Jord Vand Luft Dyr og planter Grønland Samfund
  Udgivelser Overvågning Om DMU Viden for alle Nyheder
 
In English
 

Sammenfatning

I perioden fra 1993 til 2002 har Skov- og Naturstyrelsen oprettet 37 nye reservater for trækkende vandfugle, udvidet 12 allerede eksisterende reservater, og gennemført forbud mod udøvelse af motorbådsjagt i 3 nye områder. Formålet med reservaterne er at øge fredningsindholdet i EF-fuglebeskyttelsesområderne, især ved at reducere forstyrrelser af rastende vandfugle forårsaget af jagt og anden rekreativ aktivitet. I løbet af 10 år er det samlede areal af reservater udenfor Vadehavsregionen således næsten fordoblet, idet arealet af områder med total jagtfred er forøget fra 500 km² til 899 km², arealet af områder med forbud mod de to mest forstyrrende jagtformer (kravlepramjagt og motorbådsjagt) er forøget fra 0 til 111 km², arealet af områder med forbud mod motorbådsjagt er forøget fra 2.613 til 2.782 km², og arealet med andre reguleringer af jagtudøvelsen er forøget fra 39 til 117 km².

I denne rapport analyseres fugleoptællinger udført i 67 reservater, hvoraf omtrent halvdelen er gamle reservater (oprettet før 1993) og den anden halvdel nye reservater (oprettet efter 1993). Rapporten giver et nationalt overblik over udviklinger i beskyttelsen af trækkende vandfugle gennem oprettelse af reservater, samt over antal og fordelinger af rastende bestande af vandfugle i reservaterne i årene 1994-2001. Rapporten repræsenterer den første samlede behandling af vandfugleforekomster i det udvidede danske reservatnetværk, med undtagelse af Vadehavet. Rapporten vurderer om fuglene har reageret som forventet på udvidelsen af det danske reservatnetværk, og hvis det ikke er tilfældet, diskuteres det hvilke mulige årsager, der kan være til den manglende respons.

Er forventningerne til det nye reservatnetværk opfyldte?
Forventningerne til fuglenes respons på oprettelsen af de nye reservater har været store, og er især begrundet i erfaringer fra detaljerede undersøgelser i forsøgsreservater. Ved at sammenligne udviklingen i 25 vandfuglearters antal og fordeling i de gamle og nye reservater vises det, at en række af forventningerne til fuglenes respons på reservat oprettelserne er opfyldte.

En forventning var "at der vil ske en betragtelig forøgelse af antallet af svømmeænder og gæs; fugle, der tiltrækkes områderne, vil ikke bare komme fra nærliggende områder, men de vil også bestå af fugle, der ellers ville være trukket hurtigt gennem landet. Derved kan det forventes, at der vil ske en betydelig forøgelse af den samlede bestand i landet".

Det konkluderes, at svømmeænderne som samlet gruppe har reageret positivt på oprettelsen af de nye reservater. For alle arter, måske på nær krikand, ses en større vækst i antallet af rastende fugle i de nye reservater sammenlignet med de gamle. For alle arter ses flere nye reservater med internationalt betydende antal, især på en række lokaliteter øst for Storebælt, hvor antal af denne størrelsesorden sjældent sås i perioden fra 1960erne til begyndelsen af 1990erne. For alle arterne på nær krikand gælder, at der er vækst i antallet, der opholder sig i de nye reservater, og stabilitet i antallet i de gamle reservater.

