DMU, en institution i udvikling

Klarere mål for DMU's arbejde

DMU har indgået en resultatkontrakt med Miljø- og Energiministeriet for perioden 1997-99. DMU's resultatkontrakt skal tydeliggøre DMU's rolle som national miljøforskningsinstitution. Den er ikke en kontrakt i ordets sædvanlige betydning, men snarere en flerårig plan for DMU's virksomhed hvor vægten er lagt på de resultater DMU skal stile mod at opnå.

I resultatkontrakten er der både opstillet generelle og særlige mål for institutionens arbejde. På områder hvor DMU vil gøre en særlig indsats i kontraktperioden, er der opstillet konkrete resultatmål for indsatsen, fx i form af en større udredning eller en model. DMU lægger vægt på at kontrakten er udarbejdet i tæt samarbejde med de øvrige enheder i Miljø- og Energiministeriet, således at der på denne måde er opnået en række aftaler om DMU's virksomhed for den kommende 3-års periode. Samtidig er der med formuleringen af resultatmål opnået en væsentlig større klarhed omkring målsætningerne for DMU's indsats, end det hidtil har været tilfældet. Den detaljerede udmøntning af de mål der er beskrevet i resultatkontrakten, finder sted i DMU's årlige arbejdsprogrammer.

Resultatkontrakten erstatter DMU's hidtidige overordnede planlægningsdokumenter. Resultat-kontrakten vil blive revurderet en gang årligt med henblik på justeringer i forhold til udviklingen. DMU's bestyrelse foretager de nødvendige justeringer efter dialog med Miljø- og Energiministeriet.

Nationalt samarbejde

DMU føler en særlig forpligtelse til at medvirke ved koordineringen af den danske miljøforskning med henblik på at optimere udbyttet af den samlede forskningsindsats på området. Der er behov for netværk og lignende på tværs af institutioner, samarbejdsaftaler og arbejdsdeling mellem de centrale aktører på miljøområdet samt aftaler mellem universiteterne og sektorforskningen. DMU vil i overensstemmelse med den nationale forskningsstrategi for miljø og energi yde en særlig indsats på dette område i de kommende år.

På baggrund af evalueringen af dansk miljøforskning i 1989 har DMU gennem årene iværksat en række initiativer for at styrke institutionens forskning. For en sektorforskningsinstitution som DMU spiller samarbejdet med de vigtige brugere i Miljøstyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen imidlertid en lige så afgørende rolle. I 1995 besluttede de tre institutioner derfor i fællesskab at gøre en indsats for at øge det gensidige udbytte af samarbejdet. De konkrete initiativer er nu ved at være tilendebragt, men bestræbelserne på at forbedre samarbejdet vil blive fastholdt.

Internationalt samarbejde

Det internationale samarbejde spiller en stadig større rolle for DMU's arbejde, og vi engagerer os med stort udbytte i internationale aktiviteter på mange fronter.

DMU deltager i internationale komitéer, konferencer og workshops vedrørende en koordineret indsats for forebyggelse og begrænsning af skaderne på miljøet - specielt den grænseoverskridende forurening. DMU er således i stigende omfang involveret i det faglige arbejde omkring internationale konventioner. Danmark har væsentlige miljømæssige og økonomiske interesser i dette arbejde og DMU's aktiviteter er stærkt medvirkende til at sikre Danmarks position i de internationale forhandlinger.

Det europæiske Miljøagentur er blevet en væsentlig faktor i det internationale samarbejde. Som Nationalt Knudepunkt deltager DMU aktivt i agenturarbejdet. DMU har også i 1996 været partner i de europæiske temacentre om ferskvand, naturbeskyttelse og om arealanvendelse ("land cover"). DMU har i 1996 desuden stået for en beskrivelse af og et forslag til optimering af samarbejdet i Det europæiske Miljøagenturs netværk, EIONET. Endelig har DMU i samarbejde med agenturet og en lang række andre interessenter undersøgt mulighederne for at etablere et center i Roskilde-området om overvågningsteknologi. Med udgangspunkt i dette projekt arbejder vi nu på at etablere et integreret overvågningssystem i Øresundsregionen med både dansk og svensk deltagelse - i første omgang som et demonstrationsprojekt.

I relation til miljøagenturet vil DMU i 1997 bidrage til en monografi om eutrofiering (algeopblomstring, iltsvind mv.), gennemføre pilotprojekt og workshop om integreret miljøvurdering, udarbejde forslag til en kommende årlig miljøindikatorrapport, samt fortsætte koordineringen af aktiviteterne i det danske netværk. Endelig vil DMU rådgive agenturet om anvendelsen af det kommende elektroniske netværk mellem knudepunkter og temacentre.

DMU's forskere deltager i stigende omfang i internationalt projektsamarbejde. Vi har i 1996 afholdt internationale konferencer om bl.a. vandløbsrestaurering og vurdering af kemiske stoffer samt en række workshops. Centralt i det internationale samarbejde står vores deltagelse i europæiske netværk gennem EU's forskningsprogrammer. DMU er repræsenteret i Miljø- og Klimaprogrammets forvaltningskomité og er aktiv ved formulering af miljøforskningsbehov og opgaver i EU's kommende 5. Rammeforskningsprogram. Endelig deltager vi i det arktiske overvågningsprogram (AMAP) der afslutter sin første fase i 1997.

Internationalt samarbejde spiller en stadig større rolle for DMU.

