Målemetoder

Alle målinger - som vises på disse sider - foretages med "kontinuert registrerende instrumenter", dvs analyseinstrumenter, der umiddbart foretager analysen og leverer et resultat. Bestemmelse af koncentrationerne foretages hovedsagelig via "punktmålinger".

Ved punktmålingerne suges luften fra et indtag uden for målestationen ind i analyseinstrumentet, som umiddelbart foretager den ønskede analyse.

Resultaterne gemmes i en PC på stationen og overføres via internettet til den centrale dataopsamlingsenhed, som er placeret hos ENVS i Roskilde.

Punktmålinger:
Kvælstofoxider (NO,NOx) måles med kemiluminescens. Luften suges sammen med ozon ind i et kammer. Her omdannes NO til NO2. Ved omdannelsen udsendes lys med en bestemt bølgelængde, som regisreres i en lysdetektor. Ved skiftevis at suge luften direkte ind i kammerer og gennem en celle, der reducerer NO2 til NO, bestemmes både kvælstofmonoxid (NO) og kvælstofoxider (NOx=NO+NO2). NO2 beregnes som differensen mellem de to målinger.

Kulmonoxid (CO) måles ved absorption af infrarød stråling. Luften suges ind i et kammer og belyses med infrarødt lys. CO absorberer effektivt lys af en bestemt bølgelængde i det infrarøde område. Koncentrationen af CO kan derfor bestemmes udfra hvor meget af det infrarøde lys, der absorberes i kammeret.

Svovldioxid (SO2) måles med ultraviolet fluorescens. Luften suges ind i et kammer, der belyses med ultaviolet lys. SO2 molekylerne anslås af det ultaviolette lys og når de vender tilbage til normaltilstanden udsendes lys med en længere bølgelængde. Ved at registrere dette lys i en fotosensor kan man bestemme koncentrationen af SO2.

Ozon (O3) måles ved absorption af ultraviolet stråling. Luften suges ind i et kammer og belyses med ultraviolet lys. O3 absorberer effektivt lys af en bestemt bølgelængde i det ultraviolette område. Koncentrationen af O3 kan derfor bestemmes udfra hvor meget af det ultraviolette lys, der absorberes i kammeret.

Partikler mindre end 10 µm (=0,01 mm) (PM10) og partikler mindre end 2,5 µm (=0,0025 mm) (PM2,5). Luften suges ind gennem et "hoved", som udskiller partikler større end 10 µm eller 2,5 µm. Vægten af de resterende partikler bestemmes herefter

Kviksølv (Hg) måles ved Villum Research Station, Station Nord som "Total gasformig kviksølv" (TGM). Gasformig kviksølv adsorberes over en periode på et guld-net. Efter periodens udløb frigøres det opsamlede kviksølv ved opvarmning og mængden registreres ved ultraviolet fluorescens.

Til forside