Forside Nyt Viden Om DMU Kontakt os Søg In English
 

Kommentarer
fra Byggepanelet

Miljøtilstandsrapport 2001

Det er registreret, at den fjerde danske miljøtilstandsrapport "Natur og Miljø 2001" er sendt i høring via www.dmu.dk med frist for kommentarer den 21. september 2001.

I høringsudkastets afsnit 1.5.5 Bygge og anlæg henvises på side 9 i teksten inde i Boks 1.5.3 og over boksen til Byggepanelets "Handlingsplan for en bæredygtig udvikling i den danske byggesektor".

Denne handlingsplan er færdiggjort i marts 2001 og findes tillige med panelets arbejdsnotater på www.byggepanel.dk.

Med henvisning til miljøtilstandsrapportens forslag i afsnit 1.5.5 til skal specielt fremhæves, at Byggepanelet udpeger følgende miljøpåvirkninger som særligt væsentlige for byggesektoren at sætte ind over for:
- Energiforbrug og dets miljøeffekter
- Materialeforbrug og begrænsning af affaldsdannelse
- Forbrug af sundheds- og miljøbelastende stoffer
- Øvrige miljøbelastninger kan det være relevant at sætte ind over for i de konkrete projekter.

Byggepanelets handlingsplan udpeger følgende tre hovedopgaver som nødvendige at gennemføre parallelt:

1) Efterspørgslen efter miljøhensyn i byggeriet skal stimuleres. Hovedansvaret ligger hos myndigheder, som skal gennemføre den nødvendige lovregulereing samt hos bygherrer og driftsherrer, som skal gennemføre de nødvendige branchekampagner.

2) Evnen til at opfylde en efterspørgsel efter miljøhensyn i byggeriet skal forøges. Hovedansvaret ligger hos forskerne, de projekterende, byggevareproducenterne og entreprenørerne, som dels skal integrere miljø i byggesektorens øvrige udvikling dels igangsætte og gennemføre en række udviklingsaktiviteter.

3) For at 1) og 2) skal lykkes er det nødvendigt at alle byggesektorens parter forpligtes gennem medvirken i en fælles koordinering.

I Byggepanelets handlingsplan er der oplistet de typer af initiativer, som de enkelte aktører må tage for at bringe udviklingen på vej. Inden for hvert initiativ kan der igangsættes projekter fra forskellige finansieringskilders side, f.eks. Miljørådet for renere produkter, Accellerationspuljen for økologisk byggeri eller Real Danmark Fonden.

Med venlig hilsen

Claus Pilvang
Sekretær for Byggepanelet

c/o NIRAS
Sortemosevej 2
3450 Allerød
Telefon 4814 2266 lokal 360
Telefax 4814 0033
E-mail clp@niras.dk
Internet www.niras.dk


Dato for sidste opdatering 2001-10-23 Til toppen Tilbage Frem Send os dine spørgsmål og kommentarer Sitemap Links