De manipulerer med planter og fisk

DMU´s arbejde med sørestaurering studeres effekten af forskellige indgreb i store, lukkede indhegninger som er gjort fast til søbunden.

Vandet i vores søer bliver desværre ikke altid klart lige så hurtigt som fosforbelastningen falder. Ofte er der tale om en betydelig biologisk træghed. Det kan afhjælpes ved indgreb i fiskebe-standen eller ved genetablering af undervandsplanter.

Manipulation er normalt et negativt udtryk - bare ikke for Erik Jeppesen og Martin Søndergaard, seniorforskere i DMU. De har nemlig set på hvordan vi kan forbedre miljøet i vores søer ved at manipulere med fisk og planter. Erik Jeppesen:

Problemet er at mange søer er kommet ind i en negativ spiral. Vandet forbliver grønt og uklart, efter belastningen med fosfor er ophørt. Det skyldes blandt andet at skalle og brasen holder dafnierne nede. Dafnier lever af planktonalger. Når der er for få dafnier, er der for mange alger - og så er vandet fortsat uklart.

Et eksempel er Engelsholm Sø vest for Vejle. En kraftig nedsættelse af belastningen med næringssalte, var ikke nok til at ændre søens uklare tilstand. Vejle Amt fjernede derfor i perioden 1992-95 ca. 20 tons brasen og skaller, svarende til 80% af den samlede bestand. Indgrebet førte til en betydelig forøgelse i antallet af dafnier og derfor en kraftigt forbedret sigtdybde: fra omkring 1/2 meter i 1992 til 2 meter i 1996.

Hermed var der skabt grundlag for at undervandsplanterne kunne genindvandre. Det skete imidlertid ikke. Derfor besluttede Vejle Amt og DMU at fremme indvandringen af planter ved udplantning.

Resultaterne viste at planterne havde svært ved at etablere sig hvis man ikke beskyttede dem mod vandfugle - simpelt hen ved at hegne planterne ind. Erik Jeppesen forklarer:

Undervandsplanterne er utroligt vigtige for at få søerne tilbage på ret kurs. Vi har fundet ud af at dafnierne søger ind i “skoven” af undervandsplanter om dagen. Her er de beskyttet mod at blive spist. Om natten vover dafnierne sig så ud på åbent vand for at søge føde.
Undersøgelser i Stigsholm Sø har vist at bare 3% af søen er dækket med vandplanter, så kan vi fordoble bestanden af dafnier. Her er det især de små tætte bevoksninger der er vigtige.

DMU arbejder i disse uger i samarbejde med amterne på en rapport der skal sammenfatte erfaringerne med forskellige former for sørestaurering.

Seniorforsker Erik Jeppesen

To slags træghed

Kemisk træghed betyder at koncentrationen af fosfor i søvandet forbliver høj, fordi der frigives fosfor fra søbunden hvor det blev ophobet, mens tilførslen var stor. Situationen kan afhjælpes ved at fjerne det øverste, næringsrige bundlag.

Biologisk træghed betyder at søen er kommet ind i en negativ spiral: Hvis der er for mange skaller og brasen eller for få undervandsplanter, kan dafnierne ikke opbygge en ordentlig bestand - og så vil der fortsat være for mange planktonalger.