Røgmålinger
I forbindelse med klager over røggener rejses der ofte spørgsmålet om det er muligt at måle forureningen fra en skorsten, eller at måle forureningen fra en brændeovn i omgivelserne - typisk hos en person der klager over røggener. Sådanne målinger er mulige, men der er tale om vanskelige og dyre målinger, som ikke kan forventes at give noget direkte mål for røggenen.
Her gøres rede for mulighederne i følgende afsnit
Målinger - indledning
Nøjagtig måling af emissioner fra brændeovne er meget besværlig og dyr, og det er umuligt at udføre målinger uden store forberedelser og planlagt drift af brændeovnen. Røgens farve og lugt kan derimod observeres på afstand i vindretningen. Det kan give en god indikation af den potentielle forurening, men det kan ikke direkte kobles til størrelse af den aktuelle forurening. Det anses for rimeligt at antage, at både røgens farve og lugt i et vist forhold er proportional med koncentrationen af partikler, sod, CO, PAH, uforbrændte gasser m.v. Erfaring viser dog, at lugtgener sagtens kan forekomme, uden at der er en tydeligt farvet røgfane. Synligheden af røgen kan derfor ikke alene anvendes som kriterium for, om en røggene er væsentlig.
|
Lugtmålinger på en 2 år gammel brændeovn og en ældre brændekedel har vist, at lugtemissionen ved almindelig forbrænding var 3 gange større fra den ældre brændekedel end fra den nyere brændeovn. Der var ikke tale om dårlige skorstene, men almindelige gennemsnitsinstallationer og højder. Spredningsberegninger med disse lugtmålinger viser, at der specielt under optænding og påfyring kan forekomme lugtgener ved almindelig fyring uden at der er en meget synlig røgfane. Skorstenens placering på huset er her yderst vigtig for spredningen af røgen, ligesom naboernes placering i forhold til skorstenen og i forhold til den fremherskende vindretning er en meget væsentlig faktor for hyppighed og omfang af gene.
Se også: Røggenesager og "nabokrig".
|
Man kan sagtens udføre målinger direkte på røggassen i skorstensudmundingen, men forholdene er specielt dårlige for måling af partikler og røggasflow. Efter standarderne DIN+ (Tyskland) og § 15A (fra Østrig), udføres målinger til test af brændeovne i skorstenen, men det sker i en veldefineret målestuds, og sådanne gode måleforhold kan normalt ikke genskabes i eksisterende skorstene. Nogle steder kan man måske etablere et målested i en renselem i skorstenen, men det kan aldrig blive så godt som i en testopstilling.
Måling af temperatur og koncentrationen af komponenter på gasform (O2, CO2, CO, VOC og NMVOC) kan uden problemer foretages i skorstensudmundingen via et rør som føres lidt ned i skorstensrøret. Disse parametre kan anvendes til at karakterisere forbrændingen og til dels dokumentere, hvor den ligger i forhold til god og dårlig forbrænding. Målingerne kan ikke bruges til at afgøre, om der er røggener i omgivelserne, for selv en god forbrænding giver lugtende røg, som kan give røggener, hvis man er tæt nok på.
Måling af partikler og røggasflow er problematisk at udføre i skorstensmundingen, fordi røggasmængden er så lille, at den er vanskelig at måle, og det betyder, at de normale krav til prøvetagning for partikler er vanskelige at overholde. Måling af andre parametre, hvor partiklerne også indgår i prøven, f.eks. PAH og dioxin er derfor også problematiske. Måling af lugt er endnu mere problematisk, for her er flowmålingen meget vigtigt for at kunne beregne lugtemissionen pr. sekund.
Der er også praktiske og sikkerhedsmæssige problemer forbundet med at foretage målinger i skorstenen oppe på et tag. Hvis der f.eks. skal foretages målinger af partikler, PAH og dioxin, som kræver en del udstyr, kan det af sikkerhedsmæssige årsager være nødvendigt at etableres en form for platform omkring skorstenen, så arbejdet kan udføres forsvarligt.
Skal der kun måles koncentrationen af O2, CO2, CO og temperatur, så kan det nok gøres uden en platform.
