Jord Vand Luft Dyr og planter Grønland Samfund
  Udgivelser Overvågning Om DMU Viden for alle Nyheder
 
In English
 

Sammenfatning

Denne rapport er lavet som led i forarbejdet til Vandmiljøplan III. På foranledning af Skov og Naturstyrelsen og Fødevareministeriet er nedsat en teknisk undergruppe om miljømodeller (F-6b). Undergruppen vedrørende miljømodeller har haft til formål at vurdere miljøeffekten af ændringer i tilførslen af kvælstof og fosfor til vandområder samt udarbejde koncepter, der gør det muligt at beskrive sammenhængen mellem miljøtilstand i recipient og tilførsel af kvælstof og fosfor.

VMP III forarbejdet sigter primært på at vurdere effekten af ændringer i landbrugsdriften på kvaliteten af overfladevand og drikkevand. Det er afgørende for disse vurderinger, at ændringer i miljøkvaliteten kan vurderes kvantitativt i relation til mulige fremtidige ændringer i landbrugsdriften. Modeller er meget anvendelige redskaber til denne type kvantitative analyser. Gruppens arbejde er udelukkende baseret på eksisterende materiale, hvor der foreligger eksempler på sammenhænge mellem udvaskning og miljøtilstand i overfladevand/ grundvand.

I modsætning til tidligere Vandmiljøplaner stiles der ved en kommende Vandmiljøplan også mod en oplandsorienteret angrebsvinkel, som i tråd med Vandrammedirektivet tager udgangspunkt i kravene til miljøtilstanden i søer, fjorde og grundvand. Denne angrebsvinkel har gennem mange år været anvendt regionalt i indsatsen overfor punktkilder.

Oplandsskala versus national skala
De beskrevne eksempler, som omfatter de nationale overvågningssøer, Mariager Fjord, Odense Fjord, Karup å og indre danske farvande er valgt fordi, det på nuværende tidspunkt er de danske eksempler på kvantitative analyser, hvor der er størst datagrundlag.

Eksemplerne dækker et bredt spektrum af både forskellige typer vandområder og oplande, selv om ingen af de enkelte oplande eller vandområder kan betragtes som generelt repræsentative for eksempelvis fjorde eller oplande i Danmark. Dertil er forskellene mellem vandområdernes sårbarhed over for fosfor og/eller kvælstof for store. Tilsvarende er oplandene meget forskellige med hensyn til transportveje af fosfor og kvælstof, hvilket har afgørende betydning for den mængde næringsstoffer, som når frem til vandområderne. Med andre ord kan man ikke umiddelbart ekstrapolere fra et af de beskrevne vandområder eller oplande til andre vandområder. Ligeledes er det ikke muligt at opskalere kvantitative effekter beregnet i eksemplerne til nationalt plan.

Analyse af virkemidler
Eksempler med virkemidler til påvirkning af kvælstofudvaskningen fra enkelte landbrugsoplande er meget få på nuværende tidspunkt. For Mariager Fjords opland er beregnet ændringer i kvælstoftilførslen til fjorden som følge af ændringer i gødningsnormen, forbedret udnyttelse af kvælstof i husdyrgødningen. Disse virkemidler indgår i VMP II og er derfor en del af de nuværende virkemidler, også i Mariager Fjords opland. Derudover er effekten af skovrejsning og Miljø- Venlige Jordbrugsforanstaltninger vurderet.

Opmærksomheden henledes på, at alle virkemidler ikke nødvendigvis er additive, hvilket er vigtig, når det samlede potentiale skal vurderes.

De enkelte virkemidlers potentiale må imidlertid vurderes for de enkelte oplande. Eksempelvis vil vådområder ikke være et egnet virkemiddel i Mariager Fjords opland, mens vådområder kan være egnede virkemidler i andre oplande. Årsagen er forskelle i de hydrogeologiske forhold i oplandene.

