Skjern Å Naturprojektet

Undersøgelse af effekterne ved Skjernåens genslyngning.

Delprojekt 5

Delprojektet består af to underdelprojekter:

5.1 Deposition på de vandløbsnære arealer

5.2 Næringsstofomsætning på de vandløbsnære arealer

5.1 Deposition på de vandløbsnære arealer

Overvågningen har til formål at opgøre den del af projektområdets selvrensning, der stammer fra depositionen af sediment og næringsstoffer på de vandløbsnære arealer i forbindelse med oversvømmelser. Projektet hænger derfor nøje sammen med delprojekt 2 og 3 for at kunne vurdere den samlede selvrensning i området.

Overvågningen skal kvantificere depositionen af sediment, fosfor, kvælstof og organisk materiale på de vandløbsnære arealer.

I projektområdet udlægges to faste feltlokaliteter, hvor depositionen måles med 60 sedimentfælder hvert sted. Områderne udlægges således, at de dækker forskellige hydrologiske forhold (varighed af oversvømmelse), og samtidig er repræsentative for forholdene i ådalen.

Sedimentfælderne sættes op i efteråret før oversvømmelsessæsonen, og hjemtages i løbet af foråret, når de vandløbsnære arealer ikke længere oversvømmes. Herved opnås et mål for den totale materialemængde der er aflejret på fælderne i løbet af vinteren. Fælderne opsættes i et rektangulært grid-net på de vandløbsnære arealer, som antydet i nedenstående figur. Fælderne opsættes med størst tæthed nær vandløbet og med lidt større afstand mellem fælderne længere fra vandløbet. I forbindelse med hjemtagningen af fælderne opmåles områderne med totalstation/nivellement og/eller GPS, således at fældernes nøjagtige placering kendes. Derved opnås kendskab til arealernes mikrotopografiske forhold.

Ved hjemtagningen måles den totale sedimentmængde på hver fælde. Fælder fra to transekter udtages til kornstørrelsesanalyse og analyse for indhold af total P (fosfor), total N (kvælstof) og organisk materiale. Som supplement måles tykkelsen af det aflejrede materiale mellem fælderne med jordspyd. Desuden måles aflejringsmægtigheden i fire punkter omkring hver fælde således, at der opnås et skøn over variationen af depositionen på hver fælde.

Depositionen af sediment, fosfor, kvælstof og organisk materiale modelleres herefter rumligt med henblik på beregning af den gennemsnitlige depositionen per arealenhed. Depositionen per arealenhed og/eller viden om den rumlige variation i depositionen knyttes til viden om oversvømmelsesfrekvens og -varighed, analyser af flyfotos (orthofotos) mv., og anvendes til en estimering af den totale deposition i hele interesseområdet.

Der laves notat og dataoverførsel medio hvert af årene 2002 og 2003. Der laves er afsluttende notat i efteråret 2003

Der arbejdes så vidt muligt på de samme arealer hvor vegetationsundersøgelserne under delprojekt 7 finder sted. For at dette kan opfyldes, skal arealerne dog afspejle den ovenfor beskrevne repræsentativitet og variation i de hydrologiske forhold.

Der tages flyfotos (orthofotos) mindst 2-3 gange per år i overvågningsperioden.

DMU står for dette underdelprojekt.

5.2 Næringsstofomsætning på de vandløbsnære arealer

Denne del af delprojekt 5 omfatter omsætning af kvælstof, samt tilbageholdelse og/eller mobilisering af fosfor og jern på de vandløbsnære arealer i projektområdet.

Omsætningen af næringssalte på de retablerede arealer vil formentlig overordnet set først og fremmest afhænge af de hydrologiske forhold, nærmere bestemt de strømningsdynamiske forhold samt grundvandsspejlets beliggenhed og fluktuation over året.

Udarbejdelsen af moniteringsprogrammet for de vandløbsnære arealer er koordineret i forhold til overvågningen af vegetationen (delprojekt 7). Det vil sige, at der så vidt muligt arbejdes på de samme lokaliteter og i de samme tracéer.

