Skjern Å Naturprojektet

Undersøgelse af effekterne ved Skjernåens genslyngning.

Delprojekt 7

Terrestrisk vegetation.

Programmet er opdelt i tre delelementer:
• - generel vegetationskortlægning

• - vegetationsudviklingen i vandløbsnære arealer

• - vegetationsudviklingen i Råddensig Kær og Albæk Mose.
  
  
  
  
  
  
  
  
  

  Generel vegetationsundersøgelse

  1. Indledning
  
  Det forventes at der i fremtiden vil ske store ændringer i florasammensætningen i projektområdet. Dels fordi den tidligere, meget intensive landbrugsproduktion i projektområdet er stoppet i forbindelse med Skov- og Naturstyrelsens opkøb af arealerne. Hovedpar-ten af arealerne forventes fremover udlagt som ferske enge med græsning/høslæt. Og dels på grund af store ændringer i det hydrologiske regime i projektområdet.
  
  Nedenstående beskriver (1) en kortlægning af landvegetationen i projektområdet, som den så ud omkring indvielsestidspunktet, og (2) vegetationsanalyse i 30 udvalgte prøvefelter i området.
  
  Arbejdet skal danne basis for en fremtidig overvågning af landvegetationens udvikling.
  
  
  2. Undersøgelsens omfang og metode
  2.1 Kortlægning at vegetationen
  
  Kortlægningen blev foretaget i perioden 18. oktober - 13. december 2000.
  
  Stort set samtlige arealer er kortlagt og beskrevet udfra besøg på selve lokaliteten.
  
  Arealerne er inddelt i følgende 10 kategorier i relation til dominerende arter:
  
  
  Kulturgræsser: Betegnelsen er her anvendt meget bredt, idet den både rummer egentlig udsåede arter (f.eks. rajgræs og eng-rottehale) og arter som af sig selv optræder på forstyrret bund (f.eks. alm. kvik og knæbøjet rævehale). Mere ‘naturlige’ samfund domineret af mosebunke, alm. hvene, rørgræs og tagrør er dog udskilt. Et vist indslag af tokimbladede urter kan forekomme.
  
  Ukrudtsmarker: Samfund domineret af enårige planter; dog også betydelige indslag af to- og flerårige. Typisk med en flora svarende til brakmarker som er taget ud af omdrift for et - to år siden (termen ‘brakmark’ er undgået i beskrivelsen af samfundene, fordi samtlige arealer i projektområdet for så vidt kunne henføres herunder).
  
  Flerårige samfund: Samfund domineret af tokimbladede stauder samt forskellige græsser med vegetativ formering, endvidere ofte en del ukrudtsarter. Svarer til brakmarker, som har været uden af omdrift i flere år.
  
  Mosebunke-eng
  
  Lysesiv-eng
  
  Lav tøreng: Svarende til lavtliggende, sandede overdrev.
  
  Rørgræs
  
  Tagrør
  
  Krat: Typisk pilekrat; betegnelsen er dog også anvendt for enkelte lave beplantninger.
  
  Bar jord: Typisk kørespor og lignende. En del af disse er sikkert tilsået med endnu ikke fremspiret græs, eller vil blive tilsået.
  Det bemærkes, at der især indenfor de tre første kategorier forekommer glidende overgange i projektområdet.
  
  
  2.2 Vegetationsanalyse
  
  Der er udført egentlig vegetationsanalyse i 30 felter spredt i projektområdet.
  
  Det bemærkes at årstiden ikke har været ideel for dækningsgradbedømmelse, idet en del planter har været noget henfaldne. For træer og buske er dæknings-graden bedømt i bladløs tilstand.
  
  
  2.3 Plantebestemmelser
  
  Artsbestemmelse i det sene efterår vil altid være vanskelig; således var der i mange tilfælde tale om bestemmelse af sterile og temmelig henfaldene græsser. Generelt er der dog ikke tvivl om langt hovedparten af de foretagne artsbestemmelser.
  
