Skjern Å Naturprojektet

Undersøgelse af effekterne ved Skjernåens genslyngning.

Delprojekt 5

Deposition og omsætning på de vandløbsnære arealer.

Delprojektet består af to underdelprojekter:

5.1 Deposition på de vandløbsnære arealer

Delprojektets formål
Formålet er at opgøre den del af projektområdets selvrensning, der stammer fra deposition af sediment og næringsstoffer på de vandløbsnære arealer.


Første måleår 2000-2001
I efteråret 2000 blev der udlagt og nivelleret sedimentfælder på to feltlokaliteter i den vestlige del af projektområdet.

Under den senere indsamling af fælder i foråret 2001, viste det sig at vandstrømmen på den østligste af de 2 lokaliteter (depositionsfelt 2) havde været så kraftig at sedimentfælderne tættest på åen var revet bort. Den omfattende deposition blev opmålt og beskrevet i detaljer og der blev udtaget borekerner med kajakrør, som erstatning for de mistede sedimentfælder.

Det var desuden et problem ved depositionsfelt 2 at sedimentfælderne længere væk fra vandløbet lå under vand fordi Hestholm sø havde en større udbredelse end forventet som følge af at afløbet fra Hestholm sø endnu ikke var fuldt etableret. Hjemtagningen af de øvrige sedimentfælder blev derfor udsat til eftersommeren hvor søen havde trukket sig tilbage fra depositionsfeltet.

Der var ikke sket oversvømmelser af det vestligste af de 2 depositionsfelter (depositionsfelt 1) i løbet af det første måleår.

I forbindelse med feltarbejdet i foråret 2001, blev der gennemført en ekstensiv opmåling af nydannede aflejringer i den ripariske zone og i Hestholm søs randområder ud mod åen. Opmålingen blev gennemført med GPS og Kajak rør. Den ekstensive opmåling viste at der lokalt er sket erosion og aflejringer i størrelsesorden 0,5 meter langs strækninger, hvor vand fra åen har oversvømmet og gennembrudt de kunstigt anlagte levéer ind mod søen.


Andet måleår 2001-2002
I efteråret 2001 blev der igen udlagt og nivelleret sedimentfælder på de to feltlokaliteter i den vestlige del af projektområdet. Strategien er dog ændret lidt idet der er isat erosionspinde tæt på vandløbet, der forventes at kunne modstå kræfterne i vandstrømmen.

Det blev overvejet at udlægge sedimentfælder på udvalgte lokaliteter ved nyetablerede åslynger i den østlige del af projektområdet. Disse lokaliteter var dog så svært tilgængelige på grund af gravearbejdet at udlægning af sedimentfælder blev opgivet.


Aktiviteter i det kommende måleår
Den samlede deposition i depositionsfelt 2 i det første måleår vil blive beregnet udfra 15 prøver (puljede kerneprøver og enkeltprøver fra sedimentfælder). Prøverne analyseres for indholdet af totalt fosfor, totalt jern , totalt kvælstof samt glødetab og desuden bestemmes prøvernes kornstørrelses fordeling i sigtestørrelser: 2 cm, 2 mm, 250 mikrometer, 125 mikrometer og 63 micro meter. Hvis aflejringerne skyldes en vandstrøm der har bredt sig fra åen, må det forventes at aflejringer bliver mere og mere finkornede væk fra åen. Dette eftervises ved at bestemme kornstørrelsesfordelingen i prøver, der er taget i forskellige afstande fra åen.

I foråret hjemtages sedimentfælder fra depositionsfelt 1 og 2 og prøverne analyseres efterfølgende.

I efteråret 2002 udlægges og nivelleres sedimentfælder på de to feltlokaliteter i den vestlige del af projektområdet. Det overvejes at etablere depositionsfelter i det østlige projektområde.

Til toppen af siden.

5.2 Næringsstofomsætning på de vandløbsnære arealer

Status indtil oktober 2001 vedrørende næringsstofomsætning på de vandløbsnære arealer

Af Carl Chr. Hoffmann, DMU.

Område lige opstrøms Hestholm sø ved Øster Hestholm
Der er foreløbig opsat piezometerreder (10 stationer med fire piezometre med filtre i følgende dybder: 0-5 cm ; 5-10cm; 10-15cm; 20-30cm; 40-50cm) lige før Hestholm sø, hvor det forventes at der vil ske oversvømmelse i high flow situationer.


Område Præstholm
Der er ligeledes opsat piezometerreder (10 stationer med fire piezometre med filtre i følgende dybder: 0-5 cm ; 5-10cm; 10-15cm; 20-30cm; 40-50cm) lige over for udløbet fra Hestholm sø, hvor det ligeledes forventes, at der vil ske oversvømmelse i high flow situationer.

Vi fandt i sommerens løb ud af, at der skete en tilførsel af vand til området via kanaler og grøfter fra områderne henholdsvis Lønborg by og Lønborggård, ligesom der efterhånden er dannet en stor sø i området.

Vi har nu analyseret på vandet fra kanaler og grøfter samt fra søen. Det ser foreløbig ud til at næringsstofkoncentrationerne er lave, og således ikke har alvorlig indflydelse på jordvandskoncentrationerne i vores område. Vi fandt dog uforklarligt høje næringsstofkoncentrationer i piezometrene i begyndelsen af sommeren. Vi mener at have lokaliseret problemet til at være de græssende kreaturer. Fra næste græsningsæsons begyndelse indhegnes dele af søen og nærliggende områder således at vore piezometerreder skærmes på en sådan måde, at det udelukker, at opløste kokasser får indflydelse på vore resultater.

Analyser af søvand samt grøfte- og kanalvand må nødvendigvis fortsætte fremover, således at vi til stadighed kan sammenligne disse næringsstofkoncentrationer med jordvandskoncentrationer og koncentrationerne af næringsstoffer i det oversvømmende åvand.




Status fra oktober 2001 til marts 2002 vedrørende næringsstofomsætning på de vandløbsnære arealer


DMU har foretaget flere prøvetagningsrunder deriblandt også i oversvømmelsessituationer i januar-februar 2002.

Oversvømmelsessituationerne gav værdifuld information om strømningdynamikken i Præstholm området. Vi mener at have lokaliseret indløbs- og udløbsrenderne, således at eventuelle forskelle i næringsstofkoncentrationerne under oversvømmelser kan dokumenteres.

Siden statusrapporten fra oktober 2001 har vi fået vandprøver fra Præstholm området, der viser at ”problemerne” vedrørende uforklarligt høje næringsstofkoncentrationer i høj grad må tilskrives jordbundsforholdene. Det er dog vigtigt at indhegningen af ”søen” bibeholdes, således at opløste kokasser ikke kan påvirke vandprøverne.

Undersøgelserne intensiveres i 2003.

Til toppen af siden.

2002-08-13

Denne side vedligeholdes af Ane Kjeldgaard (ak@dmu.dk).