Brændeovnens trækbehov

En brændeovns reelle minimumstrækbehov er ikke nemt at finde. Flere brændeovnsproducenter giver anbefalinger til højden af skorstenen til deres brændeovne, men der findes ikke nogen standardiserede metoder til måle eller beregne hvilken højde der skal anbefales. Det er også vanskeligt, fordi der er så mange forhold der indvirker på det skorstenstræk man kan opnå med en given skorsten.

Som tommelfingerregel kan man gå ud fra følgende anbefalinger for almindelige brændeovne:

Mange brændeovnsproducenter opgiver et trækbehov i Pa i de tekniske specifikationer, men det er ofte uklart, om det der opgives stammer fra DS afprøvningen af ovnen, eller om det er det mindste skorstenstræk, hvormed ovnen kan fungere ordentligt under alle belastningsforhold.

I brochurer og tekniske specifikationer for brændeovne opgiver forskellige producenter på forskellig måde noget om skorstenstræk, f.eks.:

Dette kan tydeligt opfattes som det nødvendige skorstenstræk, men der er formentlig generelt tale om det skorstenstræk, ovnen er afprøvet ved. Ifølge standarden EN 13.240 skal der opgives en række data for prøvningsbetingelserne, og skorstenstrækket er en af dem, men ved afprøvningen måles undertrykket ca. 1,5 m oppe i den velisolerede stålskorsten, der anvendes ved afprøvningen.

Det er således ikke det reelle skorstenstræk, der er målt under afprøvningen.

Teknisk afprøvning af brændeovne sker på en prøvestand med et fast skorstenstræk, som er defineret i standarden. Det giver typisk en røggastemperatur på 200 – 300 °C, og så høj skorstenstemperatur kan man normalt ikke forvente ude hos forbrugerne.

Under afprøvningen skal skorstenstrækket holdes på 12 Pa undertryk, hvilket opnås med en emhætte med ventilation lige over skorstensudmundingen. Da undertrykket holdes på 12 Pa ca. 1,5 m over brændeovnen, så er det reelle undertryk i brændeovnen større.

Hvis røggassen er 250 °C, så kan det ekstra træk beregnes til knap 10 Pa, så afprøvningen er derfor reelt sket ved et skorstenstræk på ca. 20 Pa. Det svarer til en stålskorsten på ca. 3,5 m ved en udetemperatur på 5 °C. Hvis røggastemperaturen er 200 °C eller 150 °C, så svarer det til en stålskorsten på henholdsvis ca. 4 m og knap 5 m.

Under afprøvningen reguleres ovnens luftventiler til den optimale forbrænding, og de er normalt ikke helt åbne. De samme forbrændingsbetingelser kan derfor opnås ved et lavere skorstenstræk, ved at åbne luftventilerne mere.

Hvis det skorstenstræk producenterne opgiver er fra DS afprøvningen, kan det ikke direkte bruges til dimensionering af skorstenen, og oplysningen er misvisende, hvis det direkte opgives at være trækbehovet. Hvis det oplyste trækbehov reelt er målt, eller er en erfaringsmæssigt fastsat værdi for den pågældende brændeovn, så bør det være suppleret med oplysninger om realistisk opnåelige røggastemperaturer i forskellige typer skorstene og afkølingsforhold.

Nogle steder opgives det teknisk korrekt som røggasdata (temperatur, tryk og røggasflow), selvom tallene reelt ikke kan anvendes til noget her i Danmark. I Tyskland bruges tallene (triplewerte) til dimensionering af skorstenen.

Flere brændeovnsproducenter giver på deres hjemmeside eller i brochurer anbefalinger for minimumsskorstenshøjde, f.eks.:

Baggrunden for de anbefalede minimumsskorstenshøjder kendes ikke, men formodes i høj grad at være baseret på praktisk erfaring. På baggrund af dette kunne man stille generelle krav til minimumsskorstenshøjden: