Skjern Å Naturprojektet

Undersøgelse af effekterne ved Skjernåens genslyngning.

Delprojekt 10

Fisk

Delprojektet består af to underdelprojekter:

10.1 Myndighedssamarbejdet om fiskeriet i Ringkøbing - og Nissum fjord

Ringkøbing Fjord og Nissum Fjord har mange fælles træk. Begge fjorde modtager tilløb af ferskvand fra et par af landets største vandløb. Formet af de samme kræfter i vind, vejr og samfundsforhold har de to fjorde med tilløb udviklet sig parallelt, og i historisk tid er de begge blevet inddiget og udstyret med sluser ved udløbet til havet ligesom der er foretaget en række afvandingsprojekter i oplandene. I dag har et ændret natursyn medført en øget fokusering på naturinteresser, og lokalt har restaureringsprojektet for Skjern Å forstærket denne udvikling. Begge fjorde er kraftigt næringsstofbelastede og opfylder derfor ikke den fastsatte miljømålsætning. I Ringkjøbing Amts regionplaner er der siden 1985 stillet skærpede krav til næringsstoffjernelse ved punktkilder i oplandet til fjordene. Udledningen herfra er i dag reduceret til det ønskede niveau. For Ringkøbing Fjords vedkommende er der yderligere gennemført en ny slusepraksis med øget vandudskiftning og højere saltholdighed.

I midten af 1990-erne er fiskerireglerne i de to fjorde blevet revideret og givet det overordnede mål at forøge bestandene af laksefisk, således at en større del af vandløbenes potentielle gydeområder benyttes af gydende havørred og laks, og således at en større del af vandløbenes potentielle opvækstområder benyttes af naturligt reproducerede yngel og ungfisk. Virkemidlerne hertil har været at sikre laksefiskene en større overlevelse på deres vandringer mellem gyde- og opvækstområder.

I 1998 har Ringkjøbing Amt, Skov- og Naturstyrelsen og Fødevareministeriet derfor besluttet at indlede et nærmere samarbejde om forvaltningen af naturressourcerne i de to fjorde og deres vigtigste tilløb, Skjern Å og Storåen. Fra år 2000 overgår Skov- og Naturstyrelsens økonomiske forpligtelser i projektet til Danmarks Miljøundersøgelser.

I forbindelse med ikrafttrædelsen af bekendtgørelserne vedrørende fiskeri og fredning i Ringkøbing og Nissum fjorde, er der indledt et myndighedssamarbejde mellem Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Skov- og Naturstyrelsen (senere også DMU) og Ringkjøbing Amt.

Myndighedssamarbejdets kommissorium er:

For at sikre en naturlig og alsidig bestand af fisk, krebs og bløddyr, og mulighederne for en bæredygtig udnyttelse af ressourcerne

• i fællesskab at vurdere behovet for opfølgende undersøgelser på fiskerireguleringerne i Ringkøbing og Nissum fjorde;
• i fællesskab at vurdere behovet for opfølgende undersøgelser på bestandene af laks og havørred i forbindelse med gennemførelsen af Skjern Å Naturprojektet
• i fællesskab at gennemføre de aftalte undersøgelser
• at sikre en gensidig udveksling af oplysninger vedrørende regulering af fiskeriet og effekten heraf, samt
• gensidigt at udveksle oplysninger om overvågning og kontrol af regelsættet.

Styregruppen for myndighedssamarbejdet mødes som minimum to gange årligt. Der vil desuden være løbende kontakt og udveksling af oplysninger med hensyn til kontrolarbejdet.

Myndighedssamarbejdets struktur:

I medfør af samarbejdet er nedsat en styregruppe, hvor Fødevareministeriet har formandsskabet og hvor Ringkjøbing Amt fungerer som sekretariat (indkalder til og refererer fra møder). Desuden er der to arbejdsgrupper nedsat under styregruppen:

• Kontrolgruppen med repræsentanter for Fiskeridirektoratet, Ringkjøbing Amts miljøtilsyn, og for skovdistrikterne i Ulfborg og Oxbøl.
• Undersøgelsesgruppen med repræsentanter for Danmarks Fiskeriundersøgelser, Ringkøbing Amt, og Skov- og Naturstyrelsen. Fra år 2000 overgår Skov- og Naturstyrelsens økonomiske forpligtelser i projektet til Danmarks Miljøundersøgelser.

