Forside	Nyt	Viden	Om DMU	Kontakt os	Søg	In English

Kommentarer
fra Dansk Industri

Miljøtilstandsrapport 2001

21. september 2001, Ref: CaM

Høring over den fjerde danske miljøtilstandsrapport: Natur og Miljø, 2001

Danmarks Miljøundersøgelser har sendt udkast til miljøtilstandsrapport i bred høring til den 21. september 2001. Væsentlige dele af rapporten er af relevans for Dansk Industri, hvorfor der i det følgende vil blive kommenteret på flere af afsnittene. Generelt bemærkes, at den varierende detaljeringsgrad i kommentarerne ikke skal tages til udtryk for hvilke afsnit DI finder mest betydende.

Afsnit 1.3 Energi: VE-udbygning
Ifølge elreformaftalen er alle elforbrugere forpligtiget til at aftage en stigende andel af el fra vedvarende energi. Som led i dette udmeldes fremover VE-kvoter, hvor alle elforbrugere forpligtes til at købe en stigende andel strøm fra vedvarende energi (VE-energi).

Der er i første omgang aftalt, at elforbrugerne under et ikke har pligt til at købe mere end maksimalt 20% af deres elforbrug som VE-energi ved udgangen af 2003.

Beregninger fra Energistyrelsen viser, at VE-energiens andel af det sam-lede elforbrug vil være på over 23 pct. allerede i 2002 og på 27 pct. i 2003. Andelen vil således være større end de forudsatte 20 pct.

CO2-kvotesystemet
Det danske system med CO2-kvoter for kraftværkerne og strafafgifter for overtrædelse af disse er en begrænsning, der er indført alene for at sikre den nationale overholdelse af Kyoto-målsætningen om CO2-reduktioner, og er udtryk for en miljømæssig fejlprioritering. Man har ikke taget hensyn til, at eksport af dansk produceret el fortrænger el, der ellers bl.a. vil være produceret på værker med ringere virkningsgrad og med ringere brændsler.

Det danske CO2-kvotesystem har ifølge kapitlet 1.3 til hensigt at sikre, at CO2-reduktioner sker til lavest mulige omkostninger, således at man får mest muligt miljø til pengene. Dette er imidlertid ikke tilfældet, da systemet alene er et nationalt system.

Kun når CO2-reduktioner foretaget udenfor Danmark også er gyldige in-denfor det danske CO2-kvotyesystem, er det muligt at hævde, at systemet sikrer mest miljø for pengene. Da systemet, som fremhævet på side 21, er forberedt til at fungere internationalt, bør dette allerede ske nu ved at tillade brugen af de fleksible Kyoto-mekanismer. En videreførelse af CO2-kvotesystemet uden denne mulighed er miljømæssig ulogisk og diskrimi-nerende over for danske kraftværker.

Afsnit 1.5.5 Bygge og anlæg:
DI finder, at miljøpåvirkningen i bygnin-gens driftsfase ikke berøres tilstrækkeligt i teksten under figur 1.5.28. Miljøpåvirkningerne bør beskrives ud fra en livscyklusbetragtning, hvor bygningens driftsfase indgår i beskrivelsen af byggesektorens væsentligste miljøpåvirkninger og indkorporeres generelt i afsnittet.

Afsnit 1.5.6 Industri, Flygtige organiske forbindelser:
Afsnittet oplyser, at industrien skal reducere VOC-emissionerne med 40% i 2000 i forhold til 1988. Efterfølgende vises en figur af udledningsmængden gennem årene.

Det kunne ønskes, at det præciseres, at mens teksten handler om reduktionsprocenter, handler figuren om faldende udledningsmængder. I forlængelse heraf bør det præciseres, at tallene for udledningsmængderne er for hele den danske industri og ikke alene den del af industrien, der er en del af VOC-aftalen. Da det det faktiske fald (i figuren) er mindre end 40%, stiller det den del af industrien, der har gjort en indsats inden for rammerne af VOC-aftalen i et uretmæssigt dårligt lys.

Afsnit 1.6 Kemikalier:
Boks 1.6.2 beskrivelse af forsigtighedsprincippet. Her vil det være hensigtsmæssigt med en indholdsmæssig beskrivelse af princippet i overensstemmelse med Rio-deklarationens princip 15.

Afsnit 1.7 Samfundsudviklingen i Danmark, udvikling i befolkning og økonomi:
I afsnittet analyseres og diskuteres den demografiske udviklings konsekvenser for udviklingen af dansk økonomi.

Alderssammensætningen af den danske befolkning udvikler sig mod en større andel af ældre. Hvor der i dag er flere yngre end ældre forventes det, at fremtidens befolkningssammensætning ændrer sig således at andelen af ældre og yngre udlignes. I rapporten diskuteres hvilke konsekvenser dette har for den økonomiske udvikling. Et element heraf, der ikke berøres i rapporten er den demografiske udviklings konsekvenser for arbejdsmarkedet. Der vil blive færre personer til rådighed på arbejdsmarkedet. Dette stiller nye og større krav om uddannelse, hvis færre personer skal være i stand til at løfte en større byrde. Denne udfordring skal imødekommes, hvis udviklingen af det danske samfund skal fortsætte.

