|
|
|
SammenfatningAmterne har i de sidste årtier gennemført en omfattende indsats for at lokalisere og registrere forurenede grunde samt udviklet metoder
til oprensning. Da listen over forurenede lokaliteter stiger hurtigere
end de økonomiske rammer, er der et stigende behov for at prioritere
oprydningsindsatsen. En væsentlig udfordring udspringer af at miljøpåvirkningen
er et resultat af komplekse sammenhænge der vanskeligt lader sig kvantificere til en samlet miljøpåvirkning. Prioritering indenfor oprensning af forurenede lokaliteter er ofte baseret på scoringssystemer, hvor undersøgelsesparametre og andre prioriteringsbindinger er kvantificeret efter samme skala, således at de enkelte
parameters indflydelse sammenvejes til et enkelt prioriteringsindeks.
Indflydelsen af kvantificeringer og sammenvejninger bliver hurtigt kompliceret hvorved tolkningen af det endelig rangordningsindeks bliver uigennemskueligt. Det er dog muligt at validere og optimere scoringssystemer så det endelige rangordningsindeks
bedst muligt afspejler de prioriteringsbindinger der ønskes inddraget
i den endelig prioritering.
I dette projekt er Københavns Amts prioriteringssystem "Stofspecifik
prioritering af punktkilder", der er baseret på et scoringssystem,
evalueret. Scoringssystemet er udviklet til rangordning af forurenede
lokaliteter i forhold til en grundvandsrisiko og inddrager således ikke
prioritering i forhold til arealanvendelse. Opbygningen af Københavns
Amts scoringssystem er kompliceret grundet opdeling i mange
elementer med scorepoint, vægtningsfaktorer, normaliseringstrin etc.
Systemet ønskes derfor evalueret m.h.t. analyse af betydningen på
rangordningsindekset af de forskellige elementer i strukturen i scoringssystemet.
I projektet er der således fokuseret på at foretage en analyse af betydningen
af de anvendte parametre, vægtningsfaktorer samt aggregerings-
og normaliseringstrin på rangordningsindekset. Indflydelsen
af scoringssystemets struktur eksemplificeres endvidere ved analyse
af en top 10-liste over de mest forurenende lokaliteter. Endvidere
gives forslag til justering af scoringssystemet. Det er således udenfor
denne rapports formål at vurdere de enkelte lokaliteters rangordningsindeks
udover hvad der tjener til at illustrere karakteristika ved
scoringssystemet. Endvidere foretages der ikke vurdering af relevansen
af differentieringen, dvs. i hvor stort omfang scoringssystemet
afspejler tilsigtede henholdsvis utilsigtede prioriteringsbindinger.
Formålet er således at afgrænse analysen til at påvise nogle generelle
effekter af scoringssystemets struktur på rangordningsindekset.
Evalueringen udføres med en nyudviklet metode på Danmarks Miljøundersøgelser
der er uafhængig af definering og kvantificering af en fælles parameter skala. Metoden er baseret på princippet om delvis rangordning. Det betyder at rangordningen resulterer i et rangordningsnetværk - i modsætning til - en lineær rangordning. Ved
anvendelse af en matematisk sandsynlighedsmodel er rangordningsnetværket
"projieceret" ind på en lineær skala. Forskelle mellem scoringssystemets
og den delvise rangordningsmetodes prioriterings-
indeks udtrykker indflydelsen af de prioriteringsbindinger der er
kvantificeret i scoringssystemet - tilsigtede såvel som utilsigtede.
Generelt viser evalueringen at strukturen og de valgte kvantificeringer
i scoringssystemet har både tilsigtede og utilsigtede effekter på
rangordningsindekset. Evalueringen viser således at normaliseringstrinet,
der er indført for at sidestille de tre aggregerede sårbarhedsindeks
indflydelse på rangordningsindekset, betyder at branche/stof
sårbarhedindekset får størst indflydelse på det endelig rangordningsindeks.
Uden normaliseringstrinet ville det naturgivne sårbarhedsindeks
have størst indflydelse, da indekset bidrager til en større
differentiering af de forurenede lokaliteter. De enkelte sårbarhedsindeks
fremkommer ved en summering af de beskrivende parametre.
Fx er branche/stof sårbarhedsindekset en aggregering af de stofspecifikke
parametre, dvs. mobilitet, nedbrydning og toksicitet.
Indflydelsen af de enkelte undersøgelsesparametre har endvidere vist
sig at være stærkt afhængig af strukturen i scoringssystemet.
Parametrene mobilitet og nedbrydning viste sig at have størst indflydelse
på det endelige rangordningsindeks. Anderledes er parameterindflydelsen
bestemt med delvis rangordning - dvs. uden nogen differentiering,
a priori. Her er parameterindflydelsen fra drikkevandsinteresser
og infiltration størst.
Vægtningsfaktorerne, der anvendes til at kvantificere en bestemt differentiering
af parameterindflydelsen, har endvidere vist sig ikke at
have proportional indflydelse på rangordningsindekset. Såfremt
denne proportionalitet ønskes udtrykt skal vægtningsfaktorernes
faktiske værdi være anderledes end den tilsigtede værdi.
En sammenligning af en top-10 liste med de højest rangordnede lokaliteter
bestemt med hver af de to rangordningsmetoder, viste at der alene var sammenfald i 4 ud af de 10 lokaliteter. En nærmere gennemgang af disse lokaliteter viser at der er en tendens til at scoringssystemet opprioriterer tungmetalforureninger.
Evaluering har vist, at der er både tilsigtede og utilsigtede effekter af
et scoringssystems struktur på rangordningsresultatet. Utilsigtede
effekter stiger endvidere med kompleksiteten af systemet. Det betyder,
at på trods af at scoringssystemet konceptuelt er let at forstå, kan
resultaterne være vanskelige at fortolke. Det er således ikke helt enkelt
at indbygge viden i et scoringssystem og strukturen i scoringssystemer
bevirker at den indbyggede viden ikke nødvendigvis kommer
til udtryk som tiltænkt i det endelige rangordningsindeks. Der opstår
derfor en vis usikkerhed i forhold til at anvende scoringssystemer
hvorfor der opstår et behov for en systematisk evaluering af systemet
før det tages i brug. De udførte analyser har vist at en evaluering bidrager
til at øge kendskabet til effekter af strukturen i systemet og
dermed bidrager til at styrke tilliden til anvendelse af scoringssystemets
resultater.
|
