|
Sammenfatning af høring vedr. Synopsis for
Miljøtilstandsrapport 2001
Høringen omhandler to elementer: i) struktur af
rapporten og ii) emnevalg. Derudover blev de hørte inviteret til at komme
med forslag til indholdet af de enkelte afsnit. Vedrørende
sidstnævnte, takker vi for mange gode og konstruktive forslag, som vi vil
viderebringe til forfatterne af de respektive afsnit til inspiration.
i) Struktur af Miljøtilstandsrapporten
Der er kommet 2 kommentarer til rapportens struktur:
Naturfredningsforeningen
påpeger, at det er væsentlig at bevare en kontinuitet i
rapporten vedrørende disponering og prioritering af indhold, så det
bliver muligt at sammenligne indholdet fra gang til gang.
Reaktion: Det er vi meget enige i, og opmærksomme
på. Vi forsøger at udforme rapporten, så den, dels er bredt
dækkende (dvs. generelle afsnit med indikatorer der kan sammenlignes fra
gang til gang), men vil desuden gerne gå lidt i dybden med aktuelle
problemstillinger. I for-hold til 1997-udgaven vil en lang række af
indikatorerne være mulige at sammenligne, men strukturen er ganske rigtigt
lidt anderledes af ovennævnte grund.
Amtsrådsforeningen påpeger, at det med den
foreslåede synopsis kun er muligt ganske overfladisk at beskrive
miljøproblemerne i Danmark. Desuden foreslås det, at lave en helt
anden struktur med et antal tematiserede rapporter, som hver især kan
være detaljeret.
Reaktion: Miljøtilstandsrapporten
er en oversigtlig sammenstilling af de vigtigste miljøproblemer, deres
årsag og tiltag til reduktion af effekterne. En meget detaljeret
beskri-velse vil nemt nærme sig det niveau, f.eks. rapporterne fra
Vandmiljøplan overvågningen har. Miljøtilstandsrapporten
bygger på information fra mere detaljerede undersøgelser, og skal
for at have en berettigelse, være på et relativt højt
aggregeringsnivea, og dermed kan den forekomme for generel uoversigtlig. De
meget grundige beskrivelser og gennemgange af problemstillinger der efterlyses,
vil desuden kunne findes i andre serier af publikationer, f.eks. DMU’s
Temarapporter. Behovet for temarapporterne opstod præcist af samme grund
– på baggrund af samme kritik i 94/95. Så det man kunne
overveje (i 2005) er at synkronisere tilstandsrapporten med "et antal"
temarapporter, som evt. kunne komme i samme serie (lay-out). En anden mulighed
der kunne slås på var, at vi lagde øget vægt på
at opdatere (tekst + data) temadatabaser for de temaer, der ikke (eksplicit)
medtaget i en given kommende tilstands-rapport - vi kunne f.eks.
"opdatere" 97-rapportens GMO-afsnit? Vi kunne således lancere en
mere "dynamisk" afrapporteringsstrategi.
ii) Der er en række forslag til nye temaer. De
listen nedenfor, idet organisationerne nævnes og reaktionen på
forslagene nævnes for hvert tema.
- Tema om: Generelle krav kontra differentierede krav
i miljøregulering i landbruget - (Amtsrådforeningen).
Reaktion: En sådan problemstilling vil snarere
høre hjemme i den Natur- og Miljø-politiske
Redegørelse, som Miljø- og Energiministeriet udgiver hvert 4.
år, idet det indeholder meget lidt tilstandsbeskrivelse.
- Tema om: Vandrammedirektivet -
(Amtsrådsforeningen).
Reaktion: Emnet vil
blive behandlet i kapitlet om vand, og er således taget med. Der vil
næppe være så meget information og data om dette emne, at
det vil kunne bære at være et tema.
- Tema om Jordforureningsområdet -
(Amtsrådsforeningen).
Reaktion: Emnet
behandles i et afsnit om jordkvalitet, som er passende i fht. mængden af information og data.
