Må vi have lov at se jeres grævlinger?

Planlæggerne har hidtil måttet nøjes med nogle ret generelle anbefalinger fra biologerne, når de skal anlægge nye veje. DMU vil nu forbedre grundlaget for biologernes rådgivning om hvordan vejmyndighederne kan tage hensyn til dyrelivet. Det skal ske ved at undersøge ræv og grævling, to arter som har meget forskellig adfærd.

Der er forskel på mus, frøer og grævlingers krav til levesteder. Alligevel har biologer og planlæggere hidtil i nogen grad opført sig som om dyrene bruger landskabet på samme måde.

Mennesket har gennem mange århundreder ændret det danske landskab. I dag har vi et kulturlandskab der består af mange forskellige småhabitater (enge, levende hegn, skove mv.) omgivet af dyrket land, byområder og trafikanlæg. Denne opsplitning af landskabet har stor indflydelse på de vilde dyr og planters overlevelses- og spredningsmuligheder i det åbne land.

For at modvirke opsplitningen af landskabet har det været foreslået at oprette spredningskorridorer, også kaldet grønne eller økologiske korridorer. Begrebet bruges allerede aktivt i amternes planlægning.

En ny rapport fra DMU viser imidlertid, at der er behov for yderligere undersøgelser før det er muligt at sige noget konkret om hvor, hvornår og for hvilke dyrearter disse korridorer kan fungere som spredningsveje. Det er nemlig helt afgørende at dyrene kan vandre, fx mellem to skove eller vandhuller. Ellers kan der opstå indavl i isolerede bestande.

DMU går nu i gang med at undersøge to arter hvis adfærd er meget forskellig. Projektleder Aksel Bo Madsen forklarer: