Skjern Å Naturprojektet

Undersøgelse af effekterne ved Skjernåens genslyngning.

Delprojekt 4

Vandløbsfysiske habitater.

Oprindeligt program

Overvågningen under delprojekt 4 har til formål at opgøre betydningen af at genetablere et slynget og fysisk varieret vandløbsforløb for kvaliteten og kvantiteten af de fysiske habitater i vandløbet, samt at vurdere ændringerne i de fysiske levevilkår for invertebrater, makrofyter og fisk i vandløbet. Dette delprojekt giver således nødvendige input til delprojekterne 6, 8 og 10, idet de fysiske habitater beskrives for de strækninger, hvor makrofyt- og invertebratundersøgelserne foregår.

Overvågningen skal:

• vise genslyngningens betydning for udbredelsen af forskellige makrohabitattyper i vandløbet ved en kvantificering af habitaternes udbredelse før og efter genslyngningen af vandløbet;
• vise genslyngningens betydning for kvantiteten og kvaliteten af forskellige mikrohabitattyper i vandløbet;
• kvantificere udbredelsen af gydeområder i vandløbet før og efter restaureringen;
• kvantificere ændringer i udbredelsen af mulighederne for skjul i vandløbet;
• give det nødvendige input om de fysiske forhold til at kunne tolke resultaterne fra delprojekt 6, 8 og 10.

Måleprogrammet indeholder en intensiv og en ekstensiv undersøgelse af de fysiske habitater.

Målingerne af de fysiske habitater i vandløbet foretages først i en intensiv undersøgelse i flere tværprofiler på udvalgte strækninger ned gennem Skjern å. I den ekstensive undersøgelse vælges der tværprofiler med tilnærmelsesvis ens afstand ned gennem hele vandløbssystemet (Skjern å og Omme å).

I hvert tværprofil både for den intensive og ekstensivt undersøgelse, foretages en kvantificering af de fysiske forhold.

På fire delstrækninger á 300 m opgøres de fysiske forhold i tværprofiler for hver 50 m. I hvert transekt gennemføres målingerne for hver anden meter. Mikrohabitat forholdene på delstrækningerne opgøres vha. målinger/bedømmelser af:

• Bundsubstrat;
• Vandets strømningshastighed i to dybder;
• Beregning af shear stress;
• Vanddybde;
• Registrering af vegetation (art og dækningsgrad)

Disse intensive opmålinger lægges på de fire strækninger, hvor der også udføres invertebratundersøgelser (delprojekt 8).

Ned gennem hele vandløbssystemet, der indgår i restaureringsprojektet, placeres tværprofiler med ens afstand (300 m). På baggrund af den viden om vandløbets habitattyper der bliver opnået fra den intensive undersøgelse, bestemmes udbredelsen af forskellige habitattyper i hvert tværprofil. I hver habitattype foretages en måling af fysiske parametre i et tilfældigt valgt punkt.

Udbredelsen af habitaterne i måleområderne ligger til grund for en kvantificering af habitaternes udbredelse i hele vandløbet, der er omfattet af naturgenopretningen. Før genslyngningen måles der i ca. 60 tværprofiler, mens der efter genslyngningen skal måles i 70 – 80 måleområder (210 – 270 punkter). Dette gøres for at tage højde for, at der må forventes en større fysisk variation i vandløbet som følge af genslyngningen.

Makrohabitatopgørelsen omfatter kvantitative opgørelser af:

• Bundsubstrat;
• Brinkskjul;
• Strømhastighed 10 cm over bunden;
• Makrofytdækningsgrad;
• Vanddybde;
• Grusforekomster/gydeområder.

DMU udarbejder et kort notat for delprojektet i de år, hvor der er aktiviteter. Nøgleresultater medtages i en årlig rapportering af den samlede overvågning.

DMU udarbejder et notat af begge dele af undersøgelsen ultimo 2003 og medtager resultaterne i den samlede rapportering af overvågningsprogrammet vedrørende Naturgenopretningsprojektet.

I forbindelse med habitatundersøgelserne arbejdes på de samme strækninger, hvor der også undersøges invertebratfauna i delprojekt 8 og vandløbsvegetation i delprojekt 6.

DMU udfører dette delprojekt.

Til toppen af siden.

Ændringer i programmet per 2002

2002-08-13

Denne side vedligeholdes af Ane Kjeldgaard (ak@dmu.dk).