På nuværende tidspunkt kan der ikke opstilles kvantitative sammenhænge mellem driftsformer i landbruget og udledningen af fosfor fra landbrugsarealerne. Viden om transportveje for fosfor i relation til jordens indhold af fosfor er meget begrænset, hvorfor der ikke kan laves modelberegninger over tilførsel af fosfor. Tilførslen kan vurderes ved udpegning af risikoområder, og ved analyse af forskellige typer oplande, hvor der foreligger intensive målinger. Ud fra sidstnævnte forventes tilførslen at kunne vurderes kvantitativt i relation til oplandstyper.

Differentieret indsats
Vandområdernes sårbarhed er meget forskellig og må føre til, at den fremtidige indsats i højere grad bliver baseret på en differentieret indsats mellem oplande således, at den største indsats lægges i oplande med sårbare vandområder. Forudsætningen er, at der kan opstilles en kvantitativ sammenhæng mellem miljøtilstand i vandområder og næringsstofudledninger således, at der kan laves indsatsplaner i henhold til Vandrammedirektivet.

Resultaterne fra oplandene til både Mariager Fjord, Odense Fjord og Karup Å peger på, at der er stor variation indenfor oplandene med hensyn til transportveje og dermed fjernelse af kvælstof ved denitrifikation på vejen fra marker til vandløb. For at opnå den største effekt af virkemidlerne er det vigtigt med en indsats, der hvor effekten er størst.

Eksempelvis vil det give størst effekt i recipienten at ekstensivere landbrugsdriften i områder, hvor der fjernes mindst kvælstof under transporten fra mark til vandløb. Dette forudsætter, at denitrifikationskapaciteten i grundvandet ikke opbruges i løbet af få år i de øvrige områder. Optimering af indsatsen forudsætter en differentieret indsats indenfor oplandet.

Beregninger fra Mariager Fjord's opland viser, at der er fosforoverskud i markdriften, men den nuværende viden om fosfors transportveje er relativt begrænset. Det er derfor ikke muligt at modellere effekten af virkemidler i landbruget på tilsvarende måde som for kvælstof. Samtidig peger andre undersøgelser på, at bidraget fra marker varierer meget inden for en lille geografisk afstand, hvilket forudsætter et detaljeret kendskab til området for at kunne målrette indgreb. Måling af fosfat og totalfosfor i vandløb kan indikere betydningen af henholdsvis udvaskning og erosion af fosfor i de enkelte oplande.

Responstid
Når indsatsplaner udarbejdes for oplande, er det desuden vigtigt at kende responstider således, at man kan forudsige hvornår effekten af et virkemiddel er slået igennem. Eksempelvis viser dateringer af grundvandet i Mariager Fjords opland, at det er 20-30 år gammelt, hvorfor den fulde effekt af et indgreb kan være forsinket flere årtier. Derimod er der i Odense Fjords opland en hurtig responstid (få år) på iværksatte virkemidler, fordi langt hovedparten af vandafstrømningen sker via dræn og overfladenært grundvand.

Referencetilstand og god økologisk kvalitet
Vandrammedirektivet forudsætter, at den økologiske kvalitet defineres kvantitativt i forhold til forekomst og artssammensætning af plankton, planter, bunddyr og fisk. Den økologiske kvalitet skal vurderes i forhold til referencetilstanden, som er den tilstand vandområdet ville have haft, hvis der ikke var menneskelig påvirkning.

På nuværende tidspunkt findes kun få eksempler på fjorde, hvor referencetilstanden er vurderet som i Odense Fjord. Fastlæggelse af referencetilstanden er en forudsætning for, at god økologisk tilstand kan fastlægges, idet den kun må afvige i mindre omfang fra referencetilstanden. Referencetilstanden kan fastlægges ved analyse af historiske data, palæoøkologiske undersøgelser eller modelberegninger.

Modelberegningerne fra Odense Fjord viser, at såfremt god økologisk tilstand defineres som referencetilstand plus 50 %, forudsætter opfyldelsen af god økologisk tilstand, at kvælstoftilførslen bliver reduceret til ca. 1/3 af den nuværende tilførsel i den indre del af fjorden, hvilket ikke er muligt med den nuværende landbrugsdrift i oplandet. Dette svarer til resultater fra modelberegninger for Randers Fjord. Modellerne viser, at miljøkvaliteten kan forbedres markant i forhold til nu, hvis både kvælstof- og fosfortilførslen mindskes. Opfyldelse af de nuværende målsætninger for marine områder forudsætter, at tilførslen af især kvælstof, men også fosfor, reduceres yderligere (Ærtebjerg et al., 2002).