Principielt kan der skelnes mellem tre hydrologiske typer, der skal overvåges:

Type 1:
Arealer hvor der sker en tilstrømning og gennemstrømning af grundvand gennem arealerne og ud til vandløbet (arealerne kan godt blive oversvømmede).

Type 2a:
Arealer der oversvømmes af åvand, men hvor grundvandsgennemstrømningen er ubetydelig. Ved oversvømmelsen er strømningen på arealet lille eller ikke eksisterende (stagnante forhold).

Type 2b:
Ved oversvømmelsen af arealet foregår der også en strømning under oversvømmelseshændelsen, hvorved der er mulighed for massetransport af stoffer ind i og ud fra det oversvømmede areal.

Da planteovervågningen af hensyn til successionsproblematikken primært ønskes foretaget på arealer, hvor arealanvendelsen ikke ændres, dvs. græssede enge, vil det ved næringssaltmoniteringen være hensigtsmæssigt, også at supplere med arealer der ændres fra omdriftsarealer til vådbundsarealer specielt af hensyn til fosforproblematikken.

De områder, hvor der primært sker grundvandstilstrømning respektive oversvømmelse, skal udpeges. Der er allerede opsat pejlerør i Skjernåens opland ved oplandsgrænserne. Disse må suppleres med nye pejlerør, således at de overordnede strømningsretninger kan erkendes. Det er allerede muligt at få noget af denne information fra COWIs skitseprojekt ("Skjern Å Naturprojekt – Grundvandsmonitering 96/97", Datarapport januar 1998, Skov og Naturstyrelsen), hvor grundvandets overordnede strømningsmønster er rapporteret sammen med potentialekurver for området. Ud fra kort- og datamaterialet, der er udarbejdet i forbindelse med projektforslaget (kortbilag til "Skjern Å Naturprojektet- Projektforslag, Natur, hydraulik og resume af anlægsteknik, udarbejdet for Skov- og Naturstyrelsen, april 1997) er det sandsynligvis ligeledes muligt, at få et skøn over de arealer, der primært oversvømmes, men hvor der ikke foregår grundvandsstrømning.

Type1:
Der skal etableres piezometerreder fra ådalskrænten til vandløbet langs grundvandets overordnede strømningslinie i den øverste del af grundvandsmagasinet. Målinger af vandstand og næringssalte skal foretages løbende og koordineret med de øvrige moniteringsaktiviteter (delprojekt 1 og 7). Hydraulisk ledningsevne måles en gang for alle med slugtest.

Type 2a:
Der etableres prøvetagningsreder (pizometerrør) under hensyntagen til, at udvekslingen af stof sker over vand-jord interfasen (diffusionsbetinget), hvilket betyder, at moniteringen koncentreres i den øverste del af jordprofilet samt i vandfasen. Vandstanden måles på arealet for at få information om oversvømmelsesfrekvens og varighed samt for at få et groft skøn over ændringer i redoxforhold af hensyn til fosfor og jern processerne (og planterne).

Type 2b:
Som under type 2a, men da overfladevandet strømmer hen over arealet, må der tages hensyn til strømningsretningen ved placeringen af målestationerne, således at transporten af stoffer til og fra arealet kan beregnes. Overfladevandets hastighed måles.

Det skal understreges, at økonomien kun har tilladt et antal af pejlerør og af prøvetagninger, der er det absolut minimalt forsvarlige, hvis der skal gives en bred dækning af forholdene set i det samlede restaureringsområde.

I foråret 2001 og 2003 udarbejdes et notat med resultater og beregninger. Disse overføres til DMU, der medtager nøgleresultater i den årlige rapportering. En afsluttende rapport for dette underdelprojekt skal foreligge i foråret 2004. Endvidere indgår resultaterne i den samlede rapportering af overvågningen af Naturgenopretningsprojektet.

DMU står for dette underdelprojekt.

2002-08-13

Denne side vedligeholdes af Ane Kjeldgaard (ak@dmu.dk).