Forside	Nyt	Viden	Om DMU	Kontakt os	Søg	In English

Kommentarer
fra Landboforeningerne, Landbrugsraadet og Dansk Familielandbrug

Miljøtilstandsrapport 2001

Landboforeningerne, Dansk Familielandbrug og Landbrugsraadet har følgende bemærkninger til udkast til Miljøtilstandsrapport: Natur og Miljø, 2001:

Afsnit 1.1. Indledning

Side 9:
I 1. og 2. afsnit nævnes dræning som en entydig negativ påvirkning. Det bør understreges, at dette alene gælder dræning af halvkulturarealer m.v. og ikke nødvendigvis den generelle dræning af dyrkningsjorden.

Ligeledes nævnes i sidste afsnit: … intensivering…, som en negativ effekt. Der er også positive effekter ved intensivering, f.eks. udnytter man i dag næringsstofferne bedre, - dette står i øvrigt også s. 12

Side 12:
Det bør her nævnes, at behandlingshyppigheden i 2000 var 2,0, hvilket er målet for 2002 i pesticidhandlingsplan II -man bør med andre ord forlænge linjen i figuren

Side 14:
I sidste afsnit nævnes, at: "Der er så at sige sket en afkobling af den vegetabilske produktion...". Dette er en meget grov forenkling af tingenes tilstand og ikke helt i overensstemmelse med virkeligheden - der er altid en vegetabilsk produktion tilknyttet den animalske.

Side 15:
I første afsnit nævnes, at "... ca. 11% af arealerne uden for omdrift, ...idet stigningen fra 1993 skyldes bralklægnings-
ordning.." Langt de fleste brakarealer er inden for omdrift, skal kunne inddrages i dyrkning igen. Dette er derfor næppe eneste forklaring.

I 2. Afsnit bør det konkretiseres, hvor stor eksportandelen er, for derved at vise et helt billede af landbrugets betydning.

Side 19, boks 1.2.4.:
Der er flere fejl i boksen. MVJ-ordningen har som hovedformål et bedre vandmiljøet, - det er trods alt via VMPII at de nationale midler til ordningen er givet. Natur er også et mål, - men det er ikke et hovedmål i den nuværende ordning.

Grønne Regnskaber og Kvælstofkontrakter nævnes ikke. Disse skal i øvrigt ikke nødvendigvis ligge i et SFL-område

De sprøjtefrie randzoner langs bl.a. skal ganske vist også ligge i SFL-områder. Men alle randzoner langs målsatte vandløb er SFL-udpegede, for at sikre at man kan anvende orddningen.

Side 21:
I 4. afsnit bør nævnes, at det er vigtigt at sikre sig, at landmanden har kendskab til udpegningerne. I øvrigt er det vigtigt for at udpegningerne skal have den tilsigtede effekt, at der skabes forståelse for udpegningerne og kendskab til baggrunden for udpegningerne.

Side 22:
I første afsnit nævnes, at: "Generelt er der behov for en viden om landbrugernes eget syn på rollen som … - som næppe er tilstede endnu i Danmark" Er det viden om landbrugernes syn på rollen der ikke er tilstede, eller er det viljen til at være ressourceforvalter og dialogpartner, der ikke er tilstede?

Ad. 1.5.6 Industri

Side 13:
Her skal gives følgende kommentarer til afsnit om nærings- og nydelsesmiddelindustrien: .

De væsentlige ressourceforbrug og miljøpåvirkninger i nærings- og nydelsesmiddelindustrien bør beskrives mere nuanceret, end det er tilfældet på f.eks. side 13. F.eks. er et stort input af råvarer ikke et særligt karakteristika for denne type industri.

Det er en god ide at udarbejde en oversigt over de væsentligste materialestrømme i industrien (Tabel 1.5.11), men det er vigtigt at fremhæve, at der i den viste oversigt er vist eksempler på produkter/forarbejdning og at detaljeringsniveauet er meget lavt. Det er samtidigt vigtigt, at holde terminologien klar. Dvs. at fastholde sektoropdelingen (nærings- og nydelsesmiddelindustrien) igennem hele rapporten og ikke introducerer begrebet levnedsmiddelindustri (side 22, 23) etc.

Det bør ligeledes fremgå tydeligere, at der i nærings- og nydelsesmiddelindustrien gennem et helt systematisk miljøarbejde - der inkluderer en omfattende renere teknologiindsats fulgt op af indførelse af miljø- og energiledelse mv. - er lykkedes at minimere forbruget af ressourcer trods øget produktion og større krav til fødevaresikkerhed og hygiejne.

Landbrugsraadet udarbejdede i maj 2000 "Landbrugets fødevarepolitik", hvor målet for miljø- og ressourcestyringen er beskrevet - kombineret med en status over udviklingen.

Fødevarepolitikken fremsendes sammen med materiale om renere teknologiindsatsen til orientering pr. post.

Ad. 2.4.2. Tema: Ammoniak

Side 13:
I 2. afsnit er det ukorrekt at fremstille forskellen mellem N-tilførsel og N-fraførsel som et N-tab. I den refererede kilde, som burde anføres, opereres udtrykkeligt med begrebet N-overskud, idet en del af overskuddet vedrører ændringer i jorden N-pulje (+ 25,0 ktons N), en anden del (44,5 ktons N) er foranlediget af denitrifikation, hvorved der primært frembringes harmløs atmosfærisk kvælstof (N2) og endelig er der et uforklarligt overskud på 53,0 ktons N. Endelig skal det bemærkes, at en del af det emitterede ammoniak afsættes på landbrugsjord, hvorfor kun en del af emissionen kan takseres som reelt tab.

