Skorstenstrækkets drivkraft

Skorstenen er brændeovnens motor, der driver forbrændingen, og det er grundlæggende varmen i røgen, der driver skorstenen. Jo varmere røgen er, desto bedre fungerer skorstenen, og jo bedre skorstenen er isoleret, desto bedre holder den på røgens varme, og desto hurtigere varmes den op ved optændingen.

Varm luft er lettere end kold luft og varm luft søger derfor opad. På samme måde vil den varme røg i skorstenen stige op igennem skorstenen, fordi den er lettere end luften udenfor.

Hvis du vil vide mere om vægtfylden (massefylden) for luft og brænderøg og om temperaturens betydning, kan du læse det her: Massefylde for luft og brænderøg

Massefylden af brænderøg er lidt større end for luft ved samme temperatur. Da massefyldeforskellen er den eneste drivkraft til skorstenstrækket, er en høj røggastemperatur af afgørende betydning for, at røgens massefylde er mindre end udeluftens massefylde, og dermed for det opnåelige skorstenstræk.

Trækket i skorstenen øges med stigende temperaturforskel mellem røggassen og udeluften. Trækket øges også med højden på skorsten, men indenfor visse grænser. Afkølingen i skorstenen af den relativt lille mængde røggas med lav hastighed bevirker, at højden på skorstenen har en negativ effekt på røggassens temperatur. Ved en bestemt højde vil den effekt være større end den positive effekt af skorstenshøjden. En velisoleret skorsten er derfor væsentlig for, at minimere afkølingen og dermed at den negative effekt bliver så lille som mulig. Derfor er en skorsten placeret inde i huset langt bedre end en udvendig skorsten, fordi varmetabet er mindre.

Man kan sige, at godt skorstenstræk ikke er noget, man har i sin skorsten, det er noget man skaber ved optændingen, når skorstenen varmes op. For at få et godt skorstenstræk, skal man derfor sørge for en ordentlig optænding og opvarmning af skorstenen, samt for at holde en høj temperatur på røggassen efter ovnen.

En god skorsten fungere dårligt, hvis den bruges forkert, og en dårlig skorsten kan fungere godt, hvis den bruges rigtigt.

 

Vinden har også en effekt på skorstenstrækket, som både kan være positiv og negativ. Er vinden lidt opadgående, der hvor skorstenen er placeret, f.eks. på vindsiden af et tag med høj rejsning, hvor vinden bøjes opad, så kan vinden trække røgen ud ad skorstenen (ejektorvirkning).

Hvis skorstenen er placeret i vindsiden og er lavere end tagryggen, kan det overtryk vinden giver, reducere skorstenstrækket. Hvis skorstenen er placeret i læsiden, hvor vinden laver et undertryk, kan det forbedre skorstenstrækket, men oftest giver vinden nedslag i skorstenen, hvilket ødelægger skorstenstrækket. Flere typer skorstenshætter hævdes at kunne omsætte vindens energi til skorstenstræk, men det er uvist, om de reelt har den virkning. Til gengæld er det sikkert, at de ofte anvendte hatte på skorsten, der forhindrer, at det regner ned i skorstenen, giver en øget modstand og dermed reducerer skorstenstrækket. Effekten er dog aftagende ved stigende vindhastighed.