Udviklingen i fiskebestandene:

Det er afgørende at man følger op på den gennemførte regulering af fiskeriet i fersk- og saltvand, så man sikrer at de overordnede mål med reguleringerne opnås. Følgende spørgsmål er væsentlige for myndighedssamarbejdet at få besvaret:

• Kan der på bestandene af laksefisk konstateres en effekt af fiskerireguleringer og Skjern Å-projektet?


• Er effekten tilstrækkelig eller skal den forøges ved yderligere regulering?


• Kan der peges på andre tiltag som vurderes at kunne medføre den ønskede effekt?

Ovenstående spørgsmål 1 besvares på baggrund af et undersøgelsesprogram, der skal tilvejebringe et grundlag for sammenligning af bestandstørrelserne før og efter fiskerireguleringen. Spørgsmålene 2 og 3 vil først herefter blive taget op.

Reguleringerne af fiskeriet skulle gerne have medført at et større antal gydefisk indfinder sig på gydepladserne i vandløbene. For at kunne afgøre, om antallet af gydefisk er steget, er uændret eller er faldet, må man eliminere den naturlige år-til-år variation, og dette kan kun gøres ved at indsamle data fra flere år.

Fiskerireguleringerne vil især blive vurderet på baggrund af opgørelser af gydefiskbestandene, men også antallet af smolt og dødelighed/overlevelse under smoltudvandringen vil blive belyst, da sidstnævnte emne har været meget diskuteret under Skjern Å-projektets planlægningsfase.

I Nissum Fjord/Storåen eksisterer ikke så præcise data om bestandsstørrelserne forud for fiskerireguleringen som det er tilfældet for Ringkøbing Fjord/Skjern Å. Derfor vil effektvurderingen af fiskerireguleringerne i de to vandsystemer blive grebet forskelligt an, med størst indsats i Skjern Å.

Sportsfiskerforeningerne ved de to vandsystemer har i en årrække indsamlet fangstoplysninger, som vil kunne tjene som baggrund for en vurdering af reguleringernes effekt. Ved at fortsætte dette standardiserede fiskeri, vil en markant ændring af gydefiskbestandene formodentlig kunne spores i fangsterne (bilag 1). I Storåen/Nissum Fjord vil effektvurderingen udelukkende bestå i et intensiveret samarbejde med de sportsfiskerforeninger der forestår fiskeri efter moderfisk.

I Skjern Å/Ringkøbing Fjord er der på grund af problemstillingen omkring vildlaksen behov for en større præcision i effektvurderingen, og derfor suppleres der her med et mere intensivt undersøgelsesprogram, der i hovedtræk består af en vurdering af gydefiskbestanden (bilag 2), smoltudtrækkets størrelse og smoltenes overlevelse igennem den nedre del af Skjern Å (bilag 3), samt en undersøgelse af industrispildevands påvirkning af laksefiskenes vandringsmønstre (bilag 4).

For at forbedre beslutningsgrundlaget og give grundlag for en prioritering af de forskellige interesser, der knytter sig til udnyttelsen af fiskeressourcerne i Ringkøbing Fjord og dens opland, gennemføres en undersøgelse af den samfundsmæssige og økonomiske betydning af de forskellige former for fiskeri (erhvervs-, fritids- og lystfiskeri), der udøves i området (bilag 5). Den socio-økonomiske del af undersøgelsen gennemføres for i øvrigt at forøge den samlede viden om fiskeriforholdene ved fjordene.

Undersøgelsernes mandskabsbehov:

Det samlede mandskabsbehov til de syv forskellige delelementer af undersøgelsen omfatter i alt 4650 TAP-timer og 2562 VIP-timer, hvor især årene 2000 og 2002 er meget mandskabskrævende.

Det forventes at de gældende bekendtgørelser kan forlænges, så hele undersøgelsesperioden er dækket af det samme sæt regler for fiskeriet.

Undersøgelsernes hovedelementer følger omstående tids- og aktivitetsplan, som sammen med ansvarsområder, tidsforbrug og driftsbudget er udførligt beskrevet i bilagene. R står for endelig rapportering og r står for delrapportering.

Undersøgelserne har rettet sig ind efter den pr. december 1998 foreliggende arbejdsplan for gravearbejdernes gennemførelse:

Første fase omfatter strækningen fra fjorden til rute 11 (hovedvej ml. Skjern og Tarm). Her graves i 1999 og 2000, men vandet ledes først igennem i oktober 2000.

