|
|
|
Skjern Å Naturprojektet
Undersøgelse af effekterne ved Skjernåens genslyngning.
Delprojekt 4
Vandløbsfysiske habitater.
1 Arbejdshypotese
For fysiske vandløbshabitater vil en kanalisering reducere den strukturelle diversitet ved fjernelse
af meanderbuer, elimination af høl og styg sekvenser samt irregulære kantudformning. Dette ikke bare
reducere det totale vandløbsareal, men også den naturlige diversitet af dybde-, hastighed- og
substratmønstre.
Ved genslyngningen af Skjern Å og Omme Å forventes det, at der opnås en større strukturel diversitet
med en mere naturlig vandløbs dynamik.
2 Formål
Formålet med delprojektet er at opgøre og vurdere betydningen af, at genetablere et slynget og
fysisk varieret vandløbsforløb. Dette gøres for kvaliteten og kvantiteten af fysiske habitater i
Skjern å og Omme å.
Nedenstående rapport beskriver tilstanden i det gamle kanaliserede vandløb i 2000/2001 før
genslyngningen.
3 Forsøgsdesign
Målinger af fysiske habitater i vandløbet er gennemført i en Intensiv og en Ekstensiv undersøgelse.
Den intensive undersøgelse har fokus på vandløbets morfologi mens den ekstensive undersøgelse bestemmer
udbredelsen af forskellige habitattyper. (Se nærmere under
”Undersøgelsesprogrammet”).
Den intensive undersøgelse blev foretaget i september 2000. Mikrohabitat forholdene på
delstrækningerne opgøres ved målinger/bedømmelser i hvert målepunkt af:
- strømhastighed i hhv. 10 og 40 cm over bunden
- vanddybden
- plantevegetation ved art og dækningsgrad – angives ved et indeks for graden af plantedækning (tabel 1)
- bundsubstrat – angives ved et bundsubstratindeks (tabel 2)
Tabel 1.Indeks for graden af plantedækning.
| Planteindeks |
Plantedækningsgrad
% |
| 0 |
0 |
| 1 |
0-25 |
| 2 |
25-50 |
| 3 |
50-75 |
| 3 |
75-100 |
|
|
| |
|
Tabel 2. Substratindeks.
| Substratindeks |
Substrat |
Kornstørrelse
(mm) |
| 1 |
Tørv |
- |
| 2 |
Slam |
<0,06 |
| 3 |
Fint sand |
0,06 - 0,125 |
| 4 |
Mellemkornet sand |
0,125 - 0,5 |
| 5 |
Groft sand |
0,5 - 2 |
| 6 |
Fint grus (perlegrus) |
2 - 4 |
| 7 |
Mellemkornet grus (ral) |
4 - 8 |
| 8 |
Groft grus |
>8 |
|
|
| |
|
Den ekstensive undersøgelse blev foretaget over to perioder: Fra landevej 11 og nedstrøms til Lønborg
bro blev der indsamlet data i september 2000, mens resten indenfor projektområdet, dvs. alt opstrøms
landevejen blev indsamlet i august 2001.
4 Resultater
Resultaterne fra de to undersøgelser, hhv. intensiv og ekstensiv, præsenteres hver for sig men
ekstensiv undersøgelsen bygger på resultaterne fra den intensive undersøgelse.
4.1 Intensiv undersøgelse – Resultater
Fire strækninger i Skjern å blev brugt til de intensive undersøgelser. Strækning 1 er placeret
nedstrøms i Skjern å ved Lønborg bro, strækning 2 ligger ca. 500 m nedstrøms Omme å’s tiløb til
Skjern å og strækning 3 er mellem Kodbøl styrt og Gjaldbæk bro. Strækning 4 er ca. 2 km opstrøms
projektområdets østlige afgrænsning og denne bruges som kontrol, og vil derfor også blive brugt til
dataindsamlingen i 2003 hvor ”efter-tilstanden” skal bestemmes.
4.1.1 Parameterundersøgelse af fire strækninger
Der er en tydelige forskel mellem de fire strækningers bredde hvor strækning 1 og 2, der er nedstrøms
Omme å’s tilløb til Skjern å, er markant bredere, hvilket betyder at antallet af observations punkter
også er større på disse to strækninger.
Dybden aftager nedstrøms gennem Skjern å.
