|
|
Skjern Å Naturprojektet
Undersøgelse af effekterne ved Skjernåens genslyngning.
Baggrund
Skjern Å er Danmarks vandrigeste å. Den afvander et opland på 2490 km2 (ca. 250.000 ha).
På lange strækninger opstrøms Borris løber åen i sit naturlige snoede leje,
hvorimod de nederste 20 kilometer af Skjern Å blev udrettet fra Borris til Ringkøbing Fjord i midten af 1960'erne.
Derved blev ca. 4000 ha enge og sumpområder afvandet til landbrugsformål,
og de slyngede og fritløbende åer erstattet af inddigede åløb og kanaler.
Afvandingens negative konsekvenser
Det har kunnet konstateres, at afvandingen har haft en række negative konsekvenser for natur- og
miljøforhold i åen, dens omgivelser og i Ringkøbing Fjord:
- Der er kommet forringede livsbetingelser for planter og dyr.
- Den øgede belastning med næringsstoffer og okker har medført forarmede livsvilkår i Ringkøbing
Fjord.
- Den naturlige enhed mellem åen og dens omgivelser forsvandt efter afvandingen.
- Den fysiske variation i åen og dens omgivelser blev reduceret kraftigt.
Det har medført en nedgang i antallet af plante- og dyrearter.
- Åens evne til selvrensning blev væsentligt nedsat
og samtidig blev der tilført flere næringsstoffer til åen fra landbruget og fra byerne.
Åen kunne efter afvandingen bedst beskrives som en vand- og stofmotorvej fra oplandet til Ringkøbing
Fjord.
Formålet med naturgenopretningsprojektet
På baggrund af de negative konsekvenser besluttede et stort flertal i Folketinget i 1987,
at der skulle udarbejdes et projekt for genetablering af Skjern Å systemet.
I 1997 offentliggjorde Skov- og Naturstyrelsen et detaljeret forslag, og i juni 1998 vedtog Folketinget
en
lov om Skjern Å Naturprojekt.
Loven omfatter 2200 ha ud af de 4000 ha, der blev afvandet i 1960-erne og inddrager de nederste 20 km
af Skjern Å samt en del af Omme Å og Gundesbøl Å. De resterende ca. 1800 ha af det gamle område der
blev afvandet skal fortsat udnyttes til landbrugsdrift.
Formålet er med Skjern Å Naturprojektet er:
- at genskabe et internationalt værdifuldt naturområde, ved bl.a. at genskabe åens snoninger og
vådområder,
tillade naturlige ændringer i vandstanden og forbedre forholdene for fiskene i åløbene,
bl.a. for Skjern Å laksen,
- at genskabe fjordens naturlige plante- og dyreliv,
- at reducere næringstof-, sediment- og okkerbelastningen i den nedre del af Skjern Å og til
Ringkjøbing Fjord
gennem genskabelse af selvrensningseffekten i åen og dens omgivelser,
- at udvikle Skjern Å-dalens rekreative og turistmæssige værdi,
- at styrke erhvervsfiskeriet i Ringkjøbing Fjord.
Anlægsarbejdet
Anlægsarbejderne blev igangsat i juni 1999, og skal være fuldført senest den 30. november 2002:
- Den 30. oktober 2000 blev der lukket vand ind i den første del af det nye løb mellem Landevej
11 og Ringkøbing Fjord.
- I september 2001 blev der lukket vand ind i den anden del af det nye løb mellem Omme Ås
tilløb og Landevej 11. Desuden blev projektets del i Omme Å og Gundesbøl Å taget i brug.
- I slutningen af år 2002 åbnes for det resterende projektområde.
|
|
|
|
Den 30. oktober 2000 blev Skjern Å Naturprojektet indviet. På strækningen fra A11 til Ringkøbing
Fjord blev vandet i den kanaliserede Skjern Å lagt over i sit nye åløb. Hans Kongelige Højhed prins
Joachim og miljø- og energiminister Svend Auken deltog sammen med en lang række inviterede gæster,
godt 1200 skoleelever og ca. 2000 mennesker fra nær og fjern i festlighederne. Indvielsen fandt sted
lige vest for jernbanen på det sted, hvor det nye åløb og det kanaliserede åløb løber sammen. (Foto:
Hans Ole Hansen, DMU).
På Skov- og Naturstyrelsens Skjern Å
hjemmeside kan man finde yderligere oplysninger om anlægsarbejdet.
Undersøgelserne
Genslyngningen af Skjern Å er det hidtil største genslyngningsprojekt i Europa.
Det er samtidigt Danmarks dyreste naturgenopretningsprojekt.
For at kunne konstatere hvorvidt formålet med genslyngningen bliver opfyldt
udføres der et antal biologiske, fysiske og kemiske undersøgelser.
Undersøgelserne koordineres af Danmarks Miljøundersøgelser
og udføres i samarbejde med Ringkjøbing Amt, Danmarks Fiskeriundersøgelser og Skov- og Naturstyrelsen.
Projektet er delvist støttet af EU-kommissionen under LIFE-ordningen.
Denne side vedligeholdes af Ane Kjeldgaard (ak@dmu.dk).
|
|