For første gang sætter forskerne nu tal på hvor meget det koster rådyret at blive forstyrret: 6 timers forstyrrelse koster 136 gram af fedtdepotet. Effekten af flere daglige forstyrrelser kan hurtigt få konsekvenser for dyrenes kondition.
Vi ved det egentlig godt: Det er spændende at se rådyr, men samtidig er det næsten umuligt at iagttage dem uden at forstyrre. Som regel vender de den hvide bagdel mod os og springer væk så snart vi får øje på dem. Konflikten mellem vores ønske om at færdes i naturen og dyrenes behov for ro og fred er klassisk. Derfor satte DMU sig for at undersøge hvor meget vi egentlig forstyrrer rådyrene når vi færdes i skoven.
Resultaterne viser at det egentlig er ligegyldigt hvordan og hvornår rådyret forstyrres. Om det er jagt, orienteringsløb, eller en gående; resultatet kan være det samme: Dyret flygter ind i skjul og hviler ud - typisk i en grantykning. Her tager det gennemsnitligt dyret 1 time og 22 minutter at komme sig inden det genoptager sit normale liv: At æde og tygge drøv. Som alle planteædere skal rådyret nemlig bruge størstedelen af sine vågne timer på at samle føde.
 |
Et af de rådyr der lagde krop til DMU's undersøgelser. I halsbåndet er der en mikrocomputer og en radio som sender hjerteslagene videre til forskerne. |
En enkelt forstyrrelse med hund eller menneske betyder at dyret skal optage 300 gram ekstra føde - eller omkring 8% af rådyrets daglige energiforbrug. Derfor kan gentagne forstyrrelser hurtigt blive kostbare for dyrenes kondition og dermed for deres mulighed for at sætte lam i verden. Orienteringsløb og jagt kan være særligt forstyrrende på grund af risikoen for at forstyrre dyrene flere gange samme dag. For at kompensere for energitabet ved 6 timers forstyrrelse skal rådyret (i juli måned) æde 2,7 kg føde ekstra. Det kan dyret slet ikke nå på én dag. Selv for et dyr i sin bedste kondition vil fedtdepoterne være udtømte efter 9-10 dages massive forstyrrelser.
Resultaterne af DMU’s undersøgelser kan blandt andet bruges til at sikre vores rådyr fred når der skal plantes ny skov eller anlægges stier og veje. Projektleder Carsten Riis Olesen forklarer:
- Det handler ikke om forbud. Langt de fleste af os bevæger os langs stier og veje. Dem skal man anlægge fornuftigt. Og så har rådyrene brug for nogle områder hvor de kan søge dækning og hvile ud. Altså nogle forstyrrelsesfrie zoner som også bør respekteres af jægere og orienteringsløbere. På den måde kan skovejerne sikre at flest muligt får den størst mulige rekreative fornøjelse.
 |
Biolog Carsten Riis Olesen |