Scenarieberegninger for de nationale overvågningssøer peger på, at det er nødvendigt at mindske dyrkningsbidraget af fosfor markant, hvis god økologisk kvalitet skal kunne opnås. Men vurderingerne af de enkelte søer forudsætter en oplandsanalyse af de enkelte forureningskilder.

Hvis god økologisk tilstand opnås i fjorde og andre kystnære områder, vil det ikke være realistisk muligt at nedbringe det danske vandbårne bidrag med kvælstof og fosfor til de åbne danske farvande yderligere.

Modellers anvendelse
Når modeller anvendes til af forudsige udvaskning og transport af næringsstoffer i et opland eller miljøtilstanden i en sø eller fjord ved ændret tilførsel af næringsstoffer, er det vigtigt at være opmærksom på modellernes forudsætninger. En given model kan ikke anvendes til at forudsige en tilstand, som ligger uden for modellens datagrundlag (empiriske modeller) eller udenfor de rammer, som modellens processer er gyldige indenfor (procesbaserede modeller). Samtidig kan modeller kun tage hensyn til de faktorer, som indgår i modellen og følgelig ikke anvendes i tilfælde, hvor andre faktorer end dem der indgår i modellerne varierer.

Modeller, som beskriver miljøtilstand i søer og fjorde kan således typisk ikke simulere en tilstand, hvor der er tale om store ændringer i den biologiske struktur i den pågældende sø eller fjord, fordi der i sådanne situationer kan optræde forhold, som ikke er beskrevet af modellerne. Tilsvarende kan modeller, som beskriver kvælstofudvaskning fra landbrugsarealer typisk ikke beskrive hvordan kvælstof opfører sig under andre forhold, hvor faktorer som pH og vandindhold afviger væsentligt fra de forhold der tilstræbes under almindelig landbrugspraksis.

Det skal samtidig understreges, at modellerne principielt altid bør udsættes for aftestning mod uafhængige feltdata (validering), før de anvendes i praksis på konkrete områder. I nogle situationer, f.eks. hvor det drejer sig om forudsigelser af effekten af nye typer indgreb, kan det være næsten umuligt at lave sådanne valideringstest. Det betyder ikke, at en model ikke kan benyttes som grundlag for beslutninger, men det betyder, at modellens evne til at lave troværdige prædiktioner ikke er dokumenteret, og at modelresultaterne derfor bør klassificeres som mindre troværdige end i situationer med vel gennemførte valideringstests.

Derudover skal det understreges at resultater fra modelberegninger principielt altid bør suppleres af usikkerhedsvurderinger. Usikkerhedsvurderinger er vigtige for at opnå en realistisk og nuanceret fornemmelse af, hvor stor troværdighed resultaterne bør indgå med i den videre beslutningsproces.

Endelig er det vigtigt at være opmærksom på, hvilken tidslig og rumlig skala en model kan anvendes på. De anvendte modeller til analyse af virkemidler i et opland bør derfor afspejle den skala, som er nødvendig for at differentiere indsatsen i oplande og deloplande. Er der behov for detaljerede analyser af deloplande eller vurdering af enkelte bedrifter, skal den anvendte model have et koncept og en detaljeringsgrad, som gør det muligt at kvantificere udledningen i den pågældende skala.

Mere generelt kan konkluderes, at valget af modeltype skal afpasses i forhold til formålet - om der fx ønskes en detaljeret beskrivelse af et mindre område eller en mere generel beskrivelse på nationalt plan.

Hele rapporten i pdf. format (2114 KB)
0


Helle Thomsen

01.11.2007


DMU  | dmu@dmu.dk  

Box 358 | Frederiksborgvej 399 | 4000 Roskilde | T: 4630 1200

 CVR: 10859387

 EAN: 5798000867000