Selvom der er set en stigning i antallet af rastende svømmeænder i de nye reservater, er der dog på ingen måde tale om de mangedoblinger i antal, der blev set i forsøgsreservaterne. I bedste fald er der sket en tredobling i antallet af skeænder, lidt mere end en fordobling i antallet af spids- og gråænder, og knapt en fordobling i antallet af pibeænder. Det mindre markante samlede nationale resultat skyldes formentlig flere årsager. For det første blev de tre forsøgsreservater oprettet i nogle af landets største spisekamre for græssende vandfugle. For det andet var der tale om store reservater i tre områder, hvor der førhen blev udøvet en ret intensiv jagt. Forekomsten af bundvegetation i de nye reservater er varierende, og reservaterne er af varierende størrelse. Enkelte er større, en del er på størrelse med, og mange noget mindre end forsøgsreservaterne. Det gør at responsen fra svømmeænderne langt fra er entydig, når man ser på resultaterne fra de enkelte nye reservater, hvilket smitter af på det samlede nationale reservat. I flere nye reservater ses en tydelig fremgang, i flere andre ses stabile antal, og i enkelte nye reservater er der registreret faldende antal af svømmeænder.

Udviklingen i antallet af svømmeænder i nye reservater i tre regioner viser, at der er regionale forskelle i svømmeændernes respons. Pibe- og krikand udviser ikke signifikante stigninger i antallet i MidtDanmark, og gråand er ikke gået nær så meget frem i antal i denne region som i resten af landet. Det formodes, at reduktioner i udbredelsen af bundvegetationen i to af regionens forventede vigtigste reservater er en medvirkende årsag til den manglende respons. Gråand er gået lige meget frem i antal i de to regioner Nord- og Vestjylland samt ØstDanmark. Pibeand er gået mest frem i antal i de nye reservater i ØstDanmark, hvilket formodentlig skyldes, at der i perioden fra 1994-2001 har været mere stabile udbud af bundvegetation om efteråret i denne region af landet, i modsætning til Nord- og Vestjylland, hvor særligt ålegræsset har været i tilbagegang. Den beskedne respons fra pibeænderne, der er særligt afhængige af planterne i fjordene, kan måske også forklares ved, at flere af årene i overvågningsperioden var højvandede, især i den Nord- og Vestjyske del af reservatnetværket, fordi højvandet giver pibeænderne problemer med at nå føden i fjordene. Krikand er især gået frem i antal i de nye reservater i Nord- og Vestjylland. Det kan skyldes at der foregår et langt større gennemtræk af krikænder i den del af landet, men også at de har reageret meget positivt på reservatet ved Vest Stadil Fjord, hvor en del af fremgangen dog også skyldes naturgenopretningen. Fremgangen for flere arters vedkommende i Maribo søerne skyldes formentlig et samspil mellem øget beskyttelse i form af reservatoprettelsen, og en markant forbedring i miljøtilstanden i søerne, som har ført til en reetablering af bundvegetationen over store arealer hvor den var forsvundet. For resten af reservaterne er der ikke kendskab til forbedringer i miljøtilstanden, der kan have medvirket til de påviste fremgange i fuglenes antal, og der er derfor grund til at formode, at ændernes fremgang skyldes en respons på reservatoprettelserne. Der er grund til at formode at stabiliteten i antallet af pibeænder, der raster i de gamle reservater, og stigningen i antallet i de nye reservater, er observeret på trods af et forventet fald i den samlede bestand af pibeænder, der overvintrer i NordvestEuropa. Det begrundes med at pibeænderne i perioden 1994-2001 kun har haft to gode ynglesæsoner. For de øvrige arter er der ikke nogen entydig overvægt af gode eller dårlige ynglesæsoner, som ville antyde forskydninger i bestandsstørrelserne, forudsat at ændernes overlevelsesrate i øvrigt er konstant.

For gæssene som samlet gruppe er det tale om et mindre entydigt resultat. Ændringerne i grågæssenes udbredelse og antal viser en sikker respons på de nye reservater. Den samlede bestand af grågæs er i vækst, men fremgangen spores især i de nye reservater. Kortnæbbet gås er set i stigende antal i reservatnetværket, men fremgangen er især sket i omegnen af de gamle reservater i Thy og ved Ringkøbing Fjord. Kanadagås og de tre jagtfredede gåsearter, bramgås, lys- og mørkbuget knortegås, udviser ingen respons på reservatnetværkets udvidelse.

En anden forventning var "at antallet vil stige mest markant for de jagtbare arter, især for forstyrrelsesfølsomme arter".

