Referat af høringsmøde vedr. miljøtilstandsrapporten ,
fredag den 10. november 2000, kl. 13:00-14:30 hos Danmarks
Miljøundersøgelser.
Deltagere: John Egholm Jensen, Miljøstyrelsen, 3.
Kontor Carsten Mathiesen, Danske Energiselskabers Forening (bemærk nyt
navn) Marianne Bredholt, Friluftsrådet John Holten-Andersen &
Pelle Andersen-Harrild, Naturrådet Anne Skovsbro, Forskningscenter for
Skov og Landskab Niels Bukholt, Dansk Industri Hanne Bach, Danmarks
Miljøundersøgelser Niels Christensen, Danmarks
Miljøundersøgelser Peter Kristensen, Danmarks
Miljøundersøgelser Torben Moth Iversen, Danmarks
Miljøundersøgelser
Referent: Trine S. Jensen, Danmarks
Miljøundersøgelser
Dagsorden: 1. Gennemgang af struktur, synopsis, emnevalg 2. Status
for kommentarer 3. Bidrag fra fremmødte 4. Diskussion 5. Den
videre proces 6. Eventuelt
Resumé: Høringsmødet blev
afholdt i forlængelse af den skriftlige høringsrunde vedr. den
udsendte kommenterede indholdsfortegnelse til den kommende
Miljøtilstandsrapport. Den kommenterede indholdsfortegnelse blev udsendt
til 83 miljø-, erhvervs-, arbejdsmarkeds- og forbrugerorganisationer
hvoraf ca. 20% har meldt tilbage med kommentarer og 6 institutioner var
repræsenteret ved høringsmødet. De indkomne svar vil blive
sammenfattet og kommenteret og de vil indgå i det videre arbejde med
udarbejdelsen af Miljøtilstandsrapporten. Et samlet udkast af rapporten
vil blive sendt i høring i to måneder, i juli og august 2001.
Mødet blev indledt af Hanne Bach. Den udsendte
indholdsfortegnelse blev gennemgået og uddybet sideløbende med, at
der blev givet kommentarer fra de fremmødte (se nedenfor vedr. de
konkrete kommentarer/spørgsmål). Herefter blev der givet en status
for de indkomne kommentarer af Niels Christensen. "Den videre proces"
blev summeret af Peter Kristensen. Dagsordenens pkt. 3 og 4. " Bidrag fra
fremmødte" og "Diskussion" blev integreret under de
øvrige punkter.
Ad 1. Gennemgang af struktur, synopsis, emnevalg herunder
spørgsmål/bidrag fra frem- mødte.
Introduktion v. HBA
(JHA): Hvad skal temaafsnittene indeholde? Er det tanken, at de
skal indeholde visionære betragtninger, bl.a. behandle status for
miljøtilstanden, og vurdere denne i sammenhæng med
målsætninger og diskutere tiltagenes virkning, samt evt. diskussion
af nødvendighed af yderligere tiltag for at nå
målsætninger for de forskellige områder?
(TMI): Temaafsnittene skal beskrive miljøtilstanden og
forholde sig til målsætninger, og ikke til de politiske ambitioner;
sidstnævnte hører hjemme i Miljø- og Energiministeriets
Natur- og Miljøpolitiske Redegørelse.
(HBA): Hvor perspektivering og outlook behandles for de enkelte
sektorer, er det hensigten at disse skal indeholde fremskrivninger og en
vurdering af disse - og denne bliver indraget i beskrivelsen af sektor
udviklingen, eks. landbruget, transportområdet og energi.
(JHA): På hvilket niveau vil de samfundsøkonomiske
afsnit blive behandlet? Vil der blive koblet mængder på analyser
foretaget udfra Nationalregnskabet i rapporten, i hovedtræk vil Danmarks
Statistiks (v. Ole Gravgård) arbejde desangående blive indarbejdet?
(HBA): Det samfundsøkonomiske afsnit vil blive
holdt på et makroøkonomisk niveau, dvs. beskrivelse af
hovedsektorerne.
(NC): Det vil blive forsøgt at koble de klassiske
parametre, som emissioner af luftforurening sammen med erhvervssektorernes
økonomiske udvikling. Problemet er at nationalregnskabets
erhvervsopdeling ikke helt svarer til den måde man opdeler sektorerne
på i sektor ministerierne.
(PKR): Finansministeriet har analyseret problemstillingen mht.
totalt materialeforbrug i Miljøvurdering af Finanslovforslaget for 2001,
og konkluderer, at informationsværdien af aggregerede fysiske indikatorer
om totalt materiale forbrug er begrænset, og at der i stedet bør
fokuseres på analyser på et mere disaggregeret niveau, hvor der
stadig er mulighed for at bevare overblikket over arten af
miljøbelastningen.
