|
Når vinden strømmer omkring en bygning, dannes der et hvirvelområde, hvor strømningen er præget af kraftige turbulente hvirvler. En gammel tommelfingerregel siger, at afstrømningsvinklen - dvs. den vinkel som hvirvelområdet udbreder sig med opad - er ca. 27° i forhold til vandret. Tommelfingerreglen kan give dig en idé om, hvor høj din skorsten skal være for med nogenlunde sikkerhed at gå fri af hvirvelområdet. Du skal dog vide, at tommelfingerreglen er ikke præcis. Et mere retvisende billede fås ved at betragte nogle figurer, der viser eksempler på strømningsforhold i flere detaljer. |
Tommelfingerreglen er illustreret i figuren herunder. Det ses, at hvis skorstenen placeres ved husets tagfod, så skal skorstenen være meget høj for at komme op over hvirvelområdet. Derfor er en placering midt i huset normalt at foretrække.
De stiplede linjer danner en vinkel på 27 grader i forhold til vandret. I henhold til tommelfingerreglen er røde skorstene er for lave, mens grønne er OK.
Tommelfingerregelen om at afstrømningsvinklen er 27 grader, er baseret på målinger og forsøg, og er refereret allerede i litteratur fra 1963 (Statens Byggeforskningsinstituts anvisning 60: Skorstene. Becher, P, Rasmussen, K.O. J. Statens Byggeforskningsinstitut 1963. UDK 047 697.8:624.027).
Vinklen er dog større, hvis f.eks. der er tagudhæng, og den kan variere med forskellige forhold.
Endvidere er det et tilnærmelse at lave en afgrænsning af hvirvelområdet med en ret linje, sådan som reglen gør.