Anden fase omfatter strækningen fra rute 11 til lidt vest for laksetrappen (Kodbølstyrtet), samt Omme Å og Gundesbøl Å. Her graves i 2001, og vandet ledes gennem i oktober 2001.

Tredje fase omfatter strækningen fra Borris til laksetrappen. Her graves i 2002, og vandet ledes igennem i august 2002.

Bilag 1

Formål

At udnytte de indsamlede fangstoplysninger (fangst pr. indsats) som udtryk for gydebestandenes relative størrelser før og efter reguleringerne af fiskeri, slusepraksis og Skjern Ådal. Der foreligger i både Storåen og Skjern Å fangstdata for årene inden fiskerireguleringerne i 1996-97.

Metode

Afholdelse af møder med udsætningsforeningerne (Skjernå-sammenslutningen og Holstebro og Omegns Sportsfiskerforening) om indsamling af repræsentative data, udveksling af fangstoplysninger, og eventuel deltagelse i fiskeri efter moderfisk. De indsamlede fangstoplysninger for de enkelte år skal om muligt holdes op imod den fiskeriindsats (f.eks. antal både, antal generatorer, antal timer, antal km fisket), som foreningerne har anvendt i de enkelte år. Der skal foretages en vurdering af samvariationen mellem fangstdata, fiskeriindsats og gydebestandens størrelse.

Rapportering

På baggrund af de indsamlede historiske oplysninger udfærdiges en rapport om metodik, usikkerhedsvurdering, korrektion for usikkerheder, oplysninger om fangst og indsats de enkelte år, og konklusion. Rapporten om de tidligere fangster af moderfisk færdiggøres inden foråret 1999, og derefter vil der være årlige rapporter om sportsfiskerforeningernes fiskeri efter moderfisk.

Ansvar

Fødevareministeriet.

Det blev af styregruppen i efteråret 2000 af sparehensyn besluttet at indstille denne delundersøgelse. Der skal herefter ikke foretages yderligere i dette delprojekt førend under den endelige sammenskrivning af resultater gennemføres i 2004, hvor fangsttallene fra perioden 2000-2004 indskrives i den endelige rapport.

Bilag 2

Formål

At bestemme størrelsen af gydebestanden af laks og havørred og at klarlægge årsager til eventuelle ændringer. At fortsætte og udbygge den dataindsamling, som Ringkjøbing Amt i samarbejde med Skjern Å Sammenslutningen har påbegyndt.

Baggrund

Gydebestanden af laks i Skjern Å er i 1992, 1993, 1995, 1996 og 1997 beregnet ud fra fangst-genfangst princippet. I forbindelse med elfiskeri efter moderfisk mærkede Skjern Å Sammenslutningen (panjetmærkning) i 1992 og 1993 alle laks, der blev genudsat. En række strækninger blev gennemfisket flere gange og genfangster blev registreret ved de efterfølgende befiskninger. Fra 1995 blev metoden forbedret således, at Ringkjøbing Amt før Sammenslutningen gennemfisker de samme strækninger og mærker (panjetmærkning) alle laks og havørreder. Ved Skjern Å Sammenslutningens elfiskeri registreres det herefter hvor mange mærkede og umærkede laks og havørreder, der fanges. På baggrund af forholdet mellem mærkede og umærkede laks og den totale fangst beregnes gydebestanden. Ud fra skælanalyser indsamlet fra gydefiskene bestemmes dødelighederne i perioden mellem smoltudvandring og første gydning. Beregningerne vil kunne vise om der er en ændret dødelighed under havopholdet, dvs. om der har været en effekt af fiskerireguleringerne.

Metode

Der vil som hidtil blive elfisket på ca. 50 km af Skjern Å samt hovedtilløb hvor de indfangede opgangsfisk mærkes med Panjet-tatovering. Elfiskeriet foregår på de samme strækninger hvor sammenslutningen senere på efteråret/vinteren gennemfører sit elektrofiskeri efter moderfisk. Der benyttes 3-faset 380 V jævnstrøm. Genfangster vil blive registreret ved sammenslutningens fiskeri. Mærkningen vil være individuel, og alle positioner registreres på vandløbskort, så fiskenes bevægelse imellem befiskningerne vil kunne spores. Metoden er bedst egnet til at bestemme gydebestanden af laks, da laksene ikke vandrer så højt op i de mindre tilløb som havørreden for at gyde. Det betyder at der er færre laks end havørred der mellem befiskningerne udvandrer fra de befiskede vandløbsafsnit. De år, hvor der om foråret benyttes smoltfælder ved Skjern Å’s munding, vil genfangster af nedfaldsfisk i smoltfælderne blive undersøgt for mærker, således at der gennemføres en uafhængig test af elfiskeriets bestandsestimater.

