Skjern Å Naturprojektet

Undersøgelse af effekterne ved Skjernåens genslyngning.

Delprojekt 7

Terrestrisk vegetation

Skjern Å naturgenopretning forventes at påvirke en række abiotiske faktorer, som har betydning for den terrestriske vegetations udvikling i Skjern ådalen. Nogle af de væsentligste ændringer i den eksisterende vegetation vil sandsynligvis være koblet til ændrede hydrologiske forhold i ådalen. Udvikling af ny natur på tidligere omdriftsarealer vil også ske som funktion af de nye hydrologiske forhold.

Den terrestriske overvågning inkluderer en intensiv overvågning af et antal naturarealer i umiddelbar tilknytning til vandløbet samt af de to fredede områder Råddensig Kær og Albæk Mose.

Den terrestriske overvågning inkluderer endvidere en ekstensiv overvågning af hele projektområdet herunder udviklingen af ny natur på tidligere omdriftsarealer og græsmarker. Stokasticiteten vil formentlig være stor på omdriftsarealerne de første år efter driftsophør. Det vurderes derfor, at en ekstensiv overvågning af arealerne er mest hensigtsmæssig. Med henblik på at følge den sekundære succession på arealerne kan der på sigt iværksættes et mere intensivt overvågningsprogram.

Formålet med overvågningen af den terrestriske vegetation er:

• at undersøge og følge ændringer i den terrestriske vegetation på eksisterende naturarealer samt udviklingen af ny natur på tidligere omdriftsarealer;


• at belyse årsagen til eventuelle ændringer i vegetationen, herunder at identificere hvordan ændrede hydrologiske forhold påvirker ådalens plantesamfund;


• at undersøge ændringer i vegetationen i de fredede områder Råddensig Kær og Albæk Mose;


• at styrke Miljøministeriets videnopbygning om vegetationsforhold og -udvikling i vandløbsnære arealer som funktion af ændret hydrologi, næringsniveau og vegetationsmæssig udgangspunkt.

Delprojektet skal belyse vegetationsudviklingen på eksisterende naturarealer samt udviklingen af ny natur på tidligere omdriftsarealer og græsmarker. Overvågningen tilrettelægges derfor således, at vegetationen kortlægges i permanente felter med henblik på at kunne belyse udviklingstendenser for de forskellige typer plantesamfund.

Delprojektet skal forklare udviklingen i den terrestriske vegetation ud fra de ændrede abiotiske forhold i ådalen som følge af naturgenopretningsprojektet. Overvågningen tilrettelægges derfor således, at det er muligt at vurdere årsagssammenhænge. Det betyder, at der vil være en tæt kobling mellem vegetationsundersøgelserne og undersøgelser af de hydrologiske samt fysisk-kemiske forhold.

For at sikre tolkningen af de terrestriske undersøgelser, er der behov for viden om den tidligere udnyttelse af arealerne i projektområdet, da den forventes at have betydning for vegetationsudviklingen. I tilknytning til vegetationsundersøgelserne indsamles derfor oplysninger om: sædskifte- og gødningsplaner for de seneste f.eks. 5 år før arealerne er taget ud af drift; foreliggende jordbundsanalyser foretaget for landmændene (P-status o.l.); evt. supplerende oplysninger fra landmændene.

Der vil blive etableret referencearealer til eksisterende naturarealer til dokumentation af den naturlige variation og vegetationsmæssige udvikling under uændrede betingelser.

Ved valget af overvågningsstrategien er der taget højde for hvor stabile naturtyperne er. Der forventes en hurtig vegetationsændring i de første år efter indgrebet på de eksisterende naturarealer og prøvefelterne skal derfor undersøges allerede det første og det tredje år efter indgrebet. Herefter bør overvågningen foretages hvert 5. år. Vegetationsændringerne på de tidligere omdriftsarealer og græsmarker formodes at foregå meget tilfældigt, og første undersøgelse efter indgrebet foretages efter 2 år. Herefter bør vegetationen overvåges hvert 5. år. Med henblik på en senere tolkning anbefales det derfor, at overvågningen fortsætter udover projektperioden, dvs. efter 2003.

