Tilstanden i Vest Stadil Fjord er undersøgt et år før og to år efter at vandstanden blev hævet i den nordlige del i efteråret 1998. Samtidig med etableringen af det nye vådområde er der sket betydelige ændringer på en række områder i hele Vest Stadil Fjord området.

Middelkoncentrationen af fosfor i indløbet til Sønderdyb er halveret, hvilket tyder på mindsket tilførsel fra de nye vådområde selvom massebalancen er for usikker til at kunne vise det. Samtidigt er koncentrationen af fosfor i Sønderdyb mindsket fra 0,34 til 0,09 mg P l^-1 (sommermiddel) fra 1998 til 2000. Den gennemsnitlige sigtdybde er stadigvæk lav, men er i perioden øget fra 0,2 til 0,6 m. Indholdet af klorofyl og mængden af alger er reduceret tilsvarende, mens der er sket et skift i retning af flere større dyreplanktonarter. Blågrønalger er stadigvæk dominerende. Fiskesammensætningen er stort set uændret og domineres som tidligere af aborre. De lavvandede forhold betyder, at vandets indhold af suspenderet stof hyppigt forøges markant på grund af ophvirvling af bundmateriale ved blæst.

Samtidigt med den forbedrede sigtdybde er udbredelsen af undervandsplanter øget betydeligt fra 1998 til 2000 i Sønderdyb. Den gennemsnitlige dækningsgrad er øget fra 8 til 31 % og det plantefyldte vandvolumen fra 3 til 16 %. Antallet af arter er øget fra 6 til 9. Mest almindeligt forekommende er kransnålalger, Aks-tusindblad og Børstebladet vandaks.

Naturgenopretningsprojektet har haft en umiddelbar positiv indflydelse på områdets ynglefugle, idet næsten alle arter har været i fremgang. Blandt 19 rød- og gullisteregistrerede arter har der været en positiv effekt for 13-14 arter og en neutral eller uvis effekt på 5-6 arter. Effekten skal dog tages med forbehold over for store klimatiske variationer og den korte periode området har været fulgt siden projektets start samt at området efter vandstandshævningen endnu ikke er inde i en ligevægtsfase.

Blandt de rastende fuglearter har især de planteædende arter, Knopsvane, Pibeand og Blishøne vist fremgang i perioden 1996-2000, hvilket således falder sammen med det øgede fødeudbud i Sønderdyb. Også antallet af krikænder er gået kraftig frem, hvilket tillægges et større vanddækket areal og en stor produktion af plantefrø, især frø af tudsesiv. Grågæs og kortnæbede gæs har mistet store fourageringsområder ved vandstandshævningen, men antallet har alligevel været i fremgang, hvilket blandt andet tilskrives den mindre intensive jagt som følge af reservatordningen, der blev indført samtidig med naturgenopretningen.

Vandkvaliteten i Mellemdyb er relativ god med et næringsstofindhold lidt mindre end i Sønderdyb og med en sigtdybde til bunden (> 1,2 m) store dele af sommeren. Planteplanktonbiomassen er tilsvarende lav og består af et diverst samfund sammensat af mange forskellige algeklasser. Dyreplanktonet har en ringe forekomst af de større krebsdyrarter og domineres af vandloppen Eurytemora og cyclopoide arter. Der er fundet 14 forskellige arter af undervandsplanter i Mellemdybområdet, hvoraf den mest udbredte var Aks-tusindblad.

Den terrestriske vegetation omkring de nyetablerede vådområde nord for Skelmosevej viste som forventet i store områder et skift fra terrestriske til mere akvatiske vegetationstyper. Nye områder med vådbunds- og sjapvandsvegetation samt pionerplantearter er dannet, mens antallet af hede og gråklit arter er reduceret. Det totale antal arter registreret faldt fra 187 i 1998 til 172 i 2000. I alt 64 arter blev ikke genfundet i 2000, mens 49 arter var nye på listen.

Ved tre ud af fem lokaliteter blev der fundet spor efter odder. Fund af odderspor i hele undersøgelsesperioden tyder på en fast forekomst af odder i Vest Stadil Fjord. Sammenlignet med resultaterne fra de landsdækkende undersøgelser i 1984-86, 1991 og 1996 synes der at være sket en fremgang i forekomsten af odder i Vest Stadil Fjord.

	Hele rapporten i PDF format (1443 KB)

2001-05-10