|
|
|
Resumé
Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har i forbindelse med Miljøstyrelsens
Dioxinmåleprogram 2001-2003 i 2002 gennemført en række
målinger af dioxinindholdet i bioaske fra halmfyr, mindre varmeværker
samt flisfyr.
Formålet med undersøgelsen har været at bidrage med vigtige data
til en massestrømsanalyse for dioxin, kilder og emissioner. I alt er der
målt treogtyve askeprøver. Heraf er syv prøver fra mindre halmfyrede
gårdfyr, fire prøver fra mindre varmeværker - to halmfyrede og to
flisfyrede - samt tolv prøver fra flisfyr, hvor der udelukkende er fyret
med træflis; endelig er en prøve medtaget fra en privat brændeovn
fyret med brænde. Geografisk set er gårdfyrene placeret i Århus-området,
mens de øvrige fyr er fordelt over det meste af landet; to af flisfyrene
er placeret i Sverige.
Resultaterne af undersøgelsen viser, at asken fra de halmfyrede gårdfyr
har et gennemsnitligt indhold af dioxin på 3,7 ng/kg I-TEQ varierende
fra 0,2-12 ng/kg I-TEQ. Denne variationen er overraskende
stor, og kan næppe skyldes forskelle i halmen eller fyrene, som er
meget ensartede. Der produceres i Danmark anslået 1 mio. tons aske
årligt fra sådanne halmfyr, hvilket svarer til en samlet emission på
omkring 3,7 g I-TEQ/år på landsbasis. Ifølge Miljøstyrelsen har ingen
af de medvirkende landmænd i denne undersøgelse har udbragt aske
fra halmfyr på deres landbrugsjorde.
Asken fra de mindre varmeværker har et betydeligt lavere gennemsnitligt
dioxinindhold, 0,6 ng/kg I-TEQ og varierer fra 0,03-1,4 ng/kg
I-TEQ. Asken fra flisfyrene har et gennemsnitligt indhold af dioxin på
18 ng/kg I-TEQ, hvilket er betydeligt højere end halmfyrene, og den
udviser langt større variationer, idet de målte værdier varierer fra
0,02-74 ng/kg I-TEQ. Den enlige prøve fra en privat brændeovn har
et meget lavt indhold, 0,03 ng/kg I-TEQ.
|
