Ammoniak er uheldig i naturen fordi den let fører til overgødskning både til lands og til vands. Landmanden kan på flere måder begrænse fordampningen af ammoniak fra stalde og marker. Det vil umiddelbart være til gavn for nærområdet omkring landmandens gård. Afhængigt af vejrforholdene falder nemlig op til halvdelen af ammoniakken ned inden for en radius af en kilometer fra kilden.
Gylle lugter. Landmændene siger den lugter af guld. Problemet er bare at når gyllen spredes, fordamper en pæn del af den værdifulde ammoniak sammen med andre lugtstoffer. Og så falder ammoniakken ned igen over moser, heder og vandområder - hvor den virker som en uhensigtsmæssig kvælstofgødning.
Der vil altid fordampe ammoniak når man holder dyr. Ammoniakken fordamper fra stald, gødningslagre og ved udbringning af gødningen, men den enkelte landmand kan gøre meget for at begrænse fordampningen. Det viser resultaterne af et netop afsluttet projekt DMU har lavet sammen med Danmarks Jordbrugsforskning.
Landmanden kan reducere fordampningen ved at anvende staldsystemer der er lette at renholde, og hvor man fjerner gødningen hurtigt. En væsentlig del af tabet fra gødningslagre kan undgås ved at overdække lagrene. Selv meget billige metoder som et flydelag af halm eller leca på gylletanken har en god effekt. Når landmanden spreder gødningen på markerne kan tabene reduceres væsentligt ved at bringe gødningen hurtigt ned i jorden eller ved at bruge slæbeslanger. Det hjælper også at sprede gødningen om foråret og undgå at sprede i stærk sol og blæst. Endelig kan landbruget optimere foderets sammensætning, så gødningen får et mindre indhold af kvælstof. Faktisk er gødningens kvælstofindhold allerede faldet omkring 10% siden 1990 - i den nye Vandmiljøplan II regnes med en yderligere reduktion.
Ved disse foranstaltninger kan landmanden på samme tid begrænse lugtgenerne og holde på den værdifulde ammoniak. Det vil umiddelbart være til gavn for nærområdet omkring landmandens gård fordi en væsentlig del af ammoniakken lander tæt ved ejendommen.
Inde over land dominerer de danske kilder: Over 60% af det samlede nedfald af kvælstof (ammoniak og nitrat) stammer fra danske kilder. Længere væk fra kilderne blandes luften mere op. Ude i havet vil man ikke længere kunne se nogen synderlig effekt af et indgreb i det enkelte land, endsige på den enkelte gård. For Kattegat har DMU beregnet at luften bidrager med 30-40% af kvælstofbelastningen, men heraf stammer kun den ene femtedel fra danske kilder. Resten kommer til os fra udlandet. Danmark har imidlertid overskud på "betalingsbalancen" for kvælstofforbindelser: Netto "eksporterer" vi 29.000 tons kvælstof årligt.
Den luftbårne tilførsel af ammoniak er ikke direkte omfattet af Vandmiljøplan II, men politikerne har aftalt at der i det kommende folketingsår skal fremlægges en separat handlingsplan for ammoniak.
| Det er ikke smart at gøde naturen Ammoniak virker som kvælstofgødning. I dag overskrider forureningen med ammoniak naturens "tålegrænser", dvs. det niveau naturen kan tåle. Ikke bare i næringsfattige og følsomme områder som højmoser og heder, men også i en stor del af vores skove. Tilførsel af ammoniak kan bevirke en langsom tilgroning med mere næringskrævende arter der ikke oprindeligt hører hjemme i disse områder, som omfatter en stor del af vores fredede naturarealer. DMU vurderer at en højmose kan tåle en årlig tilførsel på omkring 5 kg kvælstof pr. ha, mens en næringsfattig mose (et såkaldt fattigkær) kan tåle 5-10 kg og en hede 15-20 kg - hvis der ikke skal ske en overgødskning. Til sammenligning er det gennemsnitlige nedfald i Jylland ca. 20 kg, mens det i lokalområdet omkring et stort dyrehold nemt kommer op på 40-50 kg. Naturens tålegrænser er i de senere år blevet en væsentlig del af grundlaget for det internationale arbejde med at beskytte naturen mod luftforurening. Danmark er aktiv i dette samarbejde, og DMU overvåger luftforureningen med bl.a. kvælstofforbindelser og undersøger skaderne i naturen. |
