Forside Nyt Viden Om DMU Kontakt os Søg In English
 

Sammenfatning af høring vedr. Synopsis for Miljøtilstandsrapport 2001

Høringen omhandler to elementer: i) struktur af rapporten og ii) emnevalg. Derudover blev de hørte inviteret til at komme med forslag til indholdet af de enkelte afsnit. Vedrørende sidstnævnte, takker vi for mange gode og konstruktive forslag, som vi vil viderebringe til forfatterne af de respektive afsnit til inspiration.

i) Struktur af Miljøtilstandsrapporten

Der er kommet 2 kommentarer til rapportens struktur:

Naturfredningsforeningen påpeger, at det er væsentlig at bevare en kontinuitet i rapporten vedrørende disponering og prioritering af indhold, så det bliver muligt at sammenligne indholdet fra gang til gang.

Reaktion: Det er vi meget enige i, og opmærksomme på. Vi forsøger at udforme rapporten, så den, dels er bredt dækkende (dvs. generelle afsnit med indikatorer der kan sammenlignes fra gang til gang), men vil desuden gerne gå lidt i dybden med aktuelle problemstillinger. I for-hold til 1997-udgaven vil en lang række af indikatorerne være mulige at sammenligne, men strukturen er ganske rigtigt lidt anderledes af ovennævnte grund.

Amtsrådsforeningen påpeger, at det med den foreslåede synopsis kun er muligt ganske overfladisk at beskrive miljøproblemerne i Danmark. Desuden foreslås det, at lave en helt anden struktur med et antal tematiserede rapporter, som hver især kan være detaljeret.

Reaktion: Miljøtilstandsrapporten er en oversigtlig sammenstilling af de vigtigste miljøproblemer, deres årsag og tiltag til reduktion af effekterne. En meget detaljeret beskri-velse vil nemt nærme sig det niveau, f.eks. rapporterne fra Vandmiljøplan overvågningen har. Miljøtilstandsrapporten bygger på information fra mere detaljerede undersøgelser, og skal for at have en berettigelse, være på et relativt højt aggregeringsnivea, og dermed kan den forekomme for generel uoversigtlig. De meget grundige beskrivelser og gennemgange af problemstillinger der efterlyses, vil desuden kunne findes i andre serier af publikationer, f.eks. DMU’s Temarapporter. Behovet for temarapporterne opstod præcist af samme grund – på baggrund af samme kritik i 94/95. Så det man kunne overveje (i 2005) er at synkronisere tilstandsrapporten med "et antal" temarapporter, som evt. kunne komme i samme serie (lay-out). En anden mulighed der kunne slås på var, at vi lagde øget vægt på at opdatere (tekst + data) temadatabaser for de temaer, der ikke (eksplicit) medtaget i en given kommende tilstands-rapport - vi kunne f.eks. "opdatere" 97-rapportens GMO-afsnit? Vi kunne således lancere en mere "dynamisk" afrapporteringsstrategi.

ii) Der er en række forslag til nye temaer. De listen nedenfor, idet organisationerne nævnes og reaktionen på forslagene nævnes for hvert tema.

  • Tema om: Generelle krav kontra differentierede krav i miljøregulering i landbruget - (Amtsrådforeningen).
    Reaktion: En sådan problemstilling vil snarere høre hjemme i den Natur- og Miljø-politiske Redegørelse, som Miljø- og Energiministeriet udgiver hvert 4. år, idet det indeholder meget lidt tilstandsbeskrivelse.

  • Tema om: Vandrammedirektivet - (Amtsrådsforeningen).
    Reaktion: Emnet vil blive behandlet i kapitlet om vand, og er således taget med. Der vil næppe være så meget information og data om dette emne, at det vil kunne bære at være et tema.

  • Tema om Jordforureningsområdet - (Amtsrådsforeningen).
    Reaktion: Emnet behandles i et afsnit om jordkvalitet, som er passende i fht. mængden af information og data.

