DMU, en institution i udvikling

Samarbejde om forskning og uddannelse

I 1996 blev der vedtaget en national forskningsstrategi for miljø- og energiforskningen. Der arbejdes nu med nationale delstrategier for fiskeriforskning, transportforskning og bioteknologisk forskning. Endvidere overvejes det at udarbejde en delstrategi for arktisk forskning. Miljø forventes at indgå i disse delstrategier således at vi på en række områder får knyttet miljøforskningen til den fortsatte udvikling af erhvervene.

DMU besluttede i 1997 at øge sit engagement i forskeruddannelsen. Målet er at DMU løbende skal have ca. 30 Ph.D.-studerende og en årlig "produktion" på ca. 10 Ph.D.-grader. DMU har indledt drøftelser om samarbejdsaftaler med universiteterne i København, Århus og Roskilde. Målet er et udbygget og mere formaliseret samarbejde der kan styrke forskeruddannelsen samt bidrage til et tættere forskningssamarbejde inden for miljøområdet.

I 1997 har DMU medvirket til et nyt initiativ vedrørende efteruddannelse af administrativt ansatte magistre. Det er sket i samarbejde med Dansk Magisterforening og Københavns Universitet. I første omgang er der afholdt et kursus om vandmiljø som har fået en god modtagelse blandt deltagerne. Kurset i vandmiljø vil blive gentaget i 1998 og forventes på længere sigt at kunne danne model for andre kurser.

DMU øger nu sit engagement i forskeruddannelsen. Målet er at nå op på 30 Ph.D.-studerende og samtidig opretholde det nuværende niveau på 40-60 specialestuderende.

Økologisk jordbrug

Dansk landbrug er inde i en omstillingsproces hvor der i stigende grad stilles krav om hensyn til miljø, husdyrenes velfærd og produkternes kvalitet. I regeringens aktionsplan for økologisk jordbrug indgår en styrkelse af forskningen. Som led i en række initiativer oprettede Fødevareministeriet i 1995 Forskningscenter for Økologisk Jordbrug (FØJO). DMU deltager i FØJO som er et forskningscenter "uden mure". FØJO’s væsentligste funktion er at starte og koordinere forsk-ning i økologisk jordbrug og dermed bidrage til udviklingen af økologisk jordbrug og fremme en bæredygtig udvikling i jordbruget som helhed.

Med støtte fra Det strategiske Miljøforskningsprogram og Fødevareministeriet har FØJO nu startet en række 4-årige projekter. DMU deltager i et projekt om samfundsøkonomiske konsekvenser af en omlægning til økologisk jordbrug. Her skal vi bl.a. vurdere konsekvenserne for betalingsbalance, beskæftigelse, eksport og privat forbrug af en delvis omlægning til økologisk jordbrug. Udgangspunktet er scenarier med 7, 15 og 25 procents omlægning fra konventionelt til økologisk brug. I projektet undersøger DMU også konsekvenserne for naturen af en omlægning til økologisk jordbrug, og her benyttes sanglærken som indikator. Bestanden af lærker er nemlig meget afhængig af driftsformen. DMU deltager endvidere i et projekt om "naturværdier i landbruget" der ved at udvælge en række repræsentative vilde dyre- og plantearter skal dokumentere ændringerne i naturen. For det tredje koordinerer DMU et tværgående projekt der skal integrere viden om jordbearbejdning, mikrobiologi, jordbundszoologi, kvælstofdynamik og afgrødevækst. Endelig deltager DMU i undersøgelser af afgrøders robusthed over for skadevoldere under forskellige dyrkningsforhold. I økologisk jordbrug er det nemlig vigtigt at benytte sorter der kan modstå angreb af sygdomme og skadedyr.

FØJO har også nedsat et forskeruddannelsesudvalg hvor DMU er repræsenteret. Udvalget har taget initiativ til oprettelse af en forskerskole inden for økologisk jordbrug med Landbohøjskolen som værtsinstitution.

Samarbejde med miljøagenturet

DMU deltager aktivt i samarbejdet med Det europæiske Miljøagentur. DMU har i 1997 udarbejdet en rapport om integreret vurdering af eutrofiering (algeopblomstring, iltsvind mv.). Som opfølgning på denne rapport har Miljøagenturet etableret et europæisk netværk på området hvor DMU deltager sammen med forskningsinstitutioner fra Holland, Storbritannien, og Tyskland. Endvidere har DMU færdiggjort et feasability study vedrørende en fremtidig indikatorrapport fra Miljøagenturet om miljøpåvirkninger og miljøtilstand. DMU er fortsat partner i de europæiske temacentre om ferskvand, naturbeskyttelse og om arealanvendelse ("land cover"). Gennem arbejdet i temacentrene har vi bidraget til en rapport som beskriver miljøtilstanden i en lang række europæiske lande. Denne europæiske miljøtilstandsrapport, Dobris+3, vil blive offentliggjort op til det europæiske miljøministermøde
i Århus, juni 1998.

Endelig kan det nævnes at DMU som Nationalt Knudepunkt udgiver et nyhedsbrev, "Nyt fra Miljøagenturet". Fra slutningen af 1997 udsendes nyhedsbrevet elektronisk, via vores hjemmeside på Internettet.

