Iltsvind og kvælstof

Af Stig Markager og Peter Bondo     Foto: DMU

De sidste måneder har budt på det mest omfattende iltsvind, vi endnu har oplevet. Det affødte en debat om årsagerne, herunder om hvor meget kvælstof der kommer til havet fra Danmark. DMU giver her en faglig vurdering af de forskellige kilder til kvælstof i de indre farvande.

I den ophedede debat der fulgte i kølvandet på iltsvindet, blev det bl.a. fremført at Danmark kun bidrager med 5-10% af det kvælstof der løber til havet, og at de dyre vandmiljøplaner derfor har været spild af penge.

Det var et argument der desværre vandt genlyd flere steder i pressen og blandt beslutningstagere.

Danske kilder dominerer tæt ved land

Danmark påvirker det omliggende hav med betydelige mængder af næringsstoffer som vi leder ud til det åbne hav fra land via vandløb og fjorde. Kilderne er næringsstoffer fra markerne og spildevand fra husholdning og industri. Samtidig tilfører vi atmosfæren kvælstof i form af ammoniak og kvælstofilter som senere falder ned på havet.

Af alt det kvælstof Danmark udleder via vandløb og atmosfæren, stammer ca. 75% fra landbruget. Resten kommer fra de øvrige kilder og fra den uberørte natur.

Kommer der for mange næringsstoffer til havet, er der fare for iltsvind. Iltsvind opstår ved en kombination af for mange næringsstoffer og en speciel vejrsituation. Det er næringsstofferne der er byggestenene til et iltsvind. De øger algernes produktion, og så skal der bruges mere ilt når de skal nedbrydes. Men det er vejret der afgør, hvor omfattende iltsvindet bliver det enkelte år.

Gennem de seneste ti år har vi oplevet iltsvind hvert eneste år i kystnære områder. Her tæt ved land er koncentrationen af kvælstof højere end i de åbne farvande, og danske kilder er ansvarlig for hovedparten af det tilførte kvælstof. Dette gælder i særdeleshed i de mere lukkede fjorde.

Disse forhold er der heldigvis enighed om. Diskussionen opstår i de åbne farvande hvor der er flere kilder.

Transport af vand og næringssalte gennem de danske farvande. Der transporteres årligt ca. 500 km3 brakvand fra Østersøen gennem Bælthavet og Kattegat. En modsatrettet og 2-3 gange kraftigere og saltholdig bundstrøm strømmer fra Skagerrak og sydpå gennem Kattegat mv.

Biologisk aktivt kvælstof

I havet blandes kvælstof fra land med det kvælstof der kommer med havstrømme fra Østersøen og Skagerrak.

I alt tilføres der ca. 575.000 tons kvælstof til de indre farvande hvert år, jf. tabellen nederst til højre. Af dem kommer 70.000 tons direkte fra Danmark.

Men der er meget stor forskel på hvordan kvælstoffet er bundet rent kemisk. Det kvælstof som kommer fra land, kommer næsten udelukkende som ammonium og nitrat. Det kan algerne umiddelbart bruge. Man kalder det for biologisk aktivt kvælstof.

Omvendt er kvælstof i havstrømmene primært bundet i humusstoffer som er rester fra planter. Det kan sammenlignes med det tørvestrøelse vi bruger i haven. Det kvælstof kan algerne ikke bruge.

Algerne optager derfor kun ca. 13% af det kvælstof som kommer fra Østersøen. Resten er bundet i humusstoffer. Tilsvarende kan algerne kun bruge 40% af det kvælstof der løber fra Skagerrak ind i Kattegat.

Når vi diskuterer hvor meget Danmark påvirker det åbne hav med kvælstof, er det derfor nødvendigt at opgøre budgettet som biologisk aktivt kvælstof.

Danmark bidrager med en tredjedel til de indre farvande

Budgettet kompliceres yderligere af at kun en tredjedel af det kvælstof der kommer ind fra Skagerrak, kommer op i overfladelagene hvor der er lys nok til at algerne kan optage kvælstof.

Endelig er der en stor udveksling mellem Skagerrak og Kattegat. Faktisk stammer en tredjedel af det kvælstof der løber ind fra Skagerrak, oprindeligt fra Kattegat.

Tager man alle disse forhold i betragtning, bidrager Danmark med ca. 33% af det kvælstof der påvirker algevæksten i de indre danske farvande. En tilsvarende del kommer tilsammen fra Sverige, Tyskland og en række andre lande, mens den sidste tredjedel kommer med havstrømmene (jf. oversigtskortet).

Tilførsel af kvælstof til de indre farvande i 1.000 tons pr. år. Middelværdier for perioden 1989 til 1996. Det kvælstof som fjernes eller begraves permanent i fjordene, er trukket fra.

Kilder til biologisk tilgængeligt kvælstof i de indre danske farvande (det mørkeblå område).

Vi konkluderer derfor at Danmarks andel af den samlede tilførsel af aktivt kvælstof til de indre danske farvande er ca. en tredjedel, og at de danske tilførsler af kvælstof har en markant indflydelse på miljøet, også i de åbne farvande.

Danmark største bidragsyder

Selv om Danmark er det mindste land omkring Østersøen/Kattegat, er vi altså den største enkeltbidragsyder af kvælstof til de indre farvande.

Dansk landbrug har et årligt tab af kvælstof til miljøet på 350.000 tons. Det gør os til det land omkring Østersøen og Kattegat der har det største tab af kvælstof per hektar opdyrket jord.

Det er derfor svært at forestille sig en væsentlig reduktion i mængderne af kvælstof i havet uden at Danmark medvirker. Og da landbruget står for 75% af det kvælstof vi udleder til havet, er det svært at reducere mængden væsentligt uden at se på dansk landbrug.

Vandmiljøplanerne var et skridt i den rigtige retning med henblik på at nedsætte udledningen af kvælstof. Skal vi videre og sikre at vi ikke får hyppige, omfattende iltsvind, bliver vi atter nødt til at se kritisk på det danske landbrugs bidrag. Både af hensyn til vores kystnære miljø og af hensyn til det åbne Kattegat.

Danmark er endvidere forpligtet gennem de internationale OSPAR- og HELCOM-konventioner til at gøre en ekstra indsats. Sammen med alle andre lande omkring Nordsøen, Kattegat og Østersøen har Danmark forpligtet sig til at reducere tilførsler af kvælstof til havet med 50% i løbet af de kommende 7 år.

Skal vi nå det mål, må alle lande – ikke mindst Danmark – yde en målrettet indsats.

Efterårets iltsvind gik hårdt ud over bunddyrene.