Man kan godt måle forskellige parametre direkte i skorstenen, men det er dyrt, og man kan ikke anvende resultaterne til at afgøre om skorstenen giver anledning til røggener. Skorstensforholdene er i mange tilfælde også mere afgørende for røggener end forbrændingsforholdene. Hvis årsagen til røggener er dårlig forbrænding, så kan det normalt afsløres hurtigere og nemmere uden dyre målinger, men ved tilsyn og skorstensfejerens vurdering.
|
Fortyndingskanal med ventilator på jorden, der suger røg og luft via et t-stykke på skorstenen.
|
Målinger af emissioner kan bedre og mere præcist udføres i en fortyndingskanal, som i praksis ligner de forhold, der anvendes ved prøvning af brændeovne efter standarderne EN 13240 og NS3058.
Princippet er blevet anvendt ved måling af partikler, PAH og dioxin fra skorstene på en række huse i Gundsømagle i vintrene 2003/4 og 2005/6 i to projekter for Miljøstyrelsen (referencer). Her blev der etableret en fortyndingskanal, hvor der via at åbent rørsystem fra skorstenen suges en blanding af luft og røggassen ned til jordniveau ved siden af huset med en ventilation, som er forsynet med at afkast op over taget. Se billedet til venstre.
|
|
Prøvetagningsudstyr monteret i kanalen før ventilatoren.
|
Målingerne i den konstante luft-røg mængde på ca. 500 m³/h i røret blev foretaget lige før ventilatoren, som det ses på billedet. Målingerne blev foretaget fra optænding i brændeovnen efter arbejdstid og til sent på aftenen, hvor der kun var gløder tilbage efter sidste påfyring. Brændeforbruget blev målt, og den samlede udledning i måleperioden blev relateret til denne mængde, og opgivet per kg træ. Middelkoncentrationen for måleperioden blev også beregnet, ud fra den teoretiske røggasmængde for det forbrugte brænde.
|
Alle relevante forureningsparametre kan måles i en fortyndingskanal, f.eks. partikler, CO, VOC, NMVOC, sodtal, PAH, dioxin og lugt. Den samlede emission per kg træ kan måles med relativt lille usikkerhed.
Målinger i en fortyndingskanal fortyndingskanal er dog af praktiske årsager begrænset til et-plans huse med lav taghældning, hvor udstyret kan monteres via en stige. Hvis huset er højere eller taghældningen større, bliver montage meget mere kompliceret og dermed væsentligt dyrere.
Omkostningerne til målinger i en fortyndingskanal er ganske betydelige (anslået i størrelsen 30.000 – 50.000 kr.), bl.a. fordi fortyndingskanalen først skal tilpasses til huset, og fordi der bør måles over flere dage for at få repræsentative målinger.
Måleudstyr er generelt dyrt. Det begrænser mulighederne for permanent måleudstyr på brændeovne og skorsten, som ellers kunne medvirke til at styre forbrændingen bedre. Der findes simple bimetal temperatur målere til installation på røgrøret lige over brændeovnen. En sådan temperaturmåling kan hjælpe til at styre brændeovnen bedre, men virkningen på den samlede forurening fra brændeovnen må nok anses for begrænset.
En temperaturmåling i toppen af skorstenen, f.eks. med trådløs overførsel til et display ved brændeovnen, kunne medvirke til at styre optændingen og fyringen, så det bedre sikres at skorstenen bliver ordentligt varm, og dermed giver et bedre skorstenstræk.
Mange vil kunne opnå en større effekt på forureningen ved at anskaffe en simpel fugtmåler til træ. En sådan måler kan fås for 200-400 kr. Ved at kontrollere brændets fugtindhold, og ved kun at anvende ordentligt tørret træ med højest 18 % fugt, kan man sikre bedre forbrænding med mindre forurening.
Måling af påvirkningen fra en brændeovn i de nære omgivelser, f.eks. hos en nabo der er generet af røg, kan i princippet foretages som almindelige luftkvalitetsmålinger.
Men i praksis er målinger ikke særlig anvendelige i klagesager. Se siden Måling af brænderøg ved klager over røggener, der både omhandler målinger af forurenende stoffer og af lugt.