  • Tema om Industri & husholdninger på linie med landbrug, energi og transport - (Danmarks Naturfredningsforening).
    R eaktion: Alle sektorer får en ensartet behandling, idet det dog er valgt at tematisere 3 af de sektorer, som har en stor miljømæssig betydning. Af hensyn til rapportens omfang er det nødvendigt at prioritere, idet det ikke er muligt at give en meget fyldig beskrivelse af alle sektorerne. I 2001 rapporten er energi, transport og landbrug valgt. Desuden er det tvivlsomt, om der findes tilstrækkelig relevant information og data om industrisektoren til, på nuværende tidspunkt at udfylde 10 sider.

  • Tema om Kemikalier eller "Det kemiske univers" - (Naturfredningsforeningen).
    Reaktion: Det erkendes klart, at det kan være vanskeligt, med den struktur og synopsis der er nu, at få et rimeligt overblik over tilstanden for så vidt angår miljøfremmede stoffer. Emnet behandles i mange forskellige afsnit, men der mangler nok en sammen-stilling. Vi vil undersøge mulighederne for at få dette ind på en klar måde, evt. i form af et tema i et relevant kapitel.

  • Tema om GMO’er - (Naturfredningsforeningen).
    Reaktion: Det er korrekt, at der er sket en stor udvikling på dette område indenfor de sidste 4 år. På den anden side er det vanskeligt at beskrive tilstand og effekt i større omfang, idet der ikke er givet tilladelse til at udsætte GMO’er endnu. Dog vil de via import recirkuleres i samfundet,og der kan evt. være udslip via medicinrester. Det vil imidlertid blive sikret, at emnet omtales i et relevant afsnit

  • Beskrivelsen af ’Øvrige sektorer’ udvides betydeligt - (Genvindingsindustrien).
    Reaktion: Da det er en rapport, som beskæftiger sig med tilstanden i miljø og natur, må sektorbeskrivelserne indrettes efter dette. Formålet med sektorbeskrivelserne er således, at give en baggrund for at forstå sektorens påvirkning af miljøet, og ikke at give en fuldt dækkende beskrivelse af sektoren selv. Alle de nævnte sektorer tages med, men i varierende omfang efter deres betydning, og de informationer der er til rådighed.

  • Udbygning af beskrivelsen af forbrug og tema om "Udvikling af mindre ressource- og miljøbelastende forbrug"- (LO).
    Reaktion: Det erkende, at forbrug er et meget væsentligt element i diskussion af miljø-belastning. Det vil blive sikret, at emnet behandles i afsnit 1.1. Et egentligt tema om behovet for ændring af forbrug vil høre hjemme i den Natur og Miljøpolitiske Rede-gørelse, som Miljø- og Energiministeriet udgiver hvert 4. år

  • Sektorernes miljøpåvirkning skal ses i et livscyklusperspektiv, og i et globalt perspektiv - (LO).
    Reaktion: Det vil vi så vidt muligt blive forsøgt at tage livscyklusperspektivet ind i sektor-beskrivelserne, idet det dog kræver at basis for sådanne analyser findes på det rette aggregeringsniveau. Der vil blive lagt vægt på miljøeffekterne i Danmark, idet det dog er klart at specielt luftforurening er grænseoverskridende og derfor har et regionalt og globalt perspektiv. Det kunne være interessant at tage den globale synsvinkel op, men det er næppe muligt i denne rapport.

  • Vægt på at beskrivelserne belyses ud fra et bæredygtighedsperspektiv bliver berørt af flere høringspartnere - (LO, Naturrådet og Danske Familielandbrug).
    Redaktion: Dette begreb vil formentlig blive berørt direkte eller indirekte flere steder i rapporten, men som selvstændigt tema må der henvises til reguleringens kommende strategi for bæredygtig udvikling.

Dato for sidste opdatering 2001-02-13 Til toppen Tilbage Frem Send os dine spørgsmål og kommentarer Sitemap Links