Tilbage til index

Bioteknologiens effekter
på miljøet undersøges

 

Nu skal effekterne af landbrugets brug af moderne bioteknologi undersøges. Et nyt center under Det strategiske Miljøforskningsprogram skal se på hvordan brugen af mikrobiologiske bekæm-pelsesmidler og gensplejsede afgrøder kan påvirke jordbund og miljø.

Konkurrenceforsøg mellem raps, gul sennep og græs. DMU går nu i gang med at undersøge konsekvenserne af at bruge gensplejsede planter og bakterier i landbruget. Foto: DMU/Beate Strandberg
Konkurrenceforsøg mellem raps, gul sennep og græs.
DMU går nu i gang med at undersøge konsekvenserne af at bruge gensplejsede planter og bakterier i landbruget.
Foto: DMU/Beate Strandberg

I DMU er mikrobiologer og planteøkologer i fuld gang med forberedelserne til et nyt 3-årigt projekt. Forskerne skal undersøge hvad indførelse af moderne bioteknologi i landbrugets planteproduktion vil betyde for miljøet. Det skal ske inden for rammerne af et nyt center under Det strategiske Miljøforskningsprogram.

Bo Riemann forventer at centrets arbejde vil blive et væsentligt grundlag, når virksomheder og myndigheder i fremtiden skal vurdere risikoen ved nye gensplejsede mikroorganismer og planter.

"Center for effekter og risici ved anvendt bioteknologi i planteproduktionen" er oprettet under Det strategiske Miljøforskningsprogram. Centret har en samlet bevilling på 18 mio. kr. for perioden 1997-2000. I centret deltager forskere fra DMU, Forskningscenter Risø, Landbohøjskolen, Odense Universitet og RUC.

 

Seniorforsker Svend Binnerup,