Skjern Å Naturprojektet

Undersøgelse af effekterne ved Skjernåens genslyngning.

Delprojekt 8

Vandløbsinvertebrater

Oprindeligt program

Ved naturgenopretningsprojektet af Skjern Å forventes ændringer i de vandløbsnære arealer gående mod en mere fugtig tilstand med deraf følgende effekter af vegetationsforholdene i store dele af ådalen. Derudover vil genetableringen af et snoet forløb af Skjern Å betyde, at der genereres betydelige strækninger af "nyt" vandløb. Dels strækninger med stryg og hurtig strøm, dels mere langsomt løbende strækninger med flodagtig karakter, som næsten fuldstændig forsvandt i forbindelse med Skjernåens udretning i 1960’erne.

Aktiviteterne kan inddeles i to væsentlige faser: før og efter anlægsarbejdet er udført. Inden anlægsarbejdet påbegyndes, er det især væsentligt at identificere de områder, hvor der mangler undersøgelser/viden. Det skal sikre, at der opbygges en "baseline" for alle de væsentlige biologiske komponenter før naturprojektet igangsættes.

Formålet med undersøgelserne under delprojekt 8 er:

• at undersøge og følge indvandringen og etableringen af makroinvertebratfaunaen i projektområdet før og efter naturgenopretningen;
• at undersøge årsagen til eventuelle ændringerne, såsom ændrede fysiske habitater. I den forbindelse anvendes samme lokaliteter som undersøges i delprojekt 4 (fysiske habitater);
• at følge udbredelsen af Grøn Kølleguldsmed.

Delprojektet skal kunne forklare ændringer i de biologiske samfund ud fra de ændrede fysiske og hydrologiske forhold, der skabes i kraft af naturgenopretningsprojektet. Aktiviteterne skal derfor være intelligent overvågning, der gør det muligt at belyse årsagssammenhænge. Kendes disse årsagssammenhænge ikke, kan observerede forskelle i de biologiske komponenter før og efter projektets gennemførelse, lige så godt tilskrives tilfældigheder.

Ændringer i biologiske samfund er både betinget af habitattilgængelighed og koloniseringspotentiale. Den grundlæggende hypotese er, at habitattilgængeligheden stiger markant som følge af projektet, mens koloniseringspotentialet er mere konstant. Betydningen af begge mekanismer skal kvantificeres.

En lang tidshorisont for undersøgelserne er vigtig, hvorfor et langsigtet, ekstensivt måleprogram er mere relevant end et komprimeret, intensivt program. Allerede gennemførte undersøgelser i forbindelse med restaureringsprojekter indikerer, at 2-3 år er for kort tid til, at økosystemet har stabiliseret sig. Samtidig tyder disse undersøgelser på, at flere prøvetagningstidspunkter per år ikke giver væsentlig mere information om de ændringer, der forekommer i de biologiske komponenter som følge af restaureringsforanstaltninger.

Der indsamles prøver i 2000 (før indgreb), 2002 (efter 1. etape) og 2004 (efter 2. etape).

Programmet er opdelt i tre delelementer:

• et program til at følge invertebratfaunaen på den restaurerede strækning.
• et ekstensivt program til at skabe overblik.
• et program specifikt til at følge udbredelsen af Grøn Kølleguldsmed.

Delelement 1

Det første delelement udgøres af et kvantitativt program, hvor formålet er, at følge indvandringen og etableringen af invertebratfaunaen på den restaurerede strækning. Dette gøres ved indsamling og analyse af kvantitative prøver udtaget med surbersampler på 3 stationer i Skjern Å’s hovedløb. Derved opnås et kendskab til den generelle indvandring af de relativt hyppigst forekommende faunaelementer, der samtidigt bestemmer den overordnede struktur af bunddyrsamfundet. Der foretages kobling til delprojekt 4 og 6 (fysiske forhold og vegetation), der har betydning for at belyse årsagssammenhænge. For at opnå et udtryk for koloniseringspotentialet foretages der endvidere undersøgelser af driften på et antal stationer i Skjern Å og dens hovedtilløb.