  Et specielt problem udgøres af de arealer, hvor der kort tid inden gennemgangen var udsået græs på bar jord. Dels er bestemmelsen af nyspirede græsser vanske-lig, og dels vil bestemmelsen i bedste fald kun omfatte de arter der spirer først.
  
  
  3. Resultater
  
  Langt den overvejende del af projektområdet har været præget af at have været i almindelig landbrugsmæssig omdrift indtil for få år siden.
  
  I overensstemmelse hermed er der næsten udelukkende fundet arter, hvis forekomst er direkte afhængig af menneskelig aktivitet, og som er forholdsvis almindeligt forekommende i Danmark.
  

  Til toppen af siden.

  
  
  
  
  
  
  
  
  
  

  Kortlægning af plantesamfundene på de vandløbsnære arealer før udgravning af det nye løb.

  Indledning
  I forbindelse med Skjern Å-restaureringen overvåges også dele af plantesamfundene i ådalen. Det sker dels ved en egentlig kortlægning af plantesamfundene i hele projektområdet, dels ved en nærmere karakteristik af plantesamfundene i områder i tilknytning til det nye åløb samt i de fredede områder Albæk Mose og Råddensig Kær.
  
  I det følgende beskrives resultater fra førundersøgelserne i områder i tilknytning til det nye åløb (delelement 2 i delprojekt 7).
  
  
  Undersøgelser
  Plantesamfundene blev undersøgt på tre typer af arealer samt referencearealer. Referencearealerne er arealer der ikke forventes at ændre sig som følge af restaureringen. Det betyder at man ved at undersøge referencearealerne kan få en ide om den variation der indtræffer i plantesamfundene som følge af andre faktorer end selve restaureringen af Skjern Å.
  
  De tre arealtyper var:
  
  

  • Naturareal (beliggende ved Gundesbøl Å).
    Naturarealet var karakteriseret ved at være et vældpåvirket næringsfattigt areal med artsrige plantesamfund. Der var en stor naturlig variation i plantesamfundene på arealet inden restaureringen.
    
    
  • Halv-naturareal (beliggende ved sydspidsen af Albæk Mose).
    Halv-naturarealet var karakteriseret ved at være et relativt tørt areal med højere næringstilgængelighed end naturarealet.
    
    
  • Kulturareal (beliggende tæt ved Borris).
    Kulturarealet var en tør næringsrig græsmark med forekomst af en række kulturgræsser. Arealet havde status som en §3-eng.
  
  Der blev udlagt to permanente prøvefelter på hver arealtype samt på referencearealerne. Et permanent prøvefelt er et prøvefelt der markeres således at det kan genfindes ved efterfølgende undersøgelser. Der blev i alt blev udlagt 12 prøvefelter. Inden for hvert prøvefelt blev der udlagt fire små permanente prøvefelter.
  
  En nærmere metodebeskrivelse kan findes i Skjern Å Naturgenopretningsprojektet – Undersøgelsesprogrammet Arbejdsrapport fra DMU nr. 139..
  
  Dog er der foretaget følgende ændringer:
  
  1. Prøvefelternes størrelse er tredoblet (150 m2). Ud fra ressourcemæssige betragtninger var det ikke muligt at lave tre prøvefelter i stedet for et og derfor blev det valgt at dække en større del af variationen på arealerne ved at øge prøvefelternes størrelse.
  
  2. For det andet er undersøgelseskvadraterne til brug ved frekvensanalyserne 0,8 x 0,8m i stedet for 1 x 1m.
  
  
  Førundersøgelsens resultater
  De følgende tabeller viser nogle af de væsentligste resultater fra førundersøgelserne i de tre områder.
  
  Referencearealerne blev udvalgt således at det overordnet set var de samme plantesamfund der fandtes på de undersøgte arealer i tilknytning til Skjern Å og referencearealerne. Tabel 1 viser hvilke plantesamfund der fandtes på arealerne inden genslyngningen.