- Tema om Industri & husholdninger på linie
med landbrug, energi og transport - (Danmarks
Naturfredningsforening).
R
eaktion: Alle sektorer får en ensartet
behandling, idet det dog er valgt at tematisere 3 af de sektorer, som har en
stor miljømæssig betydning. Af hensyn til rapportens omfang er
det nødvendigt at prioritere, idet det ikke er muligt at give en
meget fyldig beskrivelse af alle sektorerne. I 2001 rapporten er energi,
transport og landbrug valgt. Desuden er det tvivlsomt, om der findes
tilstrækkelig relevant information og data om industrisektoren til, på nuværende
tidspunkt at udfylde 10 sider.
- Tema om Kemikalier eller "Det kemiske
univers" - (Naturfredningsforeningen).
Reaktion: Det erkendes klart, at det kan være vanskeligt, med den
struktur og synopsis der er nu, at få et rimeligt overblik over
tilstanden for så vidt angår miljøfremmede stoffer. Emnet
behandles i mange forskellige afsnit, men der mangler nok en
sammen-stilling. Vi vil undersøge mulighederne for at få dette
ind på en klar måde, evt. i form af et tema i et relevant
kapitel.
- Tema om GMO’er - (Naturfredningsforeningen).
Reaktion: Det er korrekt, at der er sket en stor
udvikling på dette område indenfor de sidste 4 år.
På den anden side er det vanskeligt at beskrive tilstand og effekt i
større omfang, idet der ikke er givet tilladelse til at udsætte
GMO’er endnu. Dog vil de via import recirkuleres i samfundet,og der
kan evt. være udslip via medicinrester. Det vil imidlertid blive
sikret, at emnet omtales i et relevant afsnit
- Beskrivelsen af ’Øvrige
sektorer’ udvides betydeligt - (Genvindingsindustrien).
Reaktion: Da det er en rapport, som beskæftiger
sig med tilstanden i miljø og natur, må sektorbeskrivelserne
indrettes efter dette. Formålet med sektorbeskrivelserne er
således, at give en baggrund for at forstå sektorens
påvirkning af miljøet, og ikke at give en fuldt dækkende
beskrivelse af sektoren selv. Alle de nævnte sektorer tages med, men i
varierende omfang efter deres betydning, og de informationer der er
til rådighed.
- Udbygning af beskrivelsen af forbrug og tema om
"Udvikling af mindre ressource- og miljøbelastende
forbrug"- (LO).
Reaktion: Det erkende, at
forbrug er et meget væsentligt element i diskussion af
miljø-belastning. Det vil blive sikret, at emnet behandles i afsnit
1.1. Et egentligt tema om behovet for ændring af forbrug vil
høre hjemme i den Natur og Miljøpolitiske Rede-gørelse, som Miljø-
og Energiministeriet udgiver hvert 4. år
- Sektorernes miljøpåvirkning skal ses i
et livscyklusperspektiv, og i et globalt perspektiv - (LO).
Reaktion: Det vil vi så vidt muligt blive
forsøgt at tage livscyklusperspektivet ind i sektor-beskrivelserne,
idet det dog kræver at basis for sådanne analyser findes
på det rette aggregeringsniveau. Der vil blive lagt vægt
på miljøeffekterne i Danmark, idet det dog er klart at specielt
luftforurening er grænseoverskridende og derfor har et regionalt og
globalt perspektiv. Det kunne være interessant at tage den globale synsvinkel op,
men det er næppe muligt i denne rapport.
- Vægt på at beskrivelserne belyses ud
fra et bæredygtighedsperspektiv bliver berørt af flere
høringspartnere - (LO, Naturrådet og Danske Familielandbrug).
Redaktion: Dette begreb vil formentlig blive
berørt direkte eller indirekte flere steder i rapporten, men som
selvstændigt tema må der henvises
til reguleringens kommende strategi for bæredygtig
udvikling.
|