Rapportering

Delrapporter om fangster i åen, samt fangster ved mærkning og fiskeri efter moderfisk, og deraf følgende estimater af gydefiskebestand, afleveres hvert år i marts. Sammenfattende rapportering gennemføres i marts 2004.

Ansvar

Ringkjøbing Amt.

Bilag 4

Formål

Delundersøgelsen har to formål:

• At bestemme smoltudvandringen hos Skjern Å’s laks og ørred, med henblik på at kunne vurdere overlevelsen fra smoltstadiet til opgangs- og gydestadierne. Formålet er at vurdere fiskerireguleringens effekt.
• At vurdere hvorvidt lakse- og ørredsmoltens dødelighed og vandringshastighed i Skjern Å påvirkes af anlægsarbejdet i forbindelse med Skjern Å Naturprojekt. Formålet er at vurdere Skjern Å-restaureringens effekt.

Baggrund

Der blev i 1994 gennemført et forsøg med radiomærkning af 23 laksesmolt. Forsøget viste ca. 16% predationsdødelighed for de mærkede laksesmolt på projektstrækningen i Skjern Å. En tilsvarende beregning på baggrund af udsætninger (ligeledes i 1994) i den op- og nedstrøms ende af projektstrækningen viste ikke nogen dødelighed. For at forbedre grundlaget for en vurdering af Skjern Å-naturprojektets betydning for smoltdødeligheden på projektstrækningen bør der gennemføres en større og mere præcis undersøgelse. Metoderne indenfor radiotelemetri på fisk har siden 1994 udviklet sig utroligt meget, og der vil opnås langt større præcision ved at tage de nyeste metoder i anvendelse.

Metoder

Beskrivelsen af metoderne til delprojekt 3 er delt af hensyn til de to selvstændige formål:

1. Den totale udvandring bestemmes ved opstilling af smoltfælder i den nedre del af Skjern Å, og bestemmelse af fældernes fangsteffektivitet ved hjælp af fangst-mærkning-genfangst. Der anvendes canadiske smoltfælder, der opstilles ved stryget nedstrøms for Borriskrog Bro. Fælderne fisker fra medio marts til månedsskiftet maj-juni, og tilses i hele perioden dagligt. For at beregne fældernes effektivitet mærkes alle smolt med Panjet-tatovering og genudsættes 1,5 km opstrøms fælderne. Der indsamles skælprøver fra ca. 100 lakse- og ørredsmolt. Smoltestimaterne vil blive gennemført i årene 2000 og 2002. Udvandringen i disse år vil kunne sammenlignes med den tilsvarende rekruttering fra smoltårgang 1991 og smoltårgang 1994 (Jørgensen 1993; Koed 1995).

2. Lakse- og ørredsmolts dødelighed og vandrehastighed under udvandring gennem de nedre dele af Skjern Å. Af de vilde, naturligt udvandrende smolt, der fanges i bundgarnsfælden ovenfor projektområdet, mærkes et tilstrækkeligt antal med radiosendere og genudsættes derpå nedenfor fælden. De overlevende fisk vil blive registreret når de passerer de automatiske lyttestationer (ALS-er) der opstilles i mundingsområdet. Der vil blive anvendt omkring 150 radiomærker, ligeligt fordelt på ørred- og laksesmolt. Smoltene vil blive mærket løbende for at sikre at den naturlige udvandringsperiode fra marts til juni er dækket tidsmæssigt af undersøgelsen. Fangst- og genudsætningslokaliteten er ved Borriskrog Bro, umiddelbart ovenfor den restaurerede strækning. Ved hjælp af dataloggere registreres smoltens vandringsmønster ned gennem den restaurerede strækning. For at vurdere om smoltens vandringshastighed varierer over de to-tre måneder som smoltudtrækket varer, radiomærkes smoltene proportionalt med udtrækkets størrelse henover udtræksperioden. På baggrund af undersøgelser op gennem 1990-erne kan det forventes at ca. 2500 laksesmolt udvandrer fra Skjern Å-systemet (Dieperink 1995, Jørgensen 1993, Koed 1995). Med en fangsteffektivitet på anslået 10 % på smoltfælderne ved åmundingen skal ca. 90 radiomærker / (2500 laksesmolt * 10 % fældeeffektivitet) = 9/25 = 36 % af de daglige fældefangster af laksesmolt radiomærkes. En beregning udført med det forventede antal ørredsmolt viser tilsvarende, at også hver tredje ørredsmolt der fanges i smoltfælden skal radiomærkes for at fordele radiomærkerne over hele udvandringsperioden. Radiomærkede smolt, der efter 2-3 ugers frihed ikke er registreret ved udløbet af åen, og derfor muligvis er døde eller på anden måde opholdt på den restaurerede strækning, vil blive lokaliseret vha. manuel radiopejling, og elfisket for at konstatere om de er blevet ædt eller er døde.

