hævde, at den er for lav og skal gøres højere.
Blandt andet derfor er flere kommuner begyndt at præcisere, at en godkendelse af en ny skorsten primært gælder de brandtekniske forhold, samtidig med at der tages forbehold for om Bygningsreglementet krav om, at røgudledningen ikke må give gener for omgivelserne, overholdes. Det gøres klart, at kommunen kan forlange ændringer, hvis det ikke er tilfældet.
Skorstensattesten er således ikke en garanti for, at der uden problemer ”bare kan fyres løs”.
Herunder ses et eksempel på en seddel, der udleveres ved godkendelse af brændeovne og brændekedler i Odense Kommune.
Skorstensattesten er ikke en miljøgaranti Inden et nyindrettet fyringsanlæg må benyttes, skal anlæg og installation godkendes af skorstensfejeren. Den attest skorstensfejeren udsteder, er først og fremmest en dokumentation for at de brandtekniske forhold omkring fyringsanlæg og skorsten er i orden. Skorstensattesten er således ikke en garanti for, at der uden problemer ”bare kan fyres løs”. Derfor vil skorstensfejeren normalt også orientere om korrekt brug af anlægget og om Statens Byggeforskningsinstituts anbefalinger (SBI-anvisninger) til hensigtsmæssig indretning af skorstene. SBI-anvisningerne beskriver hvordan de nødvendige trækforhold i skorstenen kan sikres og hvordan den nødvendige spredning af skorstensrøgen kan opnås. Den nye Brændeovnsbekendtgørelse har skærpet kravene til partikeludledningen fra nye brændeovne. Nogle brændeovne er endvidere omfattet af en miljømærkeordning der stiller yderligere krav til partikeludledningen. Et eksempel herpå er Svanemærkeordningen. Skiftes den gamle brændeovnen ud med en miljømærket ovn, vil man således kunne begrænse røgens indhold af sundhedsskadelige partikler betydeligt. Anskaffelsen af en miljømærket ovn vil dog ikke gøre god fyringsteknik og hensigtsmæssige skorstensforhold overflødige. Disse forhold skal fortsat tilgodeses for at lugt og røggener fra anlægget kan begrænses. Hvis skorstensfejerens anbefalinger om korrekt brug af anlægget efterleves og hvis skorstensforholdene er indrettet efter SBI-anvisningerne, er der dog stor sandsynlighed for, at også de miljømæssige forhold er tilgodeset, så lugt og røggener i nærområdet undgås. Hvis en brændeovn eller andet fyringsanlæg giver lugt og røggener, vil kommunen kunne stille krav om at generne afhjælpes. Det har kommunen også kunnet tidligere, men med den nye brændeovnsbekendtgørelse er reglerne for genevurdering og indgreb for afhjælpning af generne blevet strammet op og præciseret. Nyttige links, hvis man vil vide mere:
Odense sept. 2008/KBF |