Ved at sammenligne en forudsagt respons baseret på et indeks for vandfugles følsomhed overfor forstyrrelser med resultaterne fra sammenligningen af udviklingen i fuglenes antal i de nye og gamle reservater vises det, at det er de samme arter, der har reageret på reservaterne, både ved forsøg i Danmark og udlandet, og på oprettelsen af de nye reservater. Det er svømmeænderne og enkelte arter af (jagtbare) gæs, der responderer, hvorimod der ved alle forsøgene, lokale eller nationalt, ikke er andre arter, der konsekvent har responderet på reservatoprettelser. I modsætning til andre undersøgte arter af vadefugle er det muligt at stor regnspove har reageret positivt på etableringen af de nye reservater. Men på grund af sammenfaldet med den generelle jagtfredning i 1994 er det svært at vurdere, om de stigende antal skyldes etableringen af reservaterne alene, eller en reduceret skyhed overfor menneskelige forstyrrelser generelt som følge af det reducerede jagttryk.

En tredje forventning var "at fuglenes opholdstider vil blive væsentligt forlænget, hvis områderne rummer nok føde".

Resultaterne fra reservaterne giver ikke entydige svar på om svømmeænderne har forlænget deres opholdsperiode i de nye reservater. Der er indikationer på, at det er tilfældet for skeand, måske også for krikand, men det er ikke tydeligt for spids- og pibeand. Det skyldes måske at man ved at lægge tallene sammen fra hele landet summerer tal fra en række lokaliteter, hvor der er rigeligt med føde, med tal fra andre lokaliteter, hvor der måske er en begrænsning i fødemængderne.

Både grågås og kortnæbbet gås har med sikkerhed forlænget deres opholdsperiode i landet. De nye reservater har sikkert medvirket til dette i grågåsens tilfælde, idet forskydningen i fænologien primært ses i de nye reservater, hvorimod fænologien i de gamle reservater er uforandret. For kortnæbbet gås er det med undtagelse af det nye reservat ved Vest Stadil Fjord især i de gamle reservater forlængelsen af opholdsperioden er set.

En fjerde forventning var "at der vil opnås en større artsdiversitet, hvis både lavvandede områder og strandenge inddrages i kerneområderne, idet flere arter (f.eks. grågæs, svømmeænder og vadefugle) foretrækker at kunne udnytte de to habitater i en vekselvirk-ning (f.eks. at hvile på land og søge føde på fladvand)".

Etableringen af reservatet ved UlvshaleNyord førte til en øget diversitet i områdets vandfuglesamfund. Forud for reservatets etablering var samfundet domineret af to arter, knopsvane og gråand, men efter nogle år med reservat var det sammensat af et bredere spektrum af arter, især fordi de jagtbare og forstyrrelsesfølsomme arter gik mere frem i antal end de fredede arter. Artsdiversiteten er på tilsvarende vis forøget i det nye reservatnetværk, hvor en tilsvarende udvikling med fremgang for særligt følsomme arter og stabilitet for de mindre følsomme og oftest fredede arter er set. Det skyldes dog ikke, at strandenge er inddraget i reservaterne. Strandenge er medtaget i færre af de endelige reservatordninger end oprindeligt anbefalet af DMU, og i de fleste af de områder hvor de indgår drejer det sig om mindre arealer. Den ikke så tydelige respons fra krikænderne på det nye reservatnetværk kan derfor muligvis forklares ved, at strandenge kun sjældent er medtaget i de nye reservater.

En femte forventning var "at det vil tage mindst 2-3 år efter en reservatoprettelse, før det maksimale antal fugle kan forventes at være nået, fordi fuglene først skal vænne sig til, at der er blevet fred i området".

De fleste nye reservater blev oprettet i årene 1996-1999, og de højeste antal for alle arterne, der har udvist en respons på de nye reservater, sås i 1999, 2000 og 2001. Det er en stærk indikation på at forudsigelsen om forsinkelsen er korrekt. Det noteres at flere reservater, der først blev oprettet i 1999-2000, kun i et enkelt år har kunnet fremvise markant højere antal af svømmeænder end de gjorde forud for reservatets oprettelse. Det betyder formentlig at vi ikke nødvendigvis har set det fulde udbytte af reservaterne endnu.