Undersøgelsesprogrammet

Programmet er opdelt i tre delelementer:

• en generel vegetationskortlægning.
• et intensivt program til at følge vegetationsudviklingen i et mindre antal ånære arealer i umiddelbar tilknytning til det nye åløb.
• et program specifikt til at følge vegetationsudviklingen i Råddensig Kær og Albæk Mose.

Delelement 1

Det første delelement udgøres af en generel vegetationskortlægning. Formålet er, at følge hele projektområdet med henblik på at kunne belyse udviklingstendenser for de forskellige plantesamfund samt vegetationsudviklingen på tidligere omdriftsarealer og græsmarker. Første del af den terrestriske før-overvågning foretages i år 2000 vest for landevejen, mens anden del af før-overvågningen foretages år 2001 øst for landevejen. Der foretages en overordnet vegetationskortlægning. Som grundlag anvendes Kort og Matrikelstyrelsens nyeste 4-cm kort (1:25.000) samt Orthofotos fra 1995 eller nyere flyfotos. I felten identificeres alle ensartede vegetationsflader, og de indtegnes på topografisk kort eller flyfoto. Af hensyn til en gentagelse af vegetationskortlægningen er det vigtigt at få indtegningen af arealerne så nøjagtig som muligt. Vegetationsfladerne skal have en størrelse på minimum 49 m².

Minimum 30 arealer udvælges vest for landevejen. Et tilsvarende antal udvælges øst for landevejen. Arealerne udvælges således, at de antalsmæssigt er repræsentative i forhold til, hvor hyppige arealtyperne er inden indgrebet. Dvs. da der er flere omdriftsarealer og græsmarker end egentlige naturarealer vil de udgøre en større del af arealerne. Arealerne skal endvidere dække variationen mht. det hydrologiske regime efter indgrebet. Der udvælges et stikprøvepunkt så det repræsenterer den typiske vegetation på det konkrete areal. Dette punkt er centrum i en lille cirkel på 4 m² og en stor cirkel på 49 m². Dækningsgraden af alle tilstedeværende plantearter i den lille cirkel på 4 m² (radius = 112,8 cm) estimeres på en lineær skala (0-10% ; 10-20%; 20-30%; 30-40%; 40-50%; 50-60%; 60-70%; 70-80%; 80-90%; 90-100%) samt efter van der Maarels (1979) skala:

Som adskilte individer regnes skud eller skudansamlinger (f.eks. tuer) hvis rodfæste er fysisk adskilt fra andre skud. I den store cirkel på 49 m² (radius = 395 cm) noteres alle supplerende arter. Endelig noteres supplerende arter for hele den ensartede vegetationsflade, såfremt disse bidrager med yderligere information (sjældne arter, lokalt dominerende arter). På lineære forekomster (f.eks. kildeområder, højstaudebræmmer) kan prøvefeltet udlægges som et rektangulært felt på 4 m x12,25 m eller 2 m x 24,5 m. Stikprøvepunktet positionsbestemmes med GPS. For rektangulære felter positionsbestemmes feltets hjørner.

Dækningsgradsanalysen fra stikprøvepunktet anvendes efterfølgende til en bestemmelse af det mest sandsynlige plantesamfund ud fra "DANVEG- en database over DANske VEGetationstyper" (Nygaard et al. 1999).

Der indhentes endvidere oplysninger om driftsforhold samt næringsstoffer på arealerne.

Delelement 2

Det andet delelement udgøres af et intensivt program. Formålet er, at følge vegetationsudviklingen i et mindre antal ånære arealer i umiddelbar tilknytning til det nye åløb. Ændringer i hydrologiske samt fysisk-kemiske forhold følges samtidig med henblik på, at belyse hvorfor vegetationsudviklingen forløber, som den gør. Denne del af før-overvågningen foretages år 2001 på egnede arealer øst for landevejen.

Naturgenopretningen forventes at retablere et naturligt hydrologisk regime i området. Det forventes derfor, at naturlige miljøgradienter retableres fra vandløbet og op i ådalen (gradient i fugtighed, oversvømmelsesomfang og varighed og ditto for deponering af partikulært materiale). Vegetationsovervågningen tilrettelægges med henblik på at dække disse miljøgradienter. Der udlægges derfor permanente 49 m² prøvefelter i transekter vinkelret på vandløbet og op på de ånære arealer.