I 1998 vil DMU aktivt understøtte den videre udvikling af Miljøagenturet og dets netværk. En hovedopgave for agenturet vil være færdiggørelsen af EU’s miljøtilstandsrapport. Her vil der også indgå fremskrivninger af påvirkninger og miljøtilstand i Europa år 2010. DMU vil medvirke til denne rapport, bl.a. på vandområdet.

Formidling af DMU’s viden

DMU oplever en stigende efterspørgsel efter lettilgængelig viden. I DMU’s resultatkontrakt er der derfor lagt op til en udbygning af formidlingsaktiviteterne.

Vi har allerede taget en række skridt til at styrke formidlingen. DMU’s temarapportserie (se side 64) er blevet opprioriteret. Vores mål er nu at udgive 6-8 temarapporter årligt. Rapporterne er blevet godt modtaget både i dagspressen og i undervisningssektoren.

Vi udbygger også brugen af Internettet. DMU’s elektroniske projektkatalog er i år blevet forbedret og vi har netop gjort figurer og baggrundsdata for miljøtilstandsrapporten (se side 30-32) tilgængelige på vores hjemmeside. På dataområdet er der nu adgang til dagligt at følge udviklingen i ozonforureningen og en række andre informationer om luftforurening. Man kan også se rapporter fra DMU’s overvågning af havmiljøet. I de kommende år vil vi udbygge præsentationen af overvågningsdata på Internettet.

I 1997 lancerede DMU et nyt kvartalsvis nyhedsbrev, DMUnyt. DMUnyt er blevet godt modtaget, både i form af presseomtale og ved tilgang af abonnenter. DMUnyt udkommer i et oplag på ca. 7.000 eksemplarer.

DMUnyt fortæller om DMU’s arbejde og henvender sig til administratorer, politikere og interesserede borgere. DMUnyt kan også ses på DMU’s hjemmeside.

Endelig vil DMU opprioritere sin medvirken ved udstillinger og åbent hus arrangementer. I 1998 vil vi således deltage i Dansk Naturvidenskabsfestival der afholdes af Experimentarium. Det vil bl.a. ske ved at holde åbent hus arrangementer i Roskilde og på Kalø søndag den 27. september.

DMU har også taget initiativ til et bredt samarbejde med henblik på at arrangere en miljøuge i regi af Experimentarium og Globorama efteråret 1998. Der arbejdes med to temaer: Trafik og kemikalier i hverdagen.

Ressource- og resultatstyringssystem

DMU har gennem de sidste par år arbejdet på at opbygge et system til styring af institutionens ressourcer og resultater, kaldet TOR (=2R). Det er ikke et færdigkøbt system, men udvikles hen ad vejen i forhold til de konkrete behov i DMU. De grundlæggende moduler til håndtering af tidsregistrering, personale, budgetplanlægning og -opfølgning er nu færdige. Resultatet er et bedre og hurtigere overblik - ikke bare over økonomien, men også over fremdriften af de enkelte projekter.

DMU er naturligvis ikke den eneste institution der har behov for en integreret faglig og økonomisk styring. Den videre udvikling af TOR sker nu i et samarbejde med andre sektorforskningsinstitutioner. Med udgangspunkt i DMU’s system er der etableret et forum hvor en række institutioner samarbejder om den videre udvikling af systemet.

Den hidtidige udbygning af TOR har fokuseret på at betjene administration og afdelinger. I 1998 vil der blive sat ind på at udvikle systemet med fokus på projektledernes behov. Målet er at de skal kunne bruge TOR til at følge og styre fremdriften af deres projekter.

Økonomi og personale

I 1997 udgjorde DMU’s finanslovsbevilling inkl. overførsler 125 mill. kr. De eksterne indtægter udgjorde 80 mill. kr. Nettodriftsomsætningen blev i alt 208 mill. kr., hvilket var på samme niveau som i 1996.

Ved udgangen af 1997 havde DMU en medarbejderstab svarende til 442 årsværk. Vi havde 32 Ph.D.-studerende og 39 specialestuderende.

Produktion

Som en art mål for DMU’s produktivitet opgøres mængden af videnskabelige artikler, rapporter, publikationer, konferencebidrag og andre håndgribelige arbejdsresultater i forhold til den samlede personaleindsats. Kvaliteten af forskningen måles bl.a. på optagelse af artikler i anerkendte internationale tidsskrifter samt gennem internationale evalueringer af forskergrupper og større enkeltprojekter.

De produktionsmæssige hovedtal for perioden 1989-1997 fremgår af figuren til højre. Heraf ses at der i DMU’s 9-årige levetid er sket en betydelig vækst i antallet af videnskabelige artikler, rapporter, kongresindlæg mv.

I de kommende år vil DMU minimere indsatsen inden for den såkaldte "grå litteratur", dvs. de - ofte omfattende - faglige rapporter, der normalt har et meget begrænset publikum. I stedet vil vi satse på at øge mængden af publikationer på to områder, nemlig internationale videnskabelige artikler og populærfaglig formidling.

Udviklingen i antallet af artikler, rapporter, konferencebidrag mv.