Bundsubstratet er både udtrykt som en gennemsnitlig index værdi (tabel 2 og 3) og ved substrat
fordelingen på de fire strækningers i forskellige substratklasser (tabel 4). Det gennemsnitlige
bundsubstrat index aftager i nedstrøms retning, bundsedimentet bliver mere og mere finkornet,
hvilket f.eks. ses ved at groft sand er det dominerende substrat (67 %) på den opstrøms strækning 4,
hvor imod slam og mellemkornet sand udgøre en tilsvarende andel (63 %) på strækning 1 (tabel 4).
Samme tendens ses for antallet af observationer hvor der er registreret sten karakteriseret som
større end en hånd (tabel 3). Ca. ¼ af alle observationerne på strækning 4 havde en eller flere
større sten mens der længst nedstrøms i Skjern å (strækning 1) ikke blev observeret nogen betydelig
forekomst af sten (< 1 %) (tabel 3).
Den gennemsnitlig plantedækningsgrad er nogenlunde ens mellem de fire undersøgte strækninger
Tabel 3. Karakteristika angivet som gennemsnitlige parameter værdier for fire
delstrækninger, alle er baseret på 6 transekter. Angivet for parametrene – dybde,
hastigheden i 10 cm og 40 % af vanddybden over bunden, substratindeks og plantedække.
(Indeksværdier for substrat og planter se tabel 1 og 2.)
|
Stræk- ning
nr. |
Bredde
(m) |
Antal
obs. |
Dybde
(cm) |
Vandhast.
10 cm (cm/s) |
Vandhast.
40 cm (cm/s) |
Substrat
indeks |
Plante-
dæknings
indeks |
% af obs. med store sten |
| 1 |
48 |
170 |
104 |
31 |
44 |
3,8 |
1 |
<1 |
| 2 |
49 |
172 |
121 |
23 |
33 |
3,9 |
1 |
2 |
| 3 |
33 |
120 |
124 |
27 |
38 |
4,2 |
0,7 |
10 |
| 4 |
20 |
117 |
156 |
36 |
59 |
4,7 |
0,9 |
23 |
|
| |
|
Tabel 4: Fordelingen af substrat på fire delstrækninger.
(Se tabel 2 indeksværdier for substrat.)
|
| Substrat indeks |
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
6 |
7 |
8 |
Stræk- ning
nr. |
Tørv |
Slam |
Fint
sand |
Mellem- kornet sand |
Groft sand |
Fint
grus |
Mellem grus |
Groft grus |
| 1 |
1 |
24 |
| 39 |
30 |
- |
- |
- |
| 2 |
- |
22 |
10 |
28 |
40 |
- |
- |
- |
| 3 |
- |
10 |
12 |
28 |
48 |
2 |
- |
- |
| 4 |
- |
4 |
9 |
12 |
67 |
4 |
3 |
1 |
|
| |
|
4.1.2 Habitater i Skjern å
På baggrund af indsamlede 579 punktobservationer fra de fire strækninger i Skjern å er der lavet en
cluster analyse, som er en teknik til gruppering af datapunkter. Formålet med clusteranalysen er at
få dannet et antal grupper, herefter omtalt som habitater, som kan karakteriser de fysiske leveområder
på baggrund af målte parametre på de undersøgte strækninger.
Inddelingen i tre habitater (tabel 5), giver en god karakteristik af fluvial morfologien på de 4
undersøgte strækninger i Skjern å.
Tabel 5. Habitat karakteristika angivet for parametrene – dybde, hastigheden i 10 cm og 40 % af
vanddybden over bunden, substratindeks og plantedække. (Indeksværdier for substrat og planter se
tabel 1 og 2.)
|
Habitat
nr. |
Dybde
(cm) |
Vandhast.
10 cm (cm/s) |
Vandhast.
40 cm (cm/s) |
Substrat
indeks |
Plante-
dæknings
indeks |
Fluvial-
morfologisk
habitat
betegnelse |
| 1 |
45 |
1 |
1 |
2,2 |
3,7 |
Riparisk zone |
| 2 |
129 |
8 |
16 |
3,4 |
1,8 |
Kant zone |
| 3 |
140 |
40 |
59 |
4,7 |
0,2 |
Strømrende |
|
| |
|
Der er først en riparisk habitat (habitat 1) med lav vandybde og tæt plantedække af primært tagrør
og siv med små strømhastigheder, der giver mulighed for sedimentation af fint partikulært materiale.
I området hvor vanddybde falder markant, findes kant habitaten (habitat 2) karakteriseret ved ”ægte”
vandløbsplanter som er de arter der er tilpasset til livet under vand. Til sidst er der centralt i
vandløbskanalen en strømrende habitat (habitat 3) med høj strøm hastigheder, grovere substrat og
næsten ingen plantedække på habitatens store dybder (tabel 6). Strømrende habitaten udgør den største
andel med ca. ¾ af det undersøgte tværsnitsareal (tabel 6).
Tabel 6. Habitatandel (%) for fire strækninger i Skjern Å
|
| Strækning nr. |
Habitat 1
Riparisk zone |
Habitat 2
Kant zone |
Habitat 3
Strømrende |
| 1 |
13 |
9 |
78 |
| 2 |
11 |
23 |
66 |
| 3 |
6 |
24 |
70 |
| 4 |
6 |
18 |
76 |
|
| |
|
Heterogenitetsundersøgelse
Heterogeniteten udtrykker hvor ofte to nabokvadrater afviger fra hinanden mht. en given parameter.
Heterogeniteten kan antage en værdi mellem 0 og 1. Jo tættere værdien er på 1, jo oftere er to
nabokvadrater forskellige, og jo større er heterogeniteten. Ikke klasseinddelte variabler, som
dybde og strømhastighed, er inddelt i intervalklasser før beregningen af heterogeniteten.
Tabel 7. Heterogenitetindeks for fire strækninger i Skjern å, hvor 1=heterogen og
0=homogen. Angivet for parametrene – dybde, hastigheden i 10 cm og 40 % af vanddybden
over bunden, substrat og planter samt som et gennemsnit af disse fem parametre.
|
Strækning
nr. |
Dybde
(cm) |
Vandhast.
10 cm (cm/s) |
Vandhast.
40 cm (cm/s) |
Substrat |
Planter |
Snit |
| 1 |
0,34 |
0,5 |
0,44 |
0,34 |
0,18 |
0,36 |
| 2 |
0,37 |
0,47 |
0,43 |
0,34 |
0,23 |
0,37 |
| 3 |
0,32 |
0,56 |
0,52 |
0,46 |
0,26 |
0,42 |
| 4 |
0,34 |
0,68 |
0,55 |
0,30 |
0,29 |
0,43 |
|
| |
|
Heterogenitetsundersøgelsen viser en udvikling med aftagende heterogenitet i nedstrøms retning - jo
nærmere Skjern å’s udløb i Ringkjøbing Fjord, jo mere homogen og ensformig bliver specielt
vandløbshydrologien – vandets strømningsmønster (tabel 7).
4.2 Ekstensiv undersøgelse
I Skjern å og Omme å er der hhv. undersøgt 33 og 8 tværprofiler. I hvert tværprofil er der udført
parametermålinger i et tilfældigt udvalgt punkt inden for de veldefinerede habitater (tabel 8).Habitat
1 og 2 er repræsenteret med et større antal observationer da det er kanthabitater og derfor kan
optræde to steder i hvert transekt. De forskellige parameterværdier viser en klar adskillelse mellem
habitaterne (tabel 8). De målte parametre i makrohabitaterne, viser samme mønster og værdier som
tilsvarende habitater fra intensiv undersøgelsen. Strømrendehabitaten (habitat 3) karakteristisk ved
stor vanddybde, høj strømhastighed og sand som bundsubstrat, er den total dominerende habitat (tabel 9).
Tabel 8: Ekstensive undersøgelser af makrohabitater. Gennemsnitlig værdi af habitatens
bredde, dybde, hastighed i 10 cm over bunden, plantedække (se tabel 1) samt
fordelingen af substratet.
|
| Habitat |
N |
Bredde
(m) |
Dybde
(cm) |
Hast 10 cm
(cm/s) |
Slam
% |
Sand
% |
Grus
% |
Sten
% |
Plantedække |
1 -
Riparisk
zone |
82 |
1,7 |
46 |
2 |
80 |
20 |
- |
- |
3,8 |
2 -
Kant
zone |
66 |
2,5 |
115 |
9 |
5 |
95 |
- |
- |
2,2 |
3 -
Strøm-
rende |
42 |
28,94 |
140 |
45 |
- |
96 |
2 |
2 |
0,2 |
|
| |
|
Tabel 9. Arealfordeling af makrohabitater i Skjern å og Omme å.