Vegetationsanalyser:

Vegetationsanalyser foretages ved udvidet Raunkiær-cirkling . Der udlægges 15 Raunkiær-cirkler tilfældigt indenfor hvert permanent 49 m² prøvefelt (Økland 1990). Der anvendes den samme udlægning af cirklerne i alle prøvefelter og placeringen beskrives nøjagtigt (f.eks. vha. koordinater). Hermed kan cirklernes omtrentlige placering genfindes ved de kommende analyser. I artsfattig vegetation anvendes Raunkiær-cirkler på 1m² (radius = 56,4 cm) og i artsrig vegetation anvendes Raunkiær-cirkler på 0,1 m² (radius = 17,6 cm). Med udgangspunkt i Raunkiær-cirklens centrum er den underinddelt i henholdsvis 4 (1 m², 0,1 m², 0,01 m² og 0,001 m²) (Hald & Petersen 1992) og 3 (0,1 m², 0,01 m² og 0,001 m²) koncentriske cirkler (Böcher og Bentzon 1958). I frekvensanalysen skal de overjordiske, rodfæstede og levende dele af alle karplanter bestemmes til art. Dækningsgraden af bar jord og mos (alle arter under et) indenfor hver cirkel registreres også.

Ved frekvensanalyser med en udvidet Raunkiær-cirkel på 1m² tildeles en plante, der registreres i den inderste cirkel, 4 points. De arter, der optræder i den næstinderste cirkel, men ikke i indercirklen, tildeles 3 points. I den næstyderste cirkel gives 2 points og forekommer arten kun i den yderste cirkel gives 1 point. Hvis en art findes på grænsen mellem to cirkler, gives pointtallet for den yderste cirkel. En art, der optræder i alle indercirkler i de 15 stikprøver, opnår således 60 points.

Fordele ved denne frekvensanalysemetode er, at den er relativ hurtig, velbeskrevet, ret robust overfor det tidspunkt af året, hvor analysen foretages og mindre subjektiv end en dækningsgradsanalyse (Økland 1990). I den udvidede Raunkiær-analyse kan arternes pointsum benyttes til at angive en frekvens (Raunkiær 1909) og skudtætheden af individer (Böcher & Bentzon 1958).

Mosser, laver og svampe er ikke inkluderet i overvågningsprogrammet, da prøvetagningsmetoderne er tidskrævende, og artsbestemmelsen er vanskelig.

Artsbestemmelse af karplanter foretages ved hjælp af Dansk Feltflora (Hansen 1981), De Danske Halvgræsser (Schou 1993) og Nøgle til Bestemmelse af danske Græsser i blomsterløs Tilstand (Gröntved & Sørensen 1941). Navngivningen følger Dansk Feltflora (Hansen 1982).

Forklarende parametre:

I alle prøvefelter udtages jordprøver til fysisk-kemisk analyse. Hver jordprøve indsamles ved at lave 10 stikprøver med et jordspyd langs prøvefeltets kant. For hver stikprøve skrabes det øvre uomsatte lag (førnen) væk, og en prøve af de øverste 20 cm af jordlaget udtages og blandes med de øvrige stikprøver. Heraf gemmes ca. ½ l jord til senere analyser. Jorden tørres ved 50-60 grader i 1-2 døgn. Jordbunden undersøges samtidig med vegetationsanalyserne.

Jordprøverne skal analyseres for følgende: pH (H₂O); Reaktionstal, Rt; Ombyttelig K, Na, Mg; Glødetab; Total fosfor; Total kulstof; Total kvælstof.

Metoder til jordbundsanalyser findes beskrevet i Sørensen og Bülow-Olsen (1994).

Endvidere bestemmes tørvetykkelse og hydrologi/fugtighedsforhold følges fra piezometer rør. Vandstanden måles tre gange årligt: marts (den maksimale grundvandstand), i sommerperioden (samtidig med vegetationsanalyserne) og ultimo august (den minimale grundvandstand). Dette gøres i koordination med delprojekt 5 og 11.

