Røggener og specielt følsomme personer

For nogle mennesker er brænderøg et meget større problem end for andre, fordi de tilhører en gruppe af særligt følsomme personer. Det er typisk personer med luftvejslidelser og dermed særligt følsomme luftveje.

Mange forbinder brændeovne med hygge, romantik og besparelser på varmeregningen, men andre føler sig generet eller bliver direkte syge af røgen. For nogle mennesker er brænderøg et meget større problem end for andre, fordi de tilhører en gruppe af særligt følsomme personer, som kan blive decideret syge af udsættelse for brænderøg. Det er typisk personer med luftvejslidelser og dermed særligt følsomme luftveje, f.eks. fordi de har astma eller KOL (Obstruktiv Lungesygdom) eller personer der har MCS (Multiple Chemical Sensitivity, på dansk: duft- og kemikalieoverfølsomhed). Forklaring af MCS...

Det er vigtigt for behandlingen af klager, at borgeren bliver taget alvorligt. En klage er altid et udtryk for, at borgeren har et problem, som han/hun har brug for hjælp til at få løst.

En klage kan stamme fra en person, der har MCS. I sådanne tilfælde er det vigtigt ikke at mistro borgeren. Det er svært nok for borgeren at få ubehagelige symptomer ved koncentrationer, der er så lave, at de ikke generer andre mennesker. Det kan være, at kommunen ikke kan hjælpe borgeren med problemet, men det er ikke det samme som, at problemet ikke eksisterer.

Hvad siger reglerne når det gælder særligt følsomme personer?

Myndigheders behandling af klagesager over røggener baseres på en vurdering af, om der er tale om en "væsentlig" forurening eller gene. Denne vurdering foretages normalt på baggrund af et eller flere tilsyn af begrænset varighed, og vurderingen foretages ikke i forhold til specielt følsomme personer.

Miljøministeren har i maj 2007 svaret på et spørgsmål fra Folketingets Miljø- og Planlægnings Udvalg, om: Under hvilke forhold bør en kommunalbestyrelse i dag betragte brænderøgsklager som værende "væsentlige", jf. § 42 i miljøbeskyttelsesloven, således at de giver anledning til påbud om ændringer af skorstenshøjde, forbud mod brug af brændeovnen og lign.?

En del af svaret var: Når kommunen skal vurdere en konkret forurening, bør den som udgangspunkt gennemføre tilsyn på stedet og vurderer, om røgen kan forlade skorstenen uden synligt eller lugtende røgnedslag hos naboer. Hvis dette ikke er tilfældet, vil der efter Miljøstyrelsens opfattelse være grundlag for at meddele påbud efter miljøbeskyttelsesloven § 42….

Det bemærkes, at en speciel følsomhed hos en nabo ikke i sig selv kan begrunde indgreb overfor en brændeovn, der i øvrigt ikke giver anledning til synligt eller lugtende røgnedslag.

Se hele svaret her (åbner i nyt vindue)

Miljøministerens svar viser tydeligt, at vurderingen af om et fastbrændselsfyringsanlæg giver anledning til røggener ikke skal foretages i forhold til specielt følsomme personer. Det kan derfor være meget svært, eller direkte umuligt at få myndighederne til at gribe ind overfor en brændeovn der forårsager store gener for en specielt følsom person, hvis den/de kommunale sagsbehandler ikke finder, at der er tale om en væsentlig lugt at røg.

Men som nævnt er det vigtigt, at der i sagsbehandlingen udvises forståelse for de særlige problemer denne befolkningsgruppe har, og at der så vidt muligt tages hensyn til det i vurderingen og behandlingen af røggenesagen, fordi de ramte personer jo har et reelt problem. Det bedste vil være, hvis man kan højne brændeovnsejerens forståelse for de specifikke problemer brænderøgen medfører, og i fællesskab finde frem til en frivillig løsning på generne. Det forudses dog i mange tilfælde, at kunne være meget vanskeligt at afhjælpe generne helt, uden at anvendelsen af brændeovnen ophører, når der er tale om meget følsomme personer.

Der er dog næsten altid muligheder for at reducere påvirkningen af omgivelserne, f.eks. ved at

En sidste udvej er at anbefale borgeren at flytte til en bydel eller boligområde, hvor brændefyring enten ikke er tilladt eller sjældent forekommer.

Se også...

Supplerende viden og litteratur kan findes på følgende sider. Der er tale om eksterne links, der åbnes i ny vinduer.