Nu skal effekterne af landbrugets brug af moderne bioteknologi undersøges. Et nyt center under Det strategiske Miljøforskningsprogram skal se på hvordan brugen af mikrobiologiske bekæm-pelsesmidler og gensplejsede afgrøder kan påvirke jordbund og miljø.

Konkurrenceforsøg mellem raps, gul sennep og græs.
DMU går nu i gang med at undersøge konsekvenserne af at bruge gensplejsede planter og bakterier i landbruget.
Foto: DMU/Beate Strandberg

I DMU er mikrobiologer og planteøkologer i fuld gang med forberedelserne til et nyt 3-årigt projekt. Forskerne skal undersøge hvad indførelse af moderne bioteknologi i landbrugets planteproduktion vil betyde for miljøet. Det skal ske inden for rammerne af et nyt center under Det strategiske Miljøforskningsprogram.

• Vi tager udgangspunkt i to spørgsmål, siger forskningschef Bo Riemann der leder det nye center.
• For det første vil vi gerne vide hvordan brugen af mikrobiologiske bekæmpelsesmidler påvirker jordens mikroflora. Bakterier og svampe har nemlig stor betydning for jordkvaliteten - og dermed for landbrugsproduktionen. Vores hypotese er at man ved at erstatte kemiske sprøjtegifte med mikrobiologiske bekæmpelsesmidler kan ændre sammensætningen og aktiviteten af jordens mikroflora. Det kan også stimulere jordens nedbrydning af organisk stof (kompostering) og omsætningen af kvælstof-næringssalte.
• For det andet vil vi se på hvordan brugen af gensplejsede afgrøder vil påvirke floraen på og uden for markerne. Vi vil undersøge hvad der sker hvis man erstatter kemiske sprøjtegifte med sygdomsresistente planter. Kan det bevirke at den gensplejsede plante kommer til at optræde som en ny type ukrudt? Kan det resultere i at sygdomsresistensgenerne spredes til beslægtede planter? Eller vil de sygdomsfremkaldende organismer (typisk svampe) ændre sig, så de angriber flere forskellige gensplejsede afgrøder?

Seniorforsker Svend Binnerup,