Formål
At overvåge udviklingen af fuglelivet og rekreative aktiviteter i Skjern Å
naturprojektområdet.
Baggrund
Det forventes, at naturgenopretningsprojektet vil begunstige vilkårene for
ynglende og trækkende vand- og engfugle. Naturgenopretningen er af en skala,
der potentielt vil kunne give anledning til nationalt og internationalt
betydningsfulde koncentrationer af disse grupper, og med den forventede
diversitet i habitater og plejeforanstaltninger vil naturgenopretningen
sandsynligvis tilgodese et bredt spektrum af arter.
Design og metode
Der er tidligere foretaget delvise registreringer af områdets fugleliv,
senest i 1994 (Miljøministeriet, 1996). Det vil være
hensigtsmæssigt, at få en grundig beskrivelse af forekomsten af fugle kort tid
før naturgenopretningens start. I selve anlægsfasen vil forekomsten af fugle
være påvirket af anlægsarbejdet, og det vurderes, at der ikke er behov for
overvågning. En overvågning i år 2004, hvor vandløbene er tilsluttet og
reguleringerne af den menneskelige aktivitet i området er implementeret, vil
give et billede af korttidseffekterne af naturgenopretningen.
I 2000 udføres en registrering af ynglefugle i hele naturprojektområdet.
Større fugle, dvs. vandfugle og rovfugle, registreres ved kortlægninger af
territorier. Der foretages en gennemgang i april og maj med supplerende
observationer i begyndelsen af juni. Registreringerne gentages i 2003/2004.
Registreringerne sker efter den standard og metode, som anvendes til
registrering af ynglefugle på feltstation Tipperne.
9.2 Oddere
Formål
At overvåge udviklingen af odderens forekomst i forbindelse med
naturgenopretningsprojektet.
Baggrund
Forekomst af odder i Skjern Å-systemet indenfor nyere tid er registreret ved
flere lejligheder. I forbindelse med den nationale kortlægning i 1984-86
(Madsen & Nielsen, 1986) blev der registreret oddere på fire lokaliteter i
systemet. Ved en mindre lokal kortlægning i 1990 på i alt 54 lokaliteter i
Skjern Å-systemet blev der derimod ikke registreret oddere (Madsen, 1991). Det
samme var tilfældet ved den nationale kortlægning i 1991 (Madsen et al., 1992).
Derimod blev der registreret odder på 13 lokaliteter ved den nationale
kortlægning i 1996 (Hammershøj et. al., 1996).
Design og metode
Kortlægning af odderens forekomst foregår på basis af en internationalt
standardiseret metode. Metoden sikrer, at det er oddere, der registreres og ikke
beslægtede arter som f.eks. mink. Metoden bygger på det forhold, at odderen
placerer sine ekskrementer enkeltvis eller i grupper på markante eller
fremspringende steder (markeringspladser) ved å og søbredder som f.eks. broer,
drænrør, sten, rødder og græstuer. Oddernes markeringsaktivitet er afhængig
af antallet af dyr i området og af årstiden, idet markeringsaktiviteten er
størst i perioden oktober - april. Kortlægning af oddere gennemføres derfor
bedst i denne periode.
Langs å- og søbredder undersøges for hver 5-8 km en strækning på indtil
600 meter, f.eks. ved broer, hvor to vandløb mødes, eller hvor et vandløb
løber til eller fra en sø. Findes der ikke ekskrementer eller tydelige
fodaftryk efter odder, betegnes lokaliteten som negativ.
Overvågningsprogrammet indledes i efteråret 1999 med en udvælgelse af
lokaliteter samt metodekalibrering Det foreslås, at lokaliteterne udvælges med
baggrund i det nationale overvågningsprogram, der gennemføres med en kadence
på 5 år.
Overvågningsprogrammet vil blive gennemført i årene 1999/2000 og
2003/2004. Der udvælges ca. 15 lokaliteter langs Skjern Å-systemet, som hver
besøges en gang per måned i månederne oktober - april, i alt 7 besøg per
år. Der indsamles odderekskrementer fra de positive lokaliteter til senere
verificering.
9.3 Padder
Ringkjøbing Amt har foreslået en kvalitativ overvågning af padder i
eksisterende vandhuller før anlægsarbejdet. Metoden består i lytning efter
kvækkende tudser og frøer i det tidlige forår, for strandtudsens vedkommende
dog hele maj måned. Derudover registreres visuelt og ved ketcherfangst
forekomsten af haletudser i søer, vandhuller, grøfter og lignende
vandsamlinger lidt senere på sæsonen. Det giver også mulighed for at
registrere arter af salamander. Alle søer og vandhuller i området gennemgås.
Kun grøfter som er vandfyldte det pågældende år undersøges, dog ikke alle
strækninger i deres fulde længde.
Undersøgelserne i området vest for jernbanen er påbegyndt i 2000, og vil
kunne færdiggøres i dette område samme år. Øst for landevejen starter
anlægsarbejderne i foråret 2001, hvorfor en undersøgelse af paddernes
udbredelse før da, formodentligt vil kunne nås i 2001.
En eventuel overvågning efter anlægsarbejdernes afslutning bør udsættes
et par år. Normalt vil padder ikke være kønsmodne, før de er omkring tre år
gamle. Det betyder, at der i 2003 kun er mulighed for at finde kønsmodne padder
fra et ganske lille område, som kan stamme fra haletudser fra et område, der
allerede i 2000 blev naturgenoprettet. Vurderingen af
naturgenopretningsprojektet på bestanden af padder vil derfor være
problematisk for tæt på anlægsarbejdets afslutning.
Rapportering