(PKR): For at binde beskrivelsen af de forskellige sektorer
sammen, vil der så vidt muligt blive anvendt en beskrivelse i et
massestrøms-/livscyklusperspektiv.
(NB): Vil udviklingen i forbrug af varer indgå i
analyserne - mener dette er et vigtigt område da der er stor udvikling
heri?
(HBA): Forbrug bliver taget med i den komparative
samfundsanalyse. Sammenligning af forskellige varegrupper, og evt. forskydninger
mellem varegrupper og dens eventuelle betydning heraf for
miljøbelastningen, bliver formodentlig for omfattende.
(CM): Hvilke luftforureningsmodeller vil der blive anvendt?
Dette er interessant for elselskaberne da der er interesse i at kunne
sammenligne med egne modeller.
(HBA): Generelle nationalt anvendte modeller vil blive brugt;
disse vil være dokumenteret i andre af MEMs publikationer. De modeller,
som vil blive brugt, afhænger af på hvillket detaljeringsniveau
modellen skal have sin udsagnskraft.
(JHA): Der mangler en problemstilling vedr.
ressourcestrømme og affaldsstrømme, f.eks. hvor er de
ressourcetunge områder. Evt. kunne medtages en diskussion vedr. udvikling
væk fra industrisamfundet over mod informationssamfundet.
(AS): Man kunne evt. beskæftige sig med problemstillingen
indenfor området transport og mobilitet.
(JHA, NB): Det vil være relevant med diskussion af
forskellige scenarier ved overgang fra industrisamfundet til informations
samfundet.
(NB): Et andet tema kunne også været Danmark i
forhold til udlandet.
(NC): Der er mange interessante emner at berøre i
en miljøtilstandsrapport, men hvis man bevæger sig mod
områder udenfor den viden der allerede er dokumenteret i rapporter og
udredninger, skulle der nok have været igangsat egentlige projekter
desangående på et tidligere tidspunkt. På nuværende
tidspunkt er det alene muligt at anvende eksisterende viden som så bl.a.
vil blive sat i nyt/større perspektiv.
Ad 2. Status for kommentarer v. Niels Christensen.
Der kommer en sammenskrivning af DMU’s reaktion på
kommentarerne, og hvordan de vil indgå i det videre arbejde. Disse som vil
blive lagt ud på nettet www.dmu.dk, hvor også nærværende
referat vil være at finde.
De kommentarer vi har modtaget kan deles op i 2
hovedgrupper:
1) Kommentarer til struktur af og temavalg i
Miljøtilstandsrapporten.
2) Konkrete emner som foreslås tilføjet.
Vedr. det første punkt kan f.eks. nævnes, at
Danmarks Naturfredningsforening frygter for at kontinuiteten til den forrige
tilstandsrapport bliver vanskelig at fastholde. Rapporten er opbygget på
en noget anden måde, og det er svært at se om beskrivelsen af
udviklingen i miljøets tilstand bliver fastholdt fra rapport til rapport.
Det er et problem som DMU har været opmærksomme på fra
starten, og har forsøgt løst ved i hvert kapitel at have et
generelt afsnit med et udvalg af opdaterede indikatorer der i store træk
går igen fra rapport til rapport.
Amtsrådsforeningen frygter, at en rapport om Danmarks
natur- og miljøtilstand bliver for overfladisk, og forslår i stedet
at der udgives to grupper af temarapporter: en som omfatter de udvalgte sektorer
og belastningstyper, og en anden som beskriver de forskellige recipienters- og
mediers forureningsforhold, samt et kortfattet resume eller opsamlingsrapport.
En sådan løsning kan man sige allerede tildels er etableret, idet
tilstandsrapporten, som udgives med 4-års intervaller, kan ses i
sammenhæng med DMU’s serie af temarapporter hvor man netop kan
gå i dybden med konkrete aspekter af natur- og miljøforhold. En
egentlig synkronisering mellem tilstandsrapporten og temarapporterne er
imidlertid ikke planlagt.
Flere høringspartnere anbefaler at der
lægges større vægt på en eller flere af de sektorer der
er samlet i afsnittet "øvrige sektorer" – det
gælder sektorer eller aktiviteter som industri, husholdninger, forbrug,
genbrug og friluftsliv. Principielt lægges der lige stor vægt
på alle sektorer – dog har vi i denne tilstandsrapport i
særlig grad valgt at fokusere på landbrug, energi og transport.
Vedrørende det andet punkt så bliver der dels
foreslået en række emner som det allerede er planlagt at behandle i
rapporten men hvor dette ikke fremgår umiddelbart af dispositionen, dels
en række nye emner. Disse forslag vil vi sørge for bliver formidlet
videre til de relevante forfattere.