Konsekvenser af det nye reservatnetværk for fuglebeskyttelsen og jagtudøvelsen
En af konklusionerne fra undersøgelsen er at flere arter i dag udnytter de nye reservatområder mere end de gjorde for 10 år siden. Typisk er mellem 60 og 90 % af fugledagene tilbragt i gruppen af nye reservater, med spidsand, pibeand, troldand og vibe som de eneste undtagelser, idet omkring halvdelen af disse opholder sig i tilknytning til de gamle reservater. En lang række fuglearter, hvad enten de synes at have responderet på reservaterne eller ej, har derfor i dag betydeligt større muligheder for at raste og fouragere i fred i det danske kystlandskab. Det skyldes ikke alene de mange nye reservater, der behandles i denne rapport, men også udvidelsen af reservatet i Vadehavet. Det er på grund af sin størrelse og habitat sammensætning stadig landets i særklasse vigtigste reservat for en lang række af arter. Det gælder f.eks. for mørkbuget knortegås, gravand og flere arter af vadefugle. For en række andre arter, f.eks. grågås, krikand, gråand, skeand, de mindre dykænder og blishøne, er det især reservaterne i resten af landet, der huser fuglene. Reservaterne i og udenfor Vadehavet supplerer således hinanden.

Den forøgede beskyttelse overfor jagt i form af en fordobling i arealet, hvor vandfuglejagt ikke længere må udøves, kunne forventes at have en negativ indvirkning på jægernes muligheder for jagtudbytte, og har selvfølgelig haft det lokalt de steder hvor et område er blevet udpeget som reservat. Der var dog en forventning om at jægerne kunne se frem til en vis kompensation i form af forbedrede jagtmuligheder i de omkringliggende områder, bl.a. fordi reservatets tiltrækkende effekt på fuglene smitter af på omkringliggende arealer, hvor jagt fortsat kan udøves. Rapporten noterer at det er bemærkelsesværdigt at der, på trods af fordoblingen i det jagtfredede areal siden 1992, ses et stadigt stigende udbytte af gæs, kun er noteret en mindre reduktion i jagtudbyttet af gråænder, og ingen reduktion er i udbyttet af andre arter af svømmeænder i perioden 1994-2001.

Danmark har med udvidelsen af reservatnetværket fået en perlerække af nye reservater, hvoraf flere har manifesteret sig som nye rastepladser af international betydning for en eller flere fuglearter. Reservaterne tilgodeser især arter, der er følsomme overfor forstyrrelser forårsaget af jagt. Disse arter optræder ikke kun på lokaliteterne i større antal, flere synes også at have udvidet deres opholdsperiode i reservaterne, hvilket indikerer at de i dag udnytter en føderessource i områderne som de førhen havde sværere ved at udnytte, grundet menneskelige forstyrrelser. Da alle de nye reservater er blevet oprettet indenfor EF-fuglebeskyttelsesområder udpeget af hensyn til bestande af trækkende vandfugle, må udvidelsen af reservatnetværket betragtes som et vægtigt bidrag til Danmarks forvaltning af EF-fuglebeskyttelsesområderne, og dermed NATURA2000 netværket af internationale beskyttelsesområder. Reservaterne bidrager derudover til at opfylde, at jagten i Danmark udøves på et bæredygtigt grund-lag, som det forudsættes i Lov om jagt- og vildtforvaltnings formålsparagraf.

Hele rapporten i pdf. format (2980 KB)
Appendiks i pdf. format (234 KB)
0


Helle Thomsen

01.11.2007


DMU  | dmu@dmu.dk  

Box 358 | Frederiksborgvej 399 | 4000 Roskilde | T: 4630 1200

 CVR: 10859387

 EAN: 5798000867000