Skorstenshøjde: Regler og anbefalinger

Ny skorstene skal leve op til kravene i Bygningsreglementet (BR08). Inden ibrugtagning skal en skorsten synes og godkendes af skorstensfejeren.

Herunder finder du afsnit om

Du kan finde uddybende information på mange andre sider i Brændefyringsguiden. Se henvisningerne.

Regler for skorstene

Der er ikke konkrete regler for højde og placering af skorstene i Bygningsreglementet, men en skorsten skal overholde følgende krav:

Skorstene skal have en sådan placering og højde, at der bliver tilfredsstillende trækforhold, og at røgudledningen ikke giver gener for omgivelserne.

Kravene suppleres med anbefaling om:

  1. at skorstene altid bør være højere end bygningens højeste punkt, og

  2. for at leve op til miljøbeskyttelseslovens krav bør man ved fastlæggelse af skorstenshøjden, specielt for brændeovne og andre anlæg til fyring med faste brændsler, tage hensyn til spredningsforholdene, dvs. turbulens fra bygning og beplantning, afstand til og højden af omgivende huse samt den fremherskende vindretning i forhold til naboerne.

Det er vanskeligt at kontrollere om skorstene lever op til funktionskrav, for der findes hverken retningslinjer eller værktøjer, der kan anvendes til at afgøre, om de overholdes. Den eneste måde er, at teste om der er nok skorstenstræk til at ovnen brænder godt, samt se om der er naboer, der oplever røggener.

Man kan imidlertid give sin skorsten en højde og placering, så der kun er ringe risiko for problemer. Nærværende Guide til optimal brændefyring og røgspredning indeholder mangfoldige anbefalinger og tips.

Anbefalinger om skorstene

Køb hellere en skorsten der er lidt højere end det måske er nødvendigt. Det er meget dyrere at skulle forhøje den senere, hvis den giver anledning til røggener.

Godkendelse af skorsten og fyringsanlæg

Skorstensfejeren skal syne og godkende alle nye skorstene og fyringsanlæg - også hvis det bare er den gamle ovn, der udskiftes.

Det er primært de brandteknisk og sikkerhedsmæssige forhold, der godkendes. Her er der meget konkrete krav, som nemt kan kontrolleres.

Bemærk, at skorstensfejerens godkendelse aldrig er en godkendelse af trækforhold og røgspredning. I nogle kommuner præciseres det skriftligt ved at skorstensfejeren udleverer en erklæring, f.eks. som denne: Forbehold for røgspredning i godkendelse af skorstene.

Arbejdstilsynets krav til skorsten

Skorstene skal fejes mindst en gang årligt af den lokale skorstensfejer, og der skal være faste tagtrin på skrånende taget, hvis skorstenen skal fejes fra taget.

Reglerne om tagtrin er præciseret i en Branchevejledning for skorstensfejerarbejde fra 2008.

Tagtrin beskytter skorstensfejeren mod arbejdsulykker, specielt nedskridning og gennemtrædning. Mange huse opfylder endnu ikke dette krav, og de kan forvente en henstilling fra skorstensfejeren om at få etableret tagtrin inden næste fejning.

Se også