Ansvar

Fødevareministeriet.

Refereret litteratur

Dieperink C. 1995. Factors affecting the survival of salmonids while migrating through Danish estuaries. Ph.D. rapport, Zoologisk Institut, Århus Universitet.

Jørgensen J. 1993. Beregning af smoltudtrækket fra Skjern Å i 1989 og 1990 på basis af fældefangsterne i 1991. Notat.

Koed A. 1995. Status over fiskebestanden i Skjern Å’s hovedløb med hovedvægt på ørred- og laksesmoltudtrækket fra Skjern Å. IFF rapport 35: 41 s. ISSN 0907 – 1164.

Bilag 5

Formål

At belyse de samfundsmæssige og økonomiske forhold, der knytter sig til de forskellige former for fiskeri i fjordene og deres opland, således at der skabes et grundlag for en prioritering af de forskellige interesser, der knytter sig til udnyttelsen af fiskeressourcerne i området og det politiske beslutningsgrundlag i forbindelse med fremtidige reguleringer herved forbedres.

Undersøgelsen skal bl.a. klarlægge følgende forhold, der knytter sig til erhvervs-, fritids- og lystfiskeriet i fjorden og dens opland:

• Fiskeriformer i fjord og opland
• Fiskerbefolkningens sammensætning
• Tilknyttet og afledt industri og erhverv
• Direkte og afledt økonomi

Metode

Fastlægges i samarbejde med konsulent

Ansvar

Ringkjøbing Amt.

Bilag 5

Formål

At undersøge ørred- og laksesmolts flugt- eller præference-adfærd ved mødet med spildevandsudledning i Skjern Å.

Baggrund

I forbindelse med Skjern Å projektet er det skitseret, at spildevandet fra Skjern Trico (farveri), Skjern Papirfabrik, Skjern og Tarm renseanlæg skal udledes til Skjern Å i stedet for som hidtil hvor spildevandet er blevet udledt til Sydlige Parallelkanal. Det har i forbindelse med Skjern Å-restaureringen været diskuteret hvor vidt flytningen kunne have en negativ effekt på Skjern Å-laksen. Spildevandet fra de forskellige udledninger er idag underlagt tilsynskontrol og desuden foretages der akut toksisk og kronisk toksisk test på noget af spildevandet. Ud over de kontrollerede stoffer indeholder spildevandet en lang række kemiske forbindelser som er mere eller mindre tungt omsættelige (nedbrydelige). Således anvender Skjern Trico i cirka 200 forskellige kemiske stoffer. Rensningen medfører således fjernelse af en lang række stoffer, men også dannelse af en række ny stoffer (nedbrydningsprodukter) som udledes med spildevandet, uden at disse og deres påvirkning af miljøet er kendt.

Det er velkendt, at kemiske stoffer der udledes til vandmiljøet kan påvirke laks og ørreders livscyklus. Påvirkningen afhænger af stoffets/stoffernes kemiske virkning og tidspunktet i livscyklus, hvor fisken eksponeres. Nogle stoffer er direkte giftige, således at fiskene dør ved påvirkning i tilstrækkelig mængde eller tid. Giftigheden kan også afhænge af livsstadiet - æg/yngel eller voksen fisk. Andre stoffer er ikke direkte dødelige, men kan give varige skader såsom misdannelser eller nedsatte organfunktioner. Nogle stoffer kan virke skræmmende på fisk (kemisk barriere), således at fiskene ikke vil passere vandområder med pågældende lugt/smag. Endelig kan fisk præges på kemiske forbindelser, således at de resten af deres liv tiltrækkes af disse.