Der indhentes også oplysninger om tidligere påvirkninger i form af: Tidligere arealanvendelse (omdrift, omlagt eng, høslæt, græsning, etc.); Græsning (antal græssende dyr per ha, art/race, start tidspunkt, slut tidspunkt); Høslæt (tidspunkt, slåhøjde, anvendt til ensilage/grøntpiller); Jordbearbejdning (hyppighed, dybde); Dræning og vandindvinding; Udsåning af kulturgræsser (arter, mængde og udstrækning på areal); Pesticidanvendelse; Gødskning (type, mængde, tidspunkt).

Delelement 3

Det tredje delelement udgøres også af et intensivt program. Formålet er, specifikt at følge vegetationsudviklingen i Råddensig Kær og Albæk Mose. Igen følges ændringer i hydrologiske samt fysisk-kemiske forhold samtidig med henblik på, at belyse hvorfor vegetationsudviklingen forløber som den gør. Denne del af før-overvågningen foretages år 2001. I Råddensig Kær udlægges 1-2 49 m² permanente prøvefelter indenfor hver af de 6 tidligere nævnte vegetationstyper (Kristensen 1998). I Albæk Mose er vegetationstyperne ikke tidligere beskrevet. Her foretages en kortlægning af vegetationen og der udlægges 1-2 49 m² permanente prøvefelter indenfor de fundne vegetationstyper. Ellers følges metoderne beskrevet under delelement 2.

Rapportering

Ultimo 2001 udarbejdes datanotater om situationen før genopretningen. Ultimo 2003 udarbejdes et samlet notat for projektet.

Der tilvejebringes et GIS system for ådalen med en række nøgleoplysninger om:

• fugtighedsforhold (kendskab til det hydrologiske regime i ethvert punkt både før og efter, sommervandstand osv.);
• jordbundsforhold (sand, tørv, klæg mv.);
• oversvømmelsesudbredelse (varighed og udbredelse);
• dyrkningsforhold (evt. plejeforhold);

Der findes oprettede orthofoto for ådalen flere gange per år. (til indlæggelse i GIS-systemet).

Grundvandsforhold og oversvømmelsesudbredelse og varighed samt deponering på ånære arealer kendes via andre delprojekter (delprojekt 1, 5 og 11).

RA udfører den ekstensive vegetationskortlægning og stikprøvedokumentation samt undersøgelserne i Råddensig Kær og Albæk Mose.

DMU udfører undersøgelserne på de vandløbsnære arealer.

Böcher, T.W. og Bentzon, M.W. (1958): "Density determination in plant communities". OIKOS 9(1): 35-56.

Gröntved, J. og Sørensen, T. (1941): " Nøgle til Bestemmelse af danske Græsser i blomsterløs Tilstand". København, Munksgaard.

Hald, A.B. og Petersen, P.M. (1992): "Soil and vegetation in two Danish fens following changes in water regime". Nordic Journal of Botany 12(6): 702-732.

Hansen, K. (ed.) (1981): "Dansk Feltflora". København, Gyldendal.

Kristensen, L.B. (1998): "Vegetationsstudier i Råddensig Kær. En prognose for kæret efter Skjern å Naturprojektets gennemførelse". Speciale i Planteøkologi og Geobotanik. Botanisk Sektion. Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole.

Nygaard, B., Ejrnæs, R., Lawesson, J., Fredshavn, J., Mikkelsen, P. og Aude, E. (1999): DANVEG - en database over DANske VEGetationstyper. Afdeling for Landskabsøkologi, Danmarks Miljøundersøgelser. Version 3.

Raunkiær, C. (1909): "Formationsundersøgelse og Formationsstatistik". Botanisk Tidsskrift 30: 20-132.

Schou, J.C. (1993): "De Danske Halvgræsser". Biologisk Forening for Nordjyllands Forlag.

Sørensen, N. K. og Bülow-Olsen, A. (1994): "Fælles arbejdsmetoder for jordbundsanalyser". Plantedirektoratet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

van der Maarel, E. (1979): "Transformation of cover-abundance values in phytosociology and its effects on community similarity". Vegetatio 39: 97-114.

Økland, R.H. (1990): "Vegetation ecology: theory methods and applications with reference to Fennoscandia". Sommerfeltia Suppl. 1.

2002-08-13

Denne side vedligeholdes af Ane Kjeldgaard (ak@dmu.dk).