  Tabel 1 - Plantesamfund der fandtes på arealerne inden genslyngningen.




Lokalitet	Plantesamfund
Kultur	Alm. rajgræs/hvidkløver samfund
Reference kultur	Alm. rajgræs/hvidkløver samfund
Halv-natur	Mose-bunke-samfund
Reference halvnatur	Mose-bunke-samfund
Natur	Lyse-siv/kær-tidsel-samfund
Reference natur	Lyse-siv/kær-tidsel-samfund

Tabel 2 – Artsrigdommen på de forskellige arealer.

Inden for hvert af de store prøvefelter blev der udlagt fire små prøvefelter.

Af figur 1 fremgår det tydeligt, at kulturarealet samt kulturreferencearealet ligner hinanden mest. Halv-naturarealet samt reference halvnaturarealet ligner også hinanden meget. Det fremgår også at naturarealet rent plantemæssigt er meget anderledes en kulturarealet ligesom referencenaturarealet adskiller sig noget fra naturarealet i tilknytning til Skjern Å.

		Figur 1 viser hvordan plantesamfundene fordeler sig i en rummelig ordinationsanalyse. Artsantallet i de små prøvefelter fremgår af tabel 3. Igen ses at artsrigdommen og diversiteten er størst på naturarealet. Til gengæld er artsrigdommen og diversiteten større på kulturarealet end på halv-kulturarealet når vi kun ser på de små prøvefelter. Tabel 3 – Artsantallet i de små prøvefelter. Lokalitet Antal arter i lille prøvefelt (gennemsnit og SD) Artsdiversitet i lille prøvefelt (gennemsnit og SD) Kultur 7,3 +/- 1,0 1,8 +/- 0,1 Reference kultur 10,9 +/- 1,9 2,2 +/- 0,1 Halv-natur 3,6 +/- 2,7 0,9 +/- 0,5 Reference halvnatur 6,1 +/- 2,4 1,3 +/- 0,5 Natur 20,8 +/- 6,0 2,7 +/- 0,4 Reference natur 13,4 +/- 2,5 2,3 +/- 0,2
		Undersøgelse af tidligere anvendelse af arealer i projektområdet I forbindelse med projektet har Vestjysk Landboforening indsamlet oplysninger om tidligere anvendelse af udvalgte arealer i projektområdet. Oplysningerne er indsamlet fra arkivmateriale samt interviews med mange af de tidligere brugere af arealerne. Videre undersøgelser I år 2003 vil plantesamfundene på de tre arealtyper igen blive undersøgt m.h.p. at vurdere hvordan plantesamfundene på de vandløbsnære arealer ændrer sig som følge af en vandløbsrestaureringen. Nogle af de spørgsmål vi gerne skulle kunne give svar på kunne være: Ændrer plantesamfundene på de vandløbsnære arealer langs Skjern Å sig og bliver de mere artsrige? - hvilke arter bliver hyppigere? - hvilke arter bliver sjældnere? Hvad betyder den tidligere arealudnyttelse for hvilke ændringer der sker med plantesamfundene? Til toppen af siden. Vegetationsundersøgelser i Råddensig Kær og Albæk Mose. Ringkjøbing Amt har foretaget en registrering af vegetationen i Albæk Mose og Råddensig Kær. Der er udført en kortlægning af vegetationen i områderne, og udført intensive vegetationsanalyser, jordbundsbeskrivelser, kemiske jordbundsanalyser og vandstandspejlinger. Amtet har endnu ikke haft grundlag for at drage selvstændige konklusioner vedrørende udviklingstendenser. Resultaterne er beskrevet i rapporten: Ringkjøbing Amt (2002): Overvågning af Skjern Å naturgenopretningen 2001. - Delprojekt 7 - Vegetationsundersøgelser Albæk Mose og Råddensig Kær. - Ringkjøbing Amt, Teknik og Miljø. Til toppen af siden. 2002-08-13   Denne side vedligeholdes af Ane Kjeldgaard (ak@dmu.dk).