Smith & Bailey (1990) gennemførte adfærdsforsøg på udledningen fra 2 olieraffinaderier og en udledning af byspildevand. Resultaterne fra undersøgelsen kunne sammenlignes med forholdene ved de rigtige udledninger. Laks blev tiltrukket af udledningsvandet fra det ene raffinaderi, mens havvandrende regnbueørred og stribet bass blev tiltrukket af udledningsvandet fra det andet raffinaderi. Havvandrende regnbueørred undgik vandet fra byspildevandsudledningen ved høje og lave koncentrationer, mens der var en blandet respons ved en mellemliggende koncentration. Ved feltstudier kunne det konstateres, at der rent faktisk forekom laks i afløbskanalen fra det ene olieraffinaderi. I vandløbet med spildevandsudledningen forekom der kun havvandrende regnbueørred opstrøms spildevandsudledningen, når denne havde været stoppet for en periode på 4 dage. Undersøgelsen viste således, at nogle fiskearter kan tiltrækkes af en spildevandsudledning uden i forvejen at være præget på denne. En anden spildevandsudledning kan virke skræmmende, og således udgøre en barriere for opvandrende fisk. Forholdene kompliceres af, at fiskenes adfærd kan varierer med koncentrationen af spildevandsudledningen.

Damkaer & Dey (1989) viser, at udledningen af fluor fra en aluminiumsfabrik påvirker opvandringen af stillehavslaks til Columbia River. Den udledte fluor virker dels som en kemisk barriere, dels påføres laksene skader, således at de laks der trods alt passerer udledningsstedet er udsat for en stor overdødelighed. I undersøgelsen findes en tærskelværdi på omkring 0,2 mg Fluor/l. Under denne koncentration er der ingen påvirkning.

Eksemplerne kan ikke direkte overføres til forholdene ved Skjern Å da der er tale om helt andre spildevandstyper. Men eksemplerne illustrerer at der kan opstå uventede effekter af en spildevandsudledning og at effekterne ikke altid (måske endda sjældent) kan forudsiges. Ved genintroduktionen af laks til Gudenåen og de dermed forbundne undersøgelser er der ved flere lejligheder observeret voksne laks, der var trukket op i udløbene fra renseanlæg, hvilket muligvis kan tilskrives et indhold af tiltrækkende duftstoffer i det rensede spildevand.

Effekten af spildevandsudledning på laksefisks umiddelbare adfærd kan undersøges ved gennemførelse af forsøg med flugt- eller præferenceadfærd i laboratorium eller under feltforhold. Disse forsøg indebærer imidlertid at fiskene tilbageholdes i bassiner eller bure, og dermed kan forsøgsbetingelserne i sig selv virke stressende på fiskene. Man kan i stedet mærke vildfisk med små radiosendere, genudsætte dem i vandløbet og følge deres bevægelser omkring spildevandsudløbene. Mærkning og genudsætning på frivand vil formodentlig være den metode, hvor fiskene kan opretholde den mindst forsøgspåvirkede adfærd.

En yderligere grund til at anvende radiotelemetri til undersøgelsen af flugt- eller præferenceadfærd ved spildevandsudledningerne, er den besparelse der opnås ved at kunne "genanvende" de 180 radiomærkede smolt fra restaureringseffektundersøgelsen til samtidig at belyse vandringsmønsteret forbi spildevandsudledningen.

Det skal dog bemærkes at smoltadfærdsforsøgene ikke vil kunne fortælle noget om duftprægning, påførelse af sub-lethale effekter eller påvirkninger af andre livsstadier.

Metode

Spildevandets opblanding i åen måles først ved tilsætning af sporstoffer og efterfølgende vandprøvetagning og spektrofotometriske analyser. Ved spildevandsudløbet udlægges på tværs af vandløbet to-tre serier af antenner der opfanger signaler fra de forbivandrende smolt. Dataloggeren måler signalstyrke, senderens identitet og registrerer dette sammen med klokkeslæt og dato. Hele opstillingens effektivitet prøves grundigt af inden smoltudvandringen starter i marts-april.

Signalstyrkerne der registreres af de forskellige antenner anvendes til at bestemme smoltens placering i tværprofilerne, henholdsvis op- og nedstrøms for spildevandsudløbet. Skift af position i åens tværprofil mellem antenneserierne relateres derefter til spildevandets koncentration i åen.

