Trykforholdene inde i huset kan være meget afgørende for skorstenens funktion, fordi skorstenstrækket er meget svagt, og der skal ikke meget til at påvirke det.
Der er identificeret fire hovedårsager til trykforhold inde i huse, som kan forårsage dårligt skorstenstræk:
I ældre huse vil der normalt være rigelig lufttilførsel til en brændeovn, via utætheder omkring vinduer og døre. Derimod kan nye og renoverede huse med nye vinduer være så tætte, at lufttilførslen er alt for lille. Det betyder, at skorstenstrækket også skal suge luften ind i huset. Det er de færreste skorstene høje nok til at kunne gøre, og resultatet er dårligt skorstenstræk.
I alle slags huse kan der forekomme problemer med undertryk, hvis der kører en emhætte eller en anden udsugning i huset uden ekstra tilførsel af luft, f.eks. via et åbent vindue. Skorstenstrækket skal konkurrere med udsugningen om luften, og her vil den mekaniske udsugning næsten altid være den stærkeste.
I blæsevejr kan der også forekomme problemer. Hvis lufttilførslen primært er i husets læside, vil det undertryk, som vinden danner, forplante sig ind i huset, og derved skal skorstenstrækket også overvinde dette undertryk for at få luft nok til forbrændingen.
Huse kan også have en intern skorstensvirkning. Varm luft er lettere end kold luft, og derfor vil den varme luft naturligt bevæge sig opad. Det sker også inde i et hus, hvor temperaturen normalt er højest under loftet og lavere ved gulvet. Luftbevægelsen giver også en trykforskel, med lavere tryk nederst i huset i forhold til øverst, svarende til forholdene i en skorsten. Da der næsten altid er utætheder i huse, hvor luften kan trænge ud, så vil der være en naturlig ventilation på den måde. Det er naturligvis mest udtalt i huse med flere etager, hvor effekten kan give et pænt undertryk i kælderen i forhold til 1. sal. Hvis man i sådan et hus har en udvendig og dårligt isoleret skorsten, og en brændeovn i kælderen eller i stueetagen, kan husets skorstensvirkning være større end skorstenstrækket, så man får trukket kold udeluft ned igennem skorstenen. Det kan medføre store vanskeligheder med at få tændt op i brændeovnen og at få varmet skorstenen op, så den leverer det nødvendige skorstenstræk.
Hvis problemet forsvinder, når man åbner et vindue, har man identificeret problemet til at være undertryk forårsaget af et af punkterne 1 til 3. Er problemet i blæsevejr, skal vinduet, der åbnes, være i vindsiden og ikke i læsiden. Den permanente løsningen er at etablere ventilationsåbninger (eller åbne de ventilationsåbninger der findes i mange nyere vinduer). Er problemet kun, eller størst, i blæsevejr, er det i vindsiden, der skal være åbne ventilations¬åbninger.
Problemet med intern skorstensvirkning i punkt 4 er formentlig ikke særlig udbredt i Danmark, da de fleste villaer i flere etager har skorstenen placeret i midten af huset. Afhjælpningen er primært isolering af skorstenen, ekstra lang optænding så skorstenen varmes hurtigt op samt reduktion af den interne skorstensvirkning ved tætning af utætheder. Tilførsel af frisk luft udefra direkte til forbrændingen vil også være effektivt.