Forside	Nyt	Viden	Om DMU	Kontakt os	Søg	In English

Kommentarer
fra Natur og Miljø

Miljøtilstandsrapport 2001

Skanderborg den 19. september 2001 Ref. JFB

Høring af 4. danske Miljøtilstandsrapport: Natur og Miljø 2001

Danske Vandværkers Forening har med interesse gennemlæst udkastets afsnit om Vand i den 4. danske Miljøtilstandsrapport Natur og Miljø 2001, hvilket har givet anledning til følgende kommentarer.

I afsnittet Vandressourcer, Danmarks ferskvandsressources størrelse og variationer nævnes, at den danske drikkevandsforsyning er 97% baseret på oppumpet grundvand. Ifølge Danske Vandværkers Forening, GEUS og Miljøstyrelsens sidste Vandforsyningsstatistik (Vandforsyningsstatistik 1999), så indvandt København Vand og Kalundborg Vandforsyning som de eneste overfladevand. Denne størrelse var på: 3,7 millioner kubikmeter og resten var grundvand. Den samlede vandindvinding til drikkevandsforsyning fra de almene vandforsyninger var i 1999 på 434,9 mio. m3. Dvs. 99% er baseret på grundvand.

Der er sket meget siden Figur 3.3.1 blev udarbejdet. Datagrundlaget om den udnyttelige ressource er fra 1992 og vandforbrug fra 1993. I figurteksten er nævnt, at vandforbruget opdateres til gns. 1995-1999, hvordan skal det forstås ifm. figuren ? Der er netop blevet korrigeret for nedbøren, og vandforbruget er faldet drastisk siden 1993. Begge vil give en større udnyttelig ressource, end den der er nævnt på figuren. Figuren bør således ikke indgå i Natur og Miljø 2001. Gamle og forkerte data bør ikke indgå i en ny publikation.

I afsnittet Indvinding og forbrug af vand nævnes, at de almene vandværker i 1999 forsynede husholdningerne og industrien med 421 mio. m3 grundvand. Vandværker behandler grundvand og leverer drikkevand. Desuden - som nævnt ovenfor - indvandt almene vandforsyninger i 1999 434,9 mio. m3.

Senere i samme afsnit nævnes, at husholdningernes forbrugsfald skyldes pris og miljøbevidsthed. Man glemmer her en betydelig faktor, nemlig vandbesparende tekniske løsninger ved nye installationer og vaskemaskiner og lignende. (det er ikke kun forbrugere, der er miljøbevidste eller økonomisk tænkende, der får disse nye installationer).

Under afsnittet Grundvandet kvalitet kunne der udmærket henvises til resultaterne af sidste grundvandsovervågningsrapport, Grundvandsovervågning 2000, om at det yngre grundvands stærke påvirkning af pesticider (det giver nogle kvantitative forestillinger).”I de fem landovervågningsoplande, der især repræsenterer landbrugsjord, med boringer til 1,5-5 meters dybde er der siden 1993 fundet pesticider og nedbrydningsprodukter i 53% af de undersøgte filtre. Hovedparten af de fundne stoffer er fra gruppen af triaziner. Glyphosat og nedbrydningsproduktet AMPA fra ukrudtsmidlet Roundup, er den næsthyppigste gruppe der er fundet i landovervågningsoplandene, med fund i 8 ud af 45 undersøgte filtre svarende til 18%. I terrænnært grundvand, i intervallet 0-20 meter under terræn, er der fundet pesticider og nedbrydningsprodukter i mere end 40% af de undersøgte overvågningsfiltre og vandforsyningsboringer og grænseværdien for drikkevand er overskredet i 15-20%. Med stigende dybde forekommer pesticiderne mindre hyppigt, men der er fundet pesticider og nedbrydningsprodukter ned til 100 meters dybde” (fra Sammenfatningen).

I afsnittet Flere boringer lukket refereres til Depotrådets opgørelse. I denne forbindelse synes det mest rigtigt, at der bliver fokuseret på de sidste data, 1999-data, idet, de forventes at kunne give den bedste procentvise fordeling samt de nyeste oplysninger i Natur og Miljø 2001.

Det er vurderes, at stigningen i lukkede boringer som følge af pesticider skyldes, at antallet af pesticidanalyser og antallet af enkeltstoffer, der analyseres for, er øget. I Miljøstyrelsens Boringskontrolvejledning er beskrevet, hvorledes et analyseprogram skal sammensættes. Det har rigtigt nok medført, at analyseomfanget på pesticidområdet er stærkt forøget. Dog synes det at være en forkert fremstillingsmåde at konkludere, at stigningen af lukkede boringer som følge af pesticider skyldes en stigning i analyseomfanget. Vandforsyningsboringerne er blevet lukket som følge af den øgede pesticidforurening, der rigtigt nok bliver erkendt, når man som anvist moniterer for de mange trusler i oplandene til vandforsyningsboringerne.

I det sidste afsnit under Flere boringer lukket nævnes, at Gennem 1990’erne har antallet af boringer, som er lukket pga. nitrat eller andre miljøfremmede stoffer… Vi anser ikke nitrat som værende et miljøfremmed stof, på trods af problemer med det flere steder i landet.

De øvrige kapitler i Vand og Miljø 2001 er ikke behandlet af Danske Vandværkers Forening.

Med venlig hilsen

Anders Bækgaard

Kopi: AB, SV, MU

2001-10-23