Hvis det er muligt (vil efterfølgende blive undersøgt nærmere) at stoppe udledningerne i kortere tidsrum, f.eks. i pulser af 1-2 timer, vil denne skiftevise drift af spildevandsudløbet kunne tjene som kontrol for om der kunne være andre faktorer end selve spildevandet der påvirker smoltenes position i tværprofilet.

Undersøgelsen gennemføres i foråret 2002, når spildevandsudløbene er etableret, og samtidig med at der i delprojekt 3 om restaureringens effekt sendes i alt 180 radiomærkede smolt ned gennem åen. Undersøgelsens resultater kan rapporteres samme år.

Ansvar

Skov- og Naturstyrelsen.

Damkaer D.M. & Dey D.B 1989. Evidence for fluoride effects on salmon passage at John Day Dam, Columbia River, 1982-1986. N.-AM.-J.-FISH.-MANAGE. 1989. vol. 9, no. 2, pp. 154-162.

Smith E.H. & Bailey H.C 1990. Preference/avoidance testing of waste discharges on anadromous fish. 8. Annual Meeting of the Society of Environmental Toxicology and Chemistry: Symposium on behavioural Toxicology, Pensacola, FL (USA), 9-12 Nov 1987. ENVIRON.-TOXICOL.-CHEM. 1990. vol. 9, no. 1, pp. 77-86.

Bilag 6

Formål

At få delundersøgelsernes resultater behandlet og formidlet efterhånden som de indløber, samt at få gennemført en overordnet, sammenfattende beskrivelse af både fiskerireguleringernes og af Skjern Å-restaureringens effekter på laksefiskene. Den sammenfattende rapport skal henvende sig til den almene læser og være vel illustreret.

Metode

Der vil som minimum blive foretaget en årlig sammenfatning af delprojekternes resultater, udgivet som et farvetrykt nyhedsbrev fra myndighedssamarbejdets styringsgruppe. Den sammenskrevne, afsluttende rapport vil undergå en professionel tekst- og layoutmæssig behandling og endelig offset-trykt i farver.

Ansvar

Fødevareministeriet.

10.2 Lampretter

Baggrund

Skov- og Naturstyrelsen har i foråret 2000 bedt Danmarks Fiskeriundersøgelser om at udarbejde et oplæg til overvågning af lampretter i forbindelse med Skjern Å-restaureringen.

Både havlampret og flodlampret er i Miljø & Energiministeriets "Gul liste ´97" opført som opmærksomhedskrævende. Skjern Å er habitat for begge arter, og er bl.a. af den grund udlagt som særligt beskyttelsesværdigt naturområde.

Flod- og havlampret vandrer som laks mellem fersk- og saltvand. Deres livscyklus omfatter et larvestadium (ammocoetes-larver) i vandløb efterfulgt af et parasitisk stadium i havvand. Lampretter gyder om foråret fra sidst i marts til først i maj. Gydevandringen til ferskvand sker som regel 1-2 måneder før selve gydningen. Som gydesubstrat anvendes grus og småsten med en diameter på indtil 5 cm. Lampretternes æg klækker efter blot 14 dage. Herefter opsøger larverne et mere finkornet substrat hvor de ernærer sig af alger og dødt organisk materiale. De blinde og tandløse lampretlarver lever 3-5 år i vandløb, inden de ved en størrelse på 15-20 cm metamorfoserer og vandrer i havet. Et hjeminstinkt (homing) kendes ikke hos lampretter, men de voksne lampretters gydevandring er muligvis styret af duftstoffer fra ammocoeteslarver.

Restaureringen af Skjern Å kan få indflydelse på forekomsten af lampretter. Restaureringens gendannelse af stryg-høl sekvenser vil øge vandløbsbundens fysiske variation, og det må forventes at der skabes flere egnede gydeområder for lampretter. Men samtidig vil 3-5 generationer ammocoeteslarver blive afskåret i det gamle åleje, hvilket kan betyde (1) reduceret rekruttering af larver, og dermed (2) reduceret gydevandring.

Under de givne økonomiske og tidsmæssige rammer anbefales at undersøge om tætheden af lampretlarver og metamorfoserede lampretter påvirkes af restaureringsprojektet.

I praksis vil det medføre at der i 2000 og 2003 gennemføres en vurdering af antal og tæthed af ammocoeteslarver i projektområdet og som reference hertil også i Skjern Å ovenfor projektområdet. Desuden vil rekrutteringen af metamorfoserede lampretlarver blive estimeret før og efter omlægningen af åen. Ved fangst i opstillede fiskefælder vil den nedstrøms udvandring af lampretter i Skjern Å blive beskrevet.

