Skorstenstemperatur

Røggassens temperatur for en given brændeovn og skorsten varierer, fordi den afhænger af fyringsteknikken og skorstenens varmetab. I optændingsfasen skal skorstenen hurtigt varmes op, og hvis denne fase er for kort, opnår skorstenen ikke en særlig høj temperatur, inden der skrues ned for forbrændingsluften.

En indvendig isoleret stålskorsten, der går lige op fra brændeovnen, har det mindste varmetab, specielt hvis det første stykke uisoleret røgrør er relativt kort. Det største varmetab forekommer i udvendige murede skorstene uden isolerende kerne, hvor afkølingen kan medføre stærkt reduceret skorstenstræk, ligesom den kun langsomt varmes op ved optændingen. God fyring og en stålskorsten kan nemt give over 200^oC i skorstenen, mens temperaturen kan være betydelig lavere for murede skorstene. Målinger af middelrøg­gastemperaturen ca. ½ m fra toppen af skorstenen på 8 huse over to fyringsperioder i Gundsømagle er vist i nedenstående tabel.

Da temperaturen varierer over måleperioden, vil der være en højere temperatur ved optændingen og påfyring, og en faldende temperatur efterhånden som gasforbrændingen ophører, og der kun er gløder tilbage.

Temperaturen i røgrøret lige efter brændeovnen er betydeligt højere (afhængigt af varmetabet i skorstenen), men den er ikke målt. Det er middeltemperaturen i skorstenen, der skal anvendes i en eventuel beregning af skorstenstrækket.

I tabellen ses en tydeligt sammenhæng mellem røggastemperaturen og skorstenstypen, så målingerne kan inddeles i tre grupper.

• De laveste temperaturer omkring 40 – 50^oC opnås i murede skorstene i ydermure, som har det største varmetab pga. af afkølingen af de udvendige sider.

• Den næste gruppe er indvendige murede skorsten, som har mindre varmetab, fordi alle overfladerne er inde i det varme hus. Her er røggastemperaturen fra 66 – 102^oC.

• Den sidste gruppe er indvendige stålskorstene, som dels har lavt varmetab, fordi alle overfladerne er inde i det varme hus, og dels opvarmes langt hurtigere end de murede skorstene. Her er røggastemperaturen 150 – 216^oC.

Det er et lidt begrænset statistisk materiale til at dokumentere, at indvendige stålskorstene altid giver de højeste røggastemperaturer, men da det underbygges af viden om materialernes varmefylde og varmetab, så kan der ikke herske megen tvivl om, at det forholder sig sådan.

På baggrund af disse målinger er det tydeligt, at man bør forholde sig til den temperatur, der reelt opnås i en given skorsten, når den nødvendige skorstenshøjde skal fastlægges. Det gælder specielt, når der er tale om eksisterende murede skorstene.

Det er også tydeligt, at de skorstenstemperaturer på 200 til 300 °C der måles ved DS og EN afprøvning af brændeovne, ofte ikke nås i praksis ude hos forbrugerne, specielt ikke i murede skorstene.

Mange problemer med dårligt skorstenstræk kan skyldes forkert og/eller for kort optændingsperiode, hvor skorstenen aldrig når at blive så varm, at der kommer ordentligt træk i den.

Hvis brændeovnen kun benyttes nogle timer i aftenperioden efter arbejdstid, så er skorstenen også altid kold, når der tændes op, og f.eks. vil en udvendig uisoleret muret skorsten nok aldrig blive så varm, at den yder det optimale skorstenstræk.