|
|
|
Sammenfatning
Naturplanlægning er betegnelsen for et redskab, der kan bruges til at vurdere naturens tilstand, opstille målsætninger og sikre det nødvendige vidensgrundlag for at prioritere og planlægge den nødvendige indsats. En række amter har i en årrække udviklet og anvendt forskellige systemer til naturplanlægning. Der har ikke hidtil eksisteret nogen fælles retningslinier for, hvordan et sådan redskab skal se ud. I denne rapport forsøges det at beskrive grundlaget for et nyt,
fælles system.
Et fælles grundlag må nødvendigvis bygge på en ensartet anvendelse af begreber og metoder, og rapporten indledes derfor med en diskussion og forsøg på definition af de vigtigste begreber som målsætning, tilstandsvurdering, referenceskala, referenceklasser, etc. Også brugen af termer vedr. GIS og geografiske enheder diskuteres i dette kapitel. Rapportens næste kapitel omhandler de erfaringer, der har været gjort med tilstandsvurdering i danske amter, i forvaltningen og
i forskningsinstitutionerne. Der inddrages også enkelte udenlandske eksempler. De enkelte metoder inddeles i tre grupper, der beskrives mht. systemernes brug af referencetilstand, indikatorer, beslutningsmodel og målsætning.
I rapportens sidste del skitseres et generelt koncept for et nyt, fælles system til tilstandsvurdering af terrestrisk natur. Systemet er tænkt som et værktøj, der skal kunne styrke myndighedernes indsats for at leve op til Naturbeskyttelsesloven og for at opfylde EFs Habitatdirektiv.
Systemet skal kunne:
- Fastsætte den overordnede ramme for referencetilstand, der skal gøre det muligt at opsætte klare målsætninger.
- Tilstandsvurdere - (dvs. at vurdere naturtilstanden for et givent område i forhold til en tilstandsreferenceramme).
- Forudsige - (dvs. vurdere udvikling og trends og give 'earlywarning' i tilfælde af at et område bliver påvirket i ugunstig retning)
- Danne baggrund for indsatsplaner for at stoppe en uønsket påvirkning eller for at bringe naturens tilstand i overensstemmelse med de fastsatte mål. Herunder skal systemet kunne vurdere dissetiltags effekt og pris, således at midler til naturgenopretning bruges, hvor de gør størst nytte.
Et yderligere krav til systemet er, at det skal kunne bruges til både at give et hurtigt billede af naturens tilstand i et større område og til den mere detaljerede, lokale overvågning, der er nødvendig andre steder. Denne type operationalitet er indbygget i systemet, der er gjort niveaudelt.
I det følgende foreslås fire generelle niveauer.
- Niveau 2 - Besigtigelse
- Niveau 3 - Udvidet besigtigelse
Det beskrives endvidere, hvordan man kan opstille en referenceramme for den enkelte naturtype og udpege egnede indikatorer. En tilstandsvurdering resulterer i en tilstandsprofil, der giver en grafisk fremstilling af naturtilstanden på en given lokalitet mht. arter, struktur og funktion og areal. Samtidig er det tanken, at den skal give et indtryk af de vigtigste påvirkninger og angive i hvilken retning, lokaliteten udvikler sig. Kapitlet giver også et bud på, hvordan resultater og data kan opskaleres og visualiseres i et GIS, og på den måde give beslutningstagerne og offentligheden et klart billede af den terrestriske naturs tilstand.
En vigtig egenskab ved det skitserede system er, at det - med udgangspunkt i en vurdering af tilstand, udviklingstendenser og påvirkninger - skal kunne anvise med hvilke midler, man kan nå en given målsætning. Her anvendes indsatsplaner til at beskrive den forvaltningsindsats, der kan ændre eller fastholde en tilstand i overensstemmelse med naturplanlægningens målsætning. Forvaltningsindsatsen defineres i forhold til tilstandsprofilen og de værktøjer, der kan fjerne eller reducere årsagen til de negative påvirkninger.
|