Larverne ligger nedgravet i de øverste 20 cm af bundsubstratet, og det forventes at finde de højeste tætheder på finkornet substrat med højt organisk indhold. Denne substrattype findes især langs vandløbets bredder, hvor den reducerede vandbevægelse i kantvegetationen medfører aflejring af fint organisk materiale. Elektrofiskeri er ikke effektivt imellem tagrør, dunhammer og sødgræs og på blød bund, fordi vandet hurtigt opmudres og fordi vegetationen vanskeliggør optagning af fangsten i ketcher. Derfor forslås anvendelse af en prøvetagningsmetodik, hvor der optages kvantitative prøver af bundsubstratet der straks analyseres for indhold af lampretlarver. Til optagning af bundprøver foreslås anvendt kajakrør eller tilsvarende bundhenter. Metoden er ikke tidligere beskrevet, hvorfor det er nødvendigt at fastslå dens effektivitet og selektivitet i forhold til f.eks. elfiskeri. Metodens anvendelighed undersøges på flere substrattyper.

I projektområdet af Skjern å kombineres intensive og ekstensive indsamlinger. I intensivindsamlingerne beskrives forekomsten af lampretlarver i transekter, hvori der indsamles kvantitative prøver. Disse intensive stationer kombineres med ekstensive indsamlinger der dækker hele projektområdet, samt dele af Skjern Å ovenfor projektområdet. Ved hver prøvetagning beskrives substrattypen. Transekter tilstræbes placeret for ca. hver 3. stryg – høl sekvens, men endeligt omfang bestemmes først efter at tidsforbrug pr. transekt er bestemt. Som udgangspunkt forventes udtaget 10 substratprøver fordelt fra bred til bred i hvert transekt. Placering af intensiv – og ekstensiv indsamlinger vil blive koordineret med Danmarks Miljøundersøgelsers (DMU) stationering.

Ved beregning af bestandsestimat på den regulerede strækning vil DMUs registrering af substrattyper blive inddraget: Tætheden af larver på den enkelte substrattype i de udlagte transekter sammenholdes med forekomsten af det pågældende substrat.

Der er i foråret 2000 blevet fisket med fiskefælder i Skjern Å ved Borris, og ved disse undersøgelser er de daglige fangster af lampretter blevet konserveret. Disse fangster vil blive forsøgt artssepareret og analyseret med henblik på at skaffe yderlige baggrundsinformation om lampretternes udvandring og økologi i Skjern Å-systemet.

Hav- og flodlampretlarver forsøges morfologisk adskilt på baggrund af antallet af myomerer mellem bageste ventilationshul og gattet. Derudover opdeles larverne på baggrund af længdefordeling i aldersklasser. For eksempel vil uændrede eller øgede tætheder af larver i aldersklassen 0+ kunne anvendes som indicium for gydeaktivitet på den restaurerede strækning.

Det skal bemærkes at man ikke kan forvente at se den fulde effekt af Skjern Å-restaureringen før end en fuld lampret livscyklus er forløbet i det omlagte vandløb. Det skal derfor anbefales at iværksætte yderligere undersøgelser af effekten af restaureringen efter 2006.

Bergstedt, R. A. Seeleye, J. G.1995: Evidence for Lack of Homing by Sea Lampreys. Transactions of the American Fisheries Society. 124: 235-239.

Holcík, J. 1985: The Freshwater Fishes of Europe vol. 1/I - Petromyzontiformes. AULA-Verlag Wiesbaden.

Potter, I.C. Osborne, T.S. 1975: The systematics of British larval lampreys. J. Zool. 176: 311-329.

Manion, P. J. McLean, A. L. 1971: Biology of larval sea lampreys (Petromyzon marinus) of the 1960 year class, isolated in the Big Garlic River, Michigan, 1960-1965. Great Lakes Fish. Comm. Tech. Rep. No. 16. pp 1-35.

Moore, H. H. Schleen, L. P. 1980: Changes in Spawning Run of Sea Lamprey (Petromyzon marinus) in Selected Streams of Lake Superior after Chemical Control. Can J. Fish. Aquat. Sci. 37:1851-1860.

2002-08-13

Denne side vedligeholdes af Ane Kjeldgaard (ak@dmu.dk).