I 4. afsnit bør de anførte procentsatser overvejes. Det har hidtil været fremført, at dansk landbrug gennemsnitligt bidrager med knap halvdelen af den atmosfæriske N-belastning af danske landområder. I tekstafsnittet anføres, at dansk landbrug kun tegner sig for 1/3.

Side 14:
I relation til 3. afsnit samt figur 2.4.8 opgjorde DMU og DJF i Ammoniakredegørelse nr. 1 ammoniakfordampningen fra dansk landbrug til 92,7 ktons N for 1996. Niveauet er i forbindelse med midtvejsevalueringen af VMP II revurderet til 81,6 ktons N for 1996. Det er derfor meningsløst at vedblive med at anvende resultater fra Ammoniakredegørelse nr. 1, således som det fremgår af teksten. Tilsvarende gør sig gældende mht. NHx -balancen i figur 2.4.8, som ligeledes er fejlbehæftet. Figuren bør derfor opdateres med fx 1999-data.

Side 20:
I 3. afsnit bør det overvejes at foretage en opblødning af formuleringerne omkring depositionshastighederne for skov- og naturarealer i sammenligning med dyrkede marker. Begrundelsen er dels at flux'en kan være både positiv og negativ for skov i lighed med dyrkede marker og dels i den store tidslige variation i emissionen fra de dyrkede marker (hovedsagelig i for-bindelse med udbringning af gødning). Sidstnævnte må formodes at bevirke, at depositionshastighederne fra naturområder og dyrkede marker i nogen grad er sammenfaldende.

Side 21:
I tilknytning til figur 2.4.12 skal det bemærkes, at de anvendte emissionskoefficienter er overestimeret, idet de er baseret på Ammoniakredegørelse nr. 1. Følgelig er ammoniakemissionen og den afledte NHx -deposition ligeledes overestimeret.

Side 23:
I 2. afsnit bør det anføres, at den længere opholdstid i atmosfæren også vil medføre en nivellering af depositionsintensiteterne.

I tabel 2.4.3 og 2.4.4 er beregningerne baseret på emissioner fra
Ammoniakredegørelse nr. 1. Da disse er overestimeret og revurderet i forbindelse med midtvejsevalueringen af VMP II, er beregningerne derfor også forkerte. I øvrigt overskygger den anførte usikkerhed på tålegrænserne under alle omstændigheder resultatet af scenarierne. Tabellerne bør derfor udgå eller som mindste mål må tabellerne opdateres med beregninger baseret på korrekte emissioner.

I afsnit 5 bør Ammoniakhandlingsplanens virkemidler og effekter nævnes.

Side 24:
I 2. afsnit bør det understreges, at ECE-protokollen forventes opfyldt alene som følge af implementeringen af VMP II, jf. Ammoniakhandlingsplanens bilag 1.

Afsnit 3.8. Midtvejsevaluering af Vandmiljøplan II

Side 8:
I relation til MVJ-ordningen er det vigtigt at fokusere på kvælstofeffekten af de enkelte ordninger og ikke alene på antallet af ha.

Side 9:
I første afsnit nævnes kvælstofreduktionen fra økologisk dyrkede arealer. Som nævnt kan effekten diskuteres og der er flere undersøgelser, som viser at det afhænger meget af den konkrete landbrugspraksis på de økologiske arealer, om disse bidrager til at reducere kvælstofudledningen.

Afsnit 4.1. Indledning

Side 1:
I 2. afsnit nævnes, at "... fx. markveje, levende hegn og småbiotoper m.v. forsvinder. Dette er forkert for de to sidstnævnte forhold. Antallet af levende hegn stiger kraftigt, og det er vel og mærket de flerrækkede løvtræshegn, som indeholder mange positive natur- og miljøeffekter. Denne hegnstype har været i stigning siden 60´erne og 70´erne. Antallet af småbiotoper, herunder bl.a. vandhuller er også vokset de sidste 10-15 år, jvf. rapportens eget kap. 4.3, side 8.

Senere i samme afsnit nævnes "Den øgede anvendelse af kunstgødning, pesticider, øget ammoniak m.v." Som det fremgår af afsnit 1.2.1. er der de sidste 15 år sket et væsentligt fald i både pesticider, handelsgødning, fosfor og ammoniak.

Afsnit 4.2. Arealanvendelsen i Danmark

Side 6:
I de sidste 2 afsnit og på hele side 7 beskrives en prognose fra Forskningscenter for Skov og landskab. En prognose kan ikke være særlig relevant i et dokument, som beskriver den aktuelle tilstand af naturen.

Der refereres (kapitel 4) til foreløbige versioner af Wilhjelm udvalgets arbejdspapirer. Set i lyste af hvor meget disse blev ændret i løbet af de sidste måneder vil det være oplagt at sikre sig, at referencerne stadig er korrekte, og endvidere at ændre referencen til den endelige version. Dette skyldes naturligvis også, at det i praksis vil være særdeles vanskeligt at fremskaffe en bestemt foreløbig udgave af rapporten i dag, såfremt man ønsker at følge en reference.

Med venlig hilsen
Anne Marie Zinck
Landboforeninger

Anne Ahrnung
Landbrugsforeningen

Flemming Lehbert Sørensen
Dansk Familielandbrug

2001-10-25