Delelement 2

Det andet delelement udgøres af et ekstensivt program, som er mere kvalitativt, men hvor det er muligt at få et bredere overblik. Herved tilvejebringes en mere generel viden af betydning for et større antal af tilstedeværende arter. Dette gælder også for en del af de arter, der er registreret i rødlisten, og som er forekommende i hovedløbet. Visse arter har særlig interesse, idet Danmark har et ansvar for arternes tilstedeværelse på internationalt plan (registreret som AY i rødlisten). To af disse arter, slørvingen Isoptena serricornis og døgnfluen Baetis calcaratus, forventes registreret i det ekstensive program. De kvalitative prøver indsamles på 8 stationer efter DVFI vejledningen. Der skal dog anvendes et vidtgående identifikationsniveau, idet der skal registreres til art inden for de væsentligste faunagrupper (slørvinger, døgnfluer, biller, vårfluer, m.fl.). Ringkjøbing Amts DVFI stationer i oplandet til Skjernåens hovedløb er vist på nedenstående kort. En eller to af disse DVFI stationer kan anvendes i nærværende delprojekt, mens resultater fra dambrugsstationer, f.eks. i Omme Å, ikke umiddelbart kan anvendes som reference.

Delelement 3

Det tredje delelement omfatter Grøn Kølleguldsmed (Ophiogomphus ceciliae). Arten er fredet i Danmark, og regnes som truet på europæisk plan. Grøn Kølleguldsmed forekommer i Skjern Ås hovedløb samt i Omme Ås nedre løb med en relativt lav individtæthed. Arten vil derfor blive registreret meget tilfældigt ved den kvalitative undersøgelse, hvorfor det er nødvendigt at udføre en mere målrettet indsats. Der foretages en standardiseret indsamling på 15 minutter per station specifikt rettet mod Ophiogomphus ceciliae. Registrering foretages som en ren feltbaseret undersøgelse med én feltdag per år, hvor der undersøges 12 lokaliteter. Lokaliteterne fordeles med 4 lokaliteter opstrøms projektområdet, hhv. i Skjern Å o.s. Vorgod Å, i Skjern Å ved Borriskrog, i Vorgod Ås nedre løb og i Omme Ås nedre løb. De resterende 8 stationer placeres inden for projektområdet i Skjern Ås hovedløb.

Ultimo 2000 udarbejdes datanotater om situationen før genopretningen. Ultimo 2002 udarbejdes datanotater om situationen efter genopretningen. Ultimo 2003 udarbejdes et samlet notat for projektet.

Datanotater sendes sammen med data og beregninger til DMU, der anvender nøgleresultater i den årlige samlede rapportering. Endvidere vil den samlede rapportering af delprojektet indgå som en del af den samlede rapportering af overvågningen af Naturgenopretningsprojektet.

De fysiske habitater (delprojekt 4) og vegetationsundersøgelserne (delprojekt 8) laves på samme strækninger, som der gennemføres makroinvertebratundersøgelser.

DVFI og artsbestemmelse på højere niveau end foreskrevet under DVFI. Der er derfor meget vigtigt, at det er en meget erfaren person, der gennemfører disse bestemmelser for at sikre sammenlignelighed med øvrige undersøgelser.

Ringkjøbing Amt tager de kvalitative DVFI prøver, mens DMU tager de kvantitative surbersampler prøver samt driftsprøverne. Prøvetagningsstederne koordineres mellem amtet og DMU.

Ringkjøbing Amt har hovedansvaret for undersøgelsen af forekomsten af Grøn Kølleguldsmed.

Til toppen af siden.

Ændringer i programmet per 2002

2002-08-13

Denne side vedligeholdes af Ane Kjeldgaard (ak@dmu.dk).