Jord Vand Luft Dyr og planter Grønland Samfund
  Udgivelser Overvågning Om DMU Viden for alle Nyheder
 
In English
 

Sammenfatning

Formålet med dette samarbejdsprojekt mellem Danmarks Miljøundersøgelser og Ringkøbing Amt er at beregne tålegrænsen over for kvælstof for en konkret hede og i forlængelse heraf at vurdere hedens bevaringsstatus bl.a. ved anvendelse af den beregnede tålegrænse.

Tålegrænsen for et naturområde er defineret som den mængde luftforurenende stoffer som naturen kan modtage uden at der kommer væsentlige negative effekter. Tålegrænser er i dag et almindeligt anvendt redskab ved regulering af luftforurening, både i form af internationale aftaler og på lokal skala ved amternes vurderinger af udvidelser af større husdyrbrug (VVM).

Selvom anvendelse af tålegrænser udgør en simplificering, betyder det ikke at fastsættelsen af tålegrænsen for et naturområde er en simpel sag, bl.a. fordi tålegrænsen ikke er et konstant tal. For det første varierer den efter lokale forhold dvs. den her bestemte tålegrænse er alene gældende for Idom Hede. For det andet er det afgørende hvad der i en given sammenhæng vil blive betragtet som væsentlige effekter. I dette tilfælde er kriterierne for væsentlige effekter en ændring af dækningsgraden af dværgbuske og C/N forholdet i den øverste del af jordbunden. For det tredje er den anvendte tidshorisont væsentlig. For det fjerde vil tålegrænsen afhænge af driften/plejen af området. Naturpleje, som i forskellig grad fjerner næringsstoffer ved afbrænding, slåning, tørveskrælning eller afgræsning, vil mindske områdets næringsstofpulje. Derved kan området tåle en større tilførsel af næringssalte.

Tålegrænsen er i denne rapport beregnet med to forskellige metoder: Den empiriske metode som tager udgangspunkt i vegetationens tilstand samt den simple massebalance-model for kvælstof. Begge metoder er udførligt beskrevet i den manual som anvendes i forbindelse med VVM-sagsbehandlingen (Bak, 2001). Ved de to metoder er tålegrænsen for Idom Hede udregnet til henholdsvis 10-12 og 9 kg kvælstof pr. ha pr. år.

Tålegrænsen for Idom Hede er sammenlignet med den mængde kvælstof som fra luften tilføres heden. Den er af DMU's Afdeling for Atmosfærisk Miljø udregnet til 21 kg kvælstof pr. ha pr. år. Det kan konkluderes med stor sandsynlighed at der er en væsentlig overskridelse af tålegrænsen. Det understøttes af observationer på heden af ændringer i vegetationen.

Som et bilag til denne rapport er fremstillet et kort over tilførslen af kvælstof fra luften til Ringkøbing Amt hvor der på basis af simple antagelser er foretaget en fordeling af kvælstofdepositionen i forhold til husdyrproduktionen. Kortet viser generelt noget højere værdier end det grundlag som hidtil er anvendt i amtets VVM-sagsbehandling. Det skyldes at DMU har forbedret de modeller der anvendes til beregningen. De nye modeller giver bedre overensstemmelse mellem beregnede og faktisk målte værdier. Dette medfører for Idom Hede at der deponeres mere kvælstof fra luften end Ringkøbing Amt hidtil har regnet med og dermed at tålegrænsen kun var overskredet i begrænset omfang. Det stemte dog ikke overens med at man kan se væsentlige forringelser i hedens naturtilstand. Dette understreger at behovet for at nedbringe udslippet af kvælstof til luften, hvis man ønsker at sikre naturværdierne på Idom Hede, er større end hidtil antaget.

Rapportens anden del er en vurdering af den overvågning af række EU-habitatområder som starter i 2004. Metoderne til denne overvågning er ved at blive afprøvet, og det indebærer bl.a. en undersøgelse af bevaringsstatus. I denne forbindelse er det oplagt at undersøge bevaringsstatus for Idom Hede nærmere.

Ud fra en samlet vurdering er bevaringsstatus for Idom Hede ugunstig. Men det er også vurderingen at en fortsættelse af den igangsatte naturpleje vil kunne ændre denne status i positiv retning. De sidste 50 års påvirkning med kvælstof og en samtidig beskeden plejeindsats har medført en ophobning af kvælstof.

En succesfuld pleje af Idom Hede må i dag tage udgangspunkt i en reduktion af næringsstofpuljen. Ellers vil den ønskede vegetation ikke kunne opnås - eller i bedste fald kun kunne opretholdes i en begrænset periode. Det kan ske ved en kombination af pleje som fjerner næringsstofferne og nedsættelse af tilførslen.

Hele rapporten i pdf. format (1496 KB)
0


Helle Thomsen

01.11.2007


DMU  | dmu@dmu.dk  

Box 358 | Frederiksborgvej 399 | 4000 Roskilde | T: 4630 1200

 CVR: 10859387

 EAN: 5798000867000