Afsnit 1.7.2 p. 32 Strategier for bæredygtig udvikling:
Det er den danske regerings mål, at den økonomiske vækst ikke må betyde en tilsvarende vækst i ressourceforbrug og miljøbelastning. Dette mål kan DI til-slutte sig. Regeringen har valgt tre parametre, som regeringen mener vil fortælle om man bevæger sig i den rigtige retning. De tre parametre er 1) antallet af miljøcertificerede virksomheder, 2) udbredelsen af miljømærkede og økologiske varer, 3) effektiviteten i virksomhedernes anvendelse af ressourcer. Regeringen har endvidere iværksat forskellige initiativer for at styrke de tre valgte områder.

Svagheden ved regeringens tilgang er, at afkobling af ressourceforbrug og miljøbelastning i høj opnås gennem udvikling og anvendelse af nye teknologier. Nye teknologier udvikles ofte i industrien. Ønsker regeringen at styrke udviklingen af nye teknologier handler det derfor i meget høj grad om at styrke uddannelses- og forskningsområdet. Det er afgørende at regeringen stiller skarpt på de midler, der kan opfylde målet.

Set i lyset af den demografiske udvikling forstærkes nødvendigheden af, at regeringen styrker forsknings- og uddannelsesområdet.

Afsnit 5.6 Tema: Miljø og sundhed:
Generelt er afsnittet noget ustruk-tureret og mangler en afslutning / konklusion så formålet med afsnittet bliver klart. Afsnittet må være baseret på en litteraturgennemgang. Men der mangler flere steder kildehenvisninger.

Specifikt: Side 1. Af teksten fremgår retteligt, at det er vanskeligt at vurdere og beskrive de enkelte miljøfaktorers påvirkning af mennesker. Det virker derfor påståeligt, når der i afsnit 4 henvises til "de kendte påvirkninger ..... " samtidig med, at der henvises til en tabel 5.6.1, hvor der af tabelteksten fremgår, at der er tale om helbredspåvirkninger og en eventuel sammenhæng.

Side 2 afsnit 2. Her fremgår det igen, at det er vanskeligt at henføre miljøfaktorer til den menneskelige sundhed. Hvorefter der i samme åndedrag refereres til en række statistiske data om kræft og allergi - uden at der henvises til en reference. Hvad er hensigten med de anførte statistiske data her. Er der en sammenhæng mellem allergi- og kræfttilfældene og miljøfaktorerne og er det bevist ?.

Side 2 figur 5.6.2. Figuren viser kun gennemsnitslevetiden i Danmark. Teksten sammenligner gennemsnitslevetiden i DK med levetiden i andre europæiske lande. Men hvad er den ?

Side 5 afsnit 2. " Kemiske miljøfaktorer omfatter ..... samt dioxin". Hvorfor er dioxin specielt fremhævet i denne sammenhæng, når de andre nævnte faktorer er mere generelle grupperinger af kemiske stoffer ? I øvrigt kan dioxin henføres til gruppen menneskelige producerede kemiske stoffer.

Side 6 afsnit 5. Det bør fremgå mere tydeligt, at pesticider er underlagt en streng regulering og der bør henvises til pesticid- og biocid direktiverne samt Danmarks overgangsordning og teksten bør affattes efter disse regelsæt.

Side 7 sidste afsnit "Indtaget af Cd er beregnet til 0,017 mg/dag, hvilket svarer til 25 % af PTWI på 0,007 mg/kg legemsvægt". Dette forekommer at være det samme som at sammenligne æbler og pærer.

Side 8 første afsnit. "Arbejdsmiljø er også påvirket af det høje kemikalieforbrug" Er kemikalieforbruget højt ?. Brugen af kemikalier i produktionsprocesser er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at det omgivende miljø er belastet, da det er muligt at indkapsle processen og arbejde i lukkede systemer.

Side 9 første afsnit. I stedet for at antage hvad de væsentligste dioxin kilder er, bør der henvises til de målinger Miljøstyrelsens referencelaboratorium har foretaget.

Side 9 sidste afsnit. At der er kemiske stoffer i et produkt er ikke ensbetydende med, at forbrugeren kommer i kontakt med stofferne. Det afhænger fuldstændig af på hvilken form stofferne forefindes og i hvilken udstrækning de kan frigives fra produkterne.

Med venlig hilsen

Camilla Mathiesen
Miljøkonsulent
Dansk Industri
Miljøfunktionen
tlf.: (dir) 33 77 30 64
fax: (dir) 33 77 33 70
E-mail: cam@di.dk

2001-10-23