|
|
Habitat 1
Riparisk zone |
Habitat 2
Kant zone |
Habitat 3
Strømrende |
| Fordeling |
10 |
13/td>
| 77 |
|
| |
|
Strømrendehabitaten, habitat 3, er dominerende med en andel på næsten ¾ af det samlede areal i de undersøgte transekter i Skjern å og Omme å (tabel 9). Udbredelsen af habitat 1 er afhængig af vandstand i de to å’er og kan helt forsvinde ved ekstrem lave vandstande mens dens andel af den samlede habitat vil vokse ved stigende vandstande da den ripariske zone blive vanddækket.
5. Konklusion
Undersøgelserne af vandløbs fysiske habitater er udført ved vandføringer lig med middelvandføringen for de pågældende måneder. Middelvandføringen er beregnet fra data for perioden 1971-1998 (Ovesen et al., 2000). De afstrømningsmæssige forhold som dataindsamlingen er udført under anses derfor at være en normale situation.
Der er god overensstemmelse mellem habitaternes arealfordelingen for den intensive og ekstensive undersøgelse, hvor strømrende habitaten udgør omkring ¾ af det samlede areal (tabel 6 og 9).
I strømrende habitaten (habitat 3) er der kun fundet grus og sten som dominerende bundsubstrat i 4 % af observationerne. Brug af videokamera til observationer af vandløbsbunden har givet et godt indblik i substrat sammensætning og materiale transport/sedimentations processer. I strømrenden blev der generelt konstateret en betydelig sandtransport hen over vandløbsbunden, hvilket var generelt for begge åer (Skjern å og Omme å) inden for projekt området.
Et delmål med ekstensiv undersøgelsen af de vandløbsfysiske habitater var at bestemme eventuelle grusforekomster/gydeområder. Det var kun på kontrolstrækningen (strækning 4) opstrøms projektområdet at der blev observeret grus og sten men ikke noget der kunne være potentielle gydeområder. Sorteringen af bundmaterialet, hvor grus og sten var indlejret i sand, gør det umuligt af for ørred og laks at gyde der. Dertil kommer en markant sandtransport ved bunden og de meget store dybder som ikke er normale gydebanker for disse fisk hvilket betyder at der ikke vil kunne forekomme nogen form for gydeaktivitet (Nielsen, 1995).
Generelt kan det konkluderes at den fysiske variation, som er essentiel for en høj biodiversitet, er ringe med en meget homogen strømrende habitat som den arealmæssige største. I denne habitat er der konstateret en betydelig materiale transport ved bunden der yderligere forringer levevilkår for f.eks. makroinvertebrater. Den forholdsvis høje strømhastighed ved bunden bidrager også til at gøre denne habitat til et ekstremt levested.
Den fysiske variation aftager ligeledes i nedstrøms retning mod Ringkøbing fjord.
Skjern å er før naturgenopretningsprojektet en stor kanal hvis hovedformål er at transporter vandet videre så hurtigt som muligt. Vandløbet er markant fysik homogen med en stor strømrende uden nogen specielt spændende levesteder for flora og fauna. Ved vandløbets bred er der en mindre riparisk og kantzone hvor specielt planter er medvirkende til en større fysik diversitet og dermed bedre muligheder for en potentiel højere biodiversitet.
6 Litteratur
Iversen, T.M., Kronvang, B., Madsen, B.L., Markmann, P. & Nielsen, M.B. (1993): Re-establishment of Danish streams: restoration and maintenance measures. - Aquatic Conservation: Marine and Freshwater Ecosystems, 3, 73-92.
Nielsen, J., 1995): Fiskenes krav til vandløbenes fysiske forhold. Miljøprojekt fra Miljøstyrelsen, nr. 293. Download fra Internettet.
Ovesen, N.B., Iversen, H.L., Larsen, S.E., Muller_Wohlfeil, D.I., Svendsen, L.M., Blicher, A.S. og Jensen, P.M. (2000): Afstrømningsforhold i danske vandløb. Danmarks Miljøundersøgelser. Faglig rapport fra DMU nr. 340, 236 s. Download fra Internettet.
Denne side vedligeholdes af Ane Kjeldgaard (ak@dmu.dk).
|
| |