Større vægt og samlet omtale af miljøgifte,
eller brugen af kemiske stoffer efterlyses af flere organisationer. Det vil vi
prøve at imødekomme ved at lave et samlet sammenfattende afsnit om
kemiske stoffer.
Af andre foreslåede tema’er kan nævnes
genmodificerede organismer (GMO), samt, bæredygtig udvikling, som
foreslås medtaget af flere høringsparter (Naturrådet, LO,
Dansk Familiebrug). Bæredygtig udvikling vil antagelig blive omtalt flere
steder i rapporten, men vil ikke blive behandlet som et selvstændigt tema
– det vil ske i forbindelse med udarbejdelsen af regeringens strategi for
bæredygtig udvikling, et arbejde som allerede er igang.
(AS): Hvem forholder sig konkret til de fremsendte kommentarer.
(NC): Mht. konkrete forslag er det forfatterne til de enkelte
afsnit af Miljøtilstandsrapporten.
(JHA): Vil gerne fremhæve at kombinationen mellem det
forhold at industrien som selvstændigt område, og
kemikalieområdet ikke bliver behandlet medfører, at rapporten ikke
afspejler den bevågenhed emnet har/bør have.
(AS): Mener ikke nødvendigvis at begrebet
bæredygtighed skal behandles som et selvstændigt emne men at det
skal indgå i behandlingen af de allerede eksisterende emner.
(TMI): mener at man skal forsøge at holde sig fra
begrebet bæredygtighed da Miljøtilstands-rapporten kun behandler
miljø dimensionen af bæredygtighedsbegrebet og ikke den sociale og
økonomiske dimension.
(NB): Bæredygtighed er overskriften til næste
år i DK og Norden, så på den måde er det et vigtigt
tema, men det skal behandle alle tre dimensioner samtidigt ellers giver det et
skævt billede - altså enig med TMI.
(MB): Mener friluftsliv er den fjerde dimension i
bæredygtighedsbegrebet.
(JHA): Savner at rapporten giver nogle scenarier der tegner et
billede af fremtiden, og på basis af scenarierne diskuterer hvorvidt DK
bevæger sig i en bæredygtig retning, dvs. sammenholder
målsætninger med miljøtilstand.
(NB): Mener der også kan fokuseres på
beskrivelse/belysning af konflikt mellem den nationale og globale udvikling.
Efterlyser en analyse af hvorledes DK kan benchmarkes i forhold til
udlandet.
(CM): Vil høre om påvirkningsprocessen nu er
lukket med denne høring eller om de ansvarlige forfattere er interesseret
i direkte henvendelser med kommentarer?
(HBA) Eventuelle kommentarer/forslag til de enkelte afsnit er
velkomne, men skal kanaliserer igennem redaktionsgruppen, som derefter vil
sørge for kommunikation med forfatterne.
(NB): Hvad koster det at producere
Miljøtilstandsrapporten?
(HBA): For DMU koster den 3 - 4 årsværk, dette er
ekskl. bidrag fra andre styrelser og institutioner. Der eksisterer altså
ikke en total opgørelse af omkostninger.
5. Den videre proces v. Peter Kristensen.
Det videre forløb med MTR
- Nov. – Opsamling på
høring af synopsis for MTR (notat som
sammenfatter kommentarer, referat fra dialogmødet; alle
indkomne kommentarer lægges på Internettet).
- Nov.- feb. Skrivning af delafsnit og kapitler.
- Feb.-> Redigering af kapitler og den samlede rapport
- August: Høring af den samlede rapport (start op mht. layout af rapporten)
- 4. kvartal – færdigredigering og trykning af rapporten
- udgivelse sene efterår 2001
KOPI af overhead vedr. opsummering af det videre forløb
(PKR): Pointerede at Miljøtilstandsrapporten vil blive
baseret på den eksisterende viden, og der vil blive givet en
sammenstilling og analyse af denne viden.
(JHA): Mener at en høring i august er for sent
hvis rapporten skal udgives i oktober. Er ikke interesseret i at kommentere
på rapporten såfremt der ikke er afsat reel tid til behandling af
evt. kommentarer og indarbejdelse af disse efterfølgende, dvs. ikke
interesseret i at "rette kommaer". En høring i redigerings
fasen vil kunne give reel indflydelse på indholdet.
(CM): Enig i synspunktet.
(TMI): Det er deciderede fejl, der skal opfanges med
høringen, og ikke ændring af rapportens substans.
(HBA og TMI): Det er ikke endeligt afgjort hvornår
rapporten går til trykning og det er bestemt intensionen med
høringsrunden af rapporten at kommentarer har en reel mulighed for at
blive indarbejdet. Høringsperioden bliver herefter udvidet til to
måneder, nemlig juli og august.
Ad 6. Eventuelt
Ikke yderligere.
|