Ny metode til at holde øje med de våde enge

Vandmiljøplan II vil give os masser af våde enge - for at fjerne kvælstof inden det når ud i vandløbene. DMU har udviklet en ny metode til at måle hvor meget kvælstof engene fjerner. Den nye metode er både billigere og bedre end dem man hidtil har brugt.

Våde enge indgår som et vigtigt og meget synligt element i den nye Vandmiljøplan II. Inden år 2003 skal 16.000 ha ådalsjord omdannes til lavvandede søer, våde enge m.v. - som de var i vore bedsteforældres tid. Vi får imidlertid ikke de våde enge for vore blå øjnes skyld, men fordi de skal fjerne noget af det overskydende nitrat-kvælstof der kommer fra landmændenes marker. I den politiske aftale er det forudsat at de fjerner 5.600 t kvælstof (N) om året - eller 350 kg N/ha.

Sådan virker DMU's ny metode til at følge fjernelsen af kvælsoft i de våde enge. Når bakterierne omdanner nitrat-kvælsoft (NO3-) frigøres atmosfærisk kvælstof (N2). Det opsamler forskerne i vand fra prøvehullerne og indholdet af N2 måles på en gaskromatograf. Som noget nyt korrigerer forskerne for den mængde N2 der afgasses, når der produceres mere gas end der kan opløses i vandet. Det sker ved at bruge vandets indhold af argon (Ar) som et mål for tagbet af N2.

Hvor meget kvælstof de våde enge kan fjerne varierer imidlertid meget fra eng til eng, normalt fra 200 til 500 kg N/ha årligt. Ifølge DMU’s undersøgelser er engene mest effektive når der strømmer meget nitrat-holdigt og relativt iltfattigt vand gennem en ådal med et stort indhold af organisk stof eller svovl. Engene er mindst effektive hvor der er en ringe tilførsel af nitrat og hvis åda-lens bund består af sandjord. Det vil derfor være vigtigt både at få udpeget de rigtige steder at etablere de våde enge og at kunne måle hvor meget kvælstof der rent faktisk fjernes.

Til det sidste formål har DMU’s enggruppe i Silkeborg udviklet en ny, bedre og mere præcis målemetode end man hidtil har haft. Biolog Gitte Blicher-Mathiesen forklarer:

• Før målte man indholdet af nitrat i vandet før og efter den våde eng. Det er imidlertid en usikker metode fordi nitraten ikke kun fjernes ved omdannelse til frit kvælstof, den såkaldte denitrifikation. Nitraten kan også fx optages i planter.
• Det nye er at vi nu også måler direkte på det frie kvælstof som bakterierne danner ved kvælstoffjernelsen. Det er simpelt at måle i en gaskromatograf. Vi korrigerer for tab af gas og dermed af frit kvælstof fra engen ved samtidig at måle prøvens indhold af argon.

Resultatet er at DMU nu meget pålideligt og præcist kan måle hvor meget kvælstof engene fjerner ved at måle direkte på vandet som strømmer gennem engene.

Den nye metode er beskrevet i Gitte Blicher-Mathiesens PhD-afhandling samt i en videnskabelig artikel som er under trykning.

Biolog Gitte Blicher-Mathiesen