DMU løser stadigt flere opgaver vedrørende grænseoverskridende miljøproblemer. På luftforureningsområdet har DMU således lang tradition for internationalt samarbejde hvilket bl.a. afspejles i et stort antal gæsteforskere på området - i 1996 fra England, Italien, Spanien og Kina. DMU's ekspertise i luftforureningsmodeller og -prognoser vil blive udnyttet i en stor opgave i Malaysia. Endelig bør det nævnes at DMU i 1996 har forestået udarbejdelsen af en rapport om drivhuseffekten og klimaændringer, en revurdering af betydningen for Danmark i lyset af de seneste rapporter fra FN's klimapanel, IPCC.

Miljø og samfund II

DMU udgav i 1993 rapporten "Miljø og samfund". Rapporten var banebrydende fordi man her for første gang fik en samlet status over miljøtilstanden, hvor udviklingen i udvalgte samfundssektorer var sammenholdt med udviklingen i miljøet. En væsentlig opgave i det kommende år bliver udarbejdelsen af miljøtilstandsrapport 1997, "Miljø og Samfund II". Miljøtilstandsrapporten indgår som en af hovedhjørnestenene i regeringens arbejde med strategisk miljøplanlægning.

"Miljø og samfund II" vil afspejle de fremskridt der er gjort siden 1993 i bl.a. DMU med at integrere naturfaglige og samfundsfaglige synsvinkler. Derudover vil der i 1997-udgaven blive nye afsnit om bl.a. landets natur og miljø, genteknologi, affald samt om de globale miljøproblemer.

DMU styrker formidlingen

DMU har styrket formidlingen af viden om miljø og natur til befolkningen ved at starte udgivelsen af en serie populærfaglige temarapporter. I 1996 udsendte DMU seks temarapporter, som beskriver resultaterne af den nyeste forskning inden for afgrænsede og aktuelle områder.

I denne beretning er der flere eksempler på emner som har været behandlet i DMU's temarapporter. Bagest i beretningen findes en oversigt over de hidtidige udgivelser i serien samt de rapporter der vil udkomme i 1997.

Opprioriteringen af formidlingen fortsættes i 1997, blandt andet med en udbygning af DMU's homepage på Internettet. Det overvejes desuden at starte udsendelsen af et nyhedsbrev fra DMU medio 1997.

Kvalitetssikring

DMU's kvalitetspolitik omfatter alle vores aktivi-teter med fokus på brugere, medarbejdere, produkter og ydelser. Der lægges særlig vægt på fem områder: Rekruttering af personale, personaleudvikling, publikationer, data og akkreditering.

Akkreditering skal sikre at DMU på analyse- og overvågningsområdet lever op til standardiserede krav på området og kan konkurrere nationalt og internationalt. Akkrediteringsarbejdet kræver en meget stor indsats af DMU's medarbejdere for at udarbejde det nødvendige dokumentationsmateriale. DMU's Afdeling for Miljøkemi har i 1996 ansøgt Dansk Akkreditering (DANAK) om at få godkendt sit kvalitetsstyringssystem. Efter DANAK's bedømmelsesbesøg december 1996 afventer DMU nu at modtage en godkendelse af kvalitetsstyringssystemet og hermed blive akkrediteret til at udføre analyser af udvalgte miljøfremmede stoffer.

I de kommende år er det DMU's mål at opnå akkreditering af alle analyser, målemetoder og prøvetagningsteknikker der indgår i de nationale og internationale overvågningsprogrammer.

Ressource- og resultatstyringssystem

Siden DMU's oprettelse i 1989 er omsætningen fordoblet og de eksterne indtægter er firedoblet. Dette har været medvirkende til at DMU i stigende grad har måttet erkende at de eksisterende økonomistyringsværktøjer ikke længere er tilstrækkelige.

Derfor er DMU gået i gang med at opbygge et ressource- og resultatstyringssystem, både til brug for DMU's ledelse og som et arbejdsredskab for DMU's afdelinger. Systemet opbygges i moduler. I løbet af 1995-96 er der iværksat moduler til håndtering af tidsregistrering og budgettering. I det kommende år vil systemet blive udbygget med funktioner til varetagelse af regnskab og budgetopfølgning.

Økonomi og personale

I 1996 udgjorde DMU's finanslovsbevilling inkl. overførsler 126 mill. kr. De eksterne indtægter udgjorde 78 mill. kr. Nettodriftsomsætningen blev således i alt 204 mill. kr., hvilket var 5 procent højere end i 1995.

Ved udgangen af 1996 havde DMU en medarbejderstab svarende til 434 årsværk, hvortil kommer 27 Ph.D.-studerende.

Produktion

Som en art mål for DMU's produktivitet opgøres mængden af videnskabelige artikler, rapporter, publikationer, konferencebidrag og andre håndgribelige arbejdsresultater i forhold til den samlede personaleindsats. Kvaliteten af forskningen måles bl.a. på optagelse af artikler i anerkendte internationale tidsskrifter samt gennem internationale evalueringer. I 1996 har dele af DMU's forskning i akvatisk økologi således indgået i en international evaluering af dansk fiskeriforskning med et tilfredsstillende resultat.

De produktionsmæssige hovedtal for perioden 1989-1996 fremgår af nedenstående figur. Heraf ses at der i DMU's 8-årige levetid er sket en betydelig vækst i antallet af videnskabelige artikler, rapporter, kongresindlæg m.v.

Udviklingen i antallet af